Jeg finder frihed i at undvære

Blogindlæg af Strange Skov

Vi mennesker har altid kigget ind til naboen, for at se hvordan vi selv klarer os i sammenligning. Men vi lever i en tid, hvor de billeder naboen viser, er nøje tilrettelagte glansbilleder som vises på facebook og “reality” tv med mennesker som lever i materiel og social overflod.

Det naturlige instinkt er, at ville have del i alle de uendelige muligheder som det moderne liv tilbyder. Men tilbuddene er ikke gratis, det koster noget, om det så er penge, tid, energi eller stress. – Måske vi kan spare på os selv ved at lære at undvære.

I overflodssamfundet er det måske ligefrem en luksus at sige ‘nej tak’.

Frihed er noget af det vigtigste for mig som menneske og for os som familie.

Jeg tror at et mere enkelt liv med færre ting giver mere frihed, og jeg er ved at lære, at for at leve et simpelt liv, hvor mindre er mere, kræves det mere ro og mindre arbejde.

Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen.

Men at lære at vælge fra og trække sig ud af rotte-ræset betyder også mindre indtægt og at leve for mindre er både en udfordring og en befrielse. En udfordring fordi det ikke altid er nemmere er leve enkelt, og en befrielse fra vækstsamfundets krav og stress, som virker som et evigt accelererende hamster-hjul. ‘At undvære’ betyder nogle gange ‘at slippe for’.

For os handler det om at forstå, at der er flere måder at gøre tingene på, og at vi selv kan vælge hvad der er bedst for os i situationen. Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen. Det giver frisk luft, sved på panden og bøffer på overarmen og det giver mening for os.

Jeg har en 10 år gammel smartphone. For mange er det er en æld-gammel telefon, for mig er det et utroligt stykke teknologi som kan alt det jeg behøver den til og meget mere. Den fungerer både som vores hustelefon (og familiens eneste telefon), som musikanlæg og som GPS i bilen. Jeg behøver ikke en ny telefon så længe den stadig virker. Min kone Siv har helt fravalgt telefon.

Vi tager ikke på ‘all-inclusive’ ferie. Vi rejser på ‘life-inclusive’ eventyr. I stedet for campingpladser eller hotel eller charterferie, lever vi som vagabonder i vores hippiebus gennem forskellige lande, blandt de lokale, spiser lokal mad og kommer helt tæt på havet, naturen, kulturen og livet.

Vi prøver at være bevidste om vores valg og fravalg.
Og vi har taget mange valg.

Vi valgte at stoppe vores ellers succesfulde virksomhed i Shanghai efter en fødevareskandale, fordi vores børns helbred var vigtigere.

Vi har fravalgt TV, radio, aviser og blade for os og vores børn, fordi det giver unødvendig stress.

Vi har valgt mennesker fra, som var dårlige for os.

Vi har valgt daglige gåture i skoven til, og vi vælger altid cykel, løbehjul eller rulleskøjter over bilen.

Vi vælger at have børnene hjemme i stedet for fritidsordning.

Vi vælger at arbejde mindre, så vi har mindre tid foran skærmen og mere tid til at leve og lege og til at lære at forsyne os selv med mad fra haven og fra skoven i stedet for supermarkedet.

Vi vælger ikke at købe nyt køkken eller badeværelse eller møbler, men går i stedet for i gang med at lære hvordan man gør, og så bygge tingene selv.

Vi plukker blåbær, svampe, brændenælder, skvalderkål og æbler i skoven i stedet for at købe produkter i supermarkedet. Når vi kan. Og vi slagter selv dyr – det giver os en tæt forbindelse til naturen og det at være en del af naturen og så er det bedre og billigere end at købe kød i supermarkedet.

At mærke efter og agere på, hvad der føles rigtigt kan lyde egoistisk, men for mig handler det om at lytte til min krop og værne om det, at have det godt. Hjemme hos mig er vi kræsne med hvad og hvem og hvor meget vi bruger vores tid og energi på. Vi opvejer hvad vi får ud af det i forhold til hvad det koster i form af stress, kræfter og energi.
Selvom jeg har gjort det til et defineret mål i mit liv at hjælpe andre, har jeg også indset, at jeg først må tage hånd om mig selv før jeg kan hjælpe andre.

Alle “stress-faktorer” skader kroppen, og der er mange. Og vi har det med at erstatte den ene med den anden. Man undgår slik og stresser over, om der er sukker i spegesilden. Man køber økologisk, men må arbejde mere for at få råd til det. Vi overkorrigerer så meget, så vi kommer til at gøre skade et andet sted. Min pointe er, at der er mange ting som stresser og det er let at stirre sig blind på forskellige ting, som for eksempel mad og dårlige vaner, men hvis man træder et skridt tilbage og kigger på sit liv oppefra, opdager man måske en masse stress-faktorer som man egentlig godt kunne vælge fra. Måske de aldrig rigtig var tilvalg, men mere undgåede fravalg.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.