Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Sådan laver jeg kollagen-suppe som hjælper min hud, led og knogler

Blogindlæg af Strange Skov

Hjemme hos os koger vi suppe på kraftben, og drikker det fra et varmt krus. Det er råhygge. Det gør den kolde tid dejlig. Og så er det, det bedste og billigste kollagen-tilskud vi kan få.

– Men inden jeg fortæller hvordan vi laver en af de mest nærende og glemte superfoods, vil jeg lige fortælle en historie (min opskrift på bone-broth kommer længere nede).

Den hyggelige kop med varm suppe minder mig om da jeg var yngre og jeg sent om aftenen sad foran computeren hjemme hos min far. Så sneg jeg mig ofte ind i køkkenet og lavede mig en kop suppe, at varme mig på og hygge med.

MEN den lille hyggelige kop med varm suppe jeg husker var i virkeligheden en industriel efterligning, lavet af en lille pose pulver som skulle blandes op med kogende vand. Sådan noget pulversuppe er lavet af mel, majsstivelse og andet hvidt pulver, stivelse som laves om til sukker i vores mund, som netop er det der ødelægger kollagen i vores krop til at begynde med.
– For at genopbygge skaderne på kollagen i mine celler kunne jeg så tage noget kollagen-pulver. Som kost-tilskud eller som hudpleje-produkt. Så har vi pulver med pulver på, for at kompensere for at jeg spiste pulver.

De dér kollagen-produkter i pille- og pulverform, som er moderne, som kendisser anbefaler, men som egentlig bare er gelatin med et reklame-bureau i ryggen, som vi skal lokkes til at købe for overpriser i stedet for at spise kraft-suppe som vores oldemor lavede. Suppe som er fuld af ikke bare livsvigtige byggesten til kollagen i vores hud, led og knogler, men også masser af andre næringsstoffer som vores krop behøver, for at modstå angreb fra sukker, korn, færdigmad og stress.

Læs mere om det i artiklen: Kollagen modvirker rynker, psoriasis, gigt og tarmsygdom.

To produkter som ophæver hinandens virkning, det er ligesom hunden der har fanget sin egen hale.

Det giver ikke længere mening for mig. Men måske det giver økonomisk mening for fabrikanterne, for det er nogle voldsomme priser de har. Det har jeg skrevet om i blog-indlægget: Vi behøver kollagen, men er kollagen-produkter nødvendige?

Rigtig naturlig kollagen (og en masse andet godt)

Vi laver gammeldags suppe hjemme hos os. Det har vi bestemt ikke gjort altid, men efter jeg har læst mere og mere om hvor meget godt det kan gøre for min krop, så er vi kommet godt i gang. Og det er overraskende nemt og smager overraskende godt. Sidste år skrev jeg om den bog som for alvor fik mig i gang med at koge suppe, i artiklen: Sådan kan simpel suppe genopbygge skader fra autoimmun sygdom.

Traditionelt har man brugt ben-suppe til at nære og helbrede menneskers kroppe i tusindvis af år. Så der kan være samspil mellem forskellige stoffer, som vi ikke kender til i dybden, vi ved bare at det virker. Så at isolere de enkelte stoffer til kun kollagen-pulver, fordi en fabrik havde for meget af det, og hælde enzymer på det og putte det i en flot pakke, er måske ikke svaret.

Når vi spiser hjemmelavet suppe langtidskogt på ben er det ikke kun kollagen vi får. Vi får også en masse andre gode næringsstoffer, aminosyre, glutamin, proteoglukaner, mineraler, kalk, magnesium og knoglemarv med en masse vitaminer som A, D og K og mineralsalte, som vores krop behøver.

I bogen “Bone Broth”, har forfatterne en meget god pointe, at “om helbredseffekterne skyldes enkeltstoffer som nedbrudt kollagen, carnosin, glutamin, hyaluronsyre eller samarbejdet mellem de mange stoffer, som vi slet ikke kender alle af, er måske ligegyldigt?” De forklarer at i bone-broth er alle de næringsstoffer i en naturlig pakke, i et balanceret forhold som vores krop genkender, og konkluderer at “Bone broth kan på den måde noget, som individuelle kosttilskud aldrig vil kunne.”

Og bone-broth virker: I en brugertest af 16 kvinder i alderen 30-71 år, som drak 1-3 kopper Bone Broth i 4 uger, som forfatterne udførte, var resultatet at 75% oplevede forbedringer på områder som hud, fordøjelse, hår, led, psyke og energi. Der var blandet andet mindre hudtørhed, mindre rødme, glattere hud, stærkere negle, sundere hår, men der var også nogen der havde forbedring af psoriasis symptomer, forbedring af ledsmerter og gigt.

Sådan laver jeg bone broth

Det med at koge ben i 12 eller 24 timer lyder som et helt overdrevet projekt man skal i gang med, at sætte så lang tid af til det. Men det er altså bare en gryde eller slow-cooker som står der på køkkenbordet og passer sig selv.

Man kan sætte det over om aftenen efter aftensmaden og så er det klart til aftensmad næste dag eller man sætter det over om morgenen, inden man tager på arbejde. Det er ikke svært eller besværligt, det er noget af det nemmeste mad, fordi det laver sig selv.

Bone-broth i slow-cooker på kraft-ben fra lokale, græsfodrede kør.

Vi koger suppe på ben enten fra kylling, ko, rådyr, and eller hvad vi lige har.

  1. Kom kød-ben eller skrog i en stor gryde eller slowcooker, dæk med vand, bring det i kog (fjern afskum), og lad det koge godt et par minutter. Skru ned for varmen og lad det simre ved ganske lav varme, i 3-24 timer.
  2. Grøntsager og krydderurtebuket kan evt. tilsættes senere i simringen – ca. en time inden suppen er færdig
  3. Når brothen er færdig kan den spises varm med det samme, sies og bruges til andre supper eller hældes i mindre beholdere og køles ned til senere. Den kan holde sig 7-10 dage på køl eller 1 år på frost.

Jeg bruger en slow-cooker

I starten kogte vi kraft-suppe i en stor suppe-gryde, men nu bruger vi en slowcooker, som gør det endnu nemmere. Så skal man ikke på samme måde holde øje med det. Det passer sig selv. Da vi kogte suppen i en gryde kom der også en del mere damp, så emhætten skulle køre hele tiden (og vores induktions-kogeplade larmer). Det var ikke optimalt, når vi godt vil koge suppe ofte, så vi fik en slow-cooker.

– Jeg var lidt skeptisk overfor endnu et apparat i køkkenskabet, men jeg blev positivt overrasket, og det er nu en af de køkken-maskiner jeg bruger allermest.

Den slow-cooker vi bruger hjemme hos mig er en ‘Crock Pot’ (det er dem der i sin tid opfandt slow-cookere), som jeg er meget glad for og som jeg varmt kan anbefale – den kører stort set altid herhjemme. Den er helt lydløs og damper ikke meget og sørger for at holde den rette konstante temperatur. Den passer sig selv, står bare og hygger, og jeg elsker at vågne op til duften af lækre, nærende supper og sammenkogte retter, som jeg næsten ikke har rørt en finger for at frembringe.

Større er bedre: Min slow-cooker er på 5 liter (det er den samme som i annoncen herunder), det er en god størrelse til at koge bone-broth, og til at langtidsstege en steg, en kylling, en suppe-høne, en stor portion grønsagssuppe eller endda en hel, udbenet rådyr-bov til ‘pulled vildt’ som er SUPER-lækkert! – Jeg tror det er bedre at vælge en lidt større slow-cooker frem for en som viser sig at være for lille.

– Slow-cooking tager tid, men det er mest bare ventetid, og kræver kun utroligt lidt arbejdstid. Det kan jeg godt lide.

(Artiklen fortsætter efter annoncen…)


Bedst i test 2017: Crock-Pot Slowcooker 5 Liter
En alsidig slowcooker med indsatsgryde af metal med DuraCeramic-belægning, som du kan bruge i enhver ovn og på alle komfurer.

Undgå besværet med at vaske flere gryder af, bare fordi du vil brune løgene. Den sidste nye innovation fra CrockPot er konceptet ‘One Pot Cooking’, der forener alle madlavningsmomenter i en og samme gryde.

Med en kapacitet på 5,0 l er den velegnet til 5–6 personer. Låget til gryden har et silikonehåndtag, som ikke bliver varmt og er sikkert at bruge i ovnen. Indstil timeren på et af de to varmetrin, og når maden er klar, skifter den automatisk over til varmholdning.

Du kan købe slow-cookeren fra Crock-Pot hos KitchenOne.dk – klik her.


Slow-cookere findes i mange varianter, størrelser og priser, her er et udpluk:


En fantastisk ingrediens

Nogle gange drikker vi suppen bare som det er, lige som man ville drikke en kop varm te eller kaffe – det er så hyggeligt.

Men suppen kan også bruges som en fantastisk ingrediens. Suppe-fond, bouillon er den hemmelige ingrediens i mange opskrifter, som kan løfte smagen i mange retter.

– Tilsætter vi grøntsager, kød og krydderurter bliver det til en stor omgang suppe til aftensmad til hele familien. Som også kan blendes, så det bliver en tyk cremet suppe.

Vi laver ofte bone-broth-suppen om til sovs ved at tilsætte blomkål, gulerødder og hvidløg, koge det i en halv time og så blende det.

Eller vi lader det blive koldt i køleskabet og spiser det som sky med en ske (det er en gammel jule-tradition fra min skøre bornholmske familie).

Og hvis der er kød på benene suppen er kogt på bliver det SÅ mørt! Lige meget hvilket stykke af dyret det kommer fra.

Det smager fantastisk dejligt. God fornøjelse!

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.