Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Foto: Leonard Towers

Den sidste gang jeg spiste slik

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg har altid været en sukkergris. En lille lyserød sukkergris med krølle på halen. Nu vil jeg fortælle om sidste gang jeg rigtig spiste sukker.

Igennem mit liv har jeg spist rigtig meget spist sukker – altså sådan sukkerorgie. Tidligere var det sådan at det ville være ret normalt for mig at købe et kilo af det billige slik og spise det i løbet af en uges tid (eller et par dage, hvis nu vi skal være ærlige). Og så gøre det igen ugen efter. Bare var konstant sukker-plastik med farve og smagsstoffer. Og jeg lavede selv bolsjer.

Den sidste gang jeg spiste slik, skete EFTER jeg havde opdaget anti-inflammatorisk kost og sammenhængen mellem hvad jeg spiser og mine gigt-symptomer. Fordi jeg allerede var begyndt at blive klar over at der kunne var en sammenhæng mellem hvad jeg spiser og hvordan jeg har det, havde jeg i et godt stykke tid ikke spist sukker.

Så var der en dag, jeg kan ikke huske hvorfor, men vi ville give ungerne en belønning for noget de havde klaret, og så lovede jeg dem at vi sammen skulle lave bolcher. Vi lavede en stor portion – det er jo svært at lave bolcher i små portioner når tingene skal måles op, eller “så har vi til lang tid”, eller hvad man nu ellers kan finde på af gode undskyldninger.

Det blev til et stort glas fuldt, så gik jeg også selv og åd af det, og om aftenen da jeg skulle sove, havde jeg simpelthen så ondt i min nakke, at det var helt ekstremt. Jeg kunne ikke sove. Jeg havde det fint inden, netop fordi jeg var begyndt at spise efter den anti-inflammatoriske kostguide, så jeg var begyndt at blive opmærksom på mad og på hvordan min krop reagerede på hvad jeg spiste.

Det var en voldsom kontrast pludselig at have spist så mange bolcher på én dag. Smerterne var velkendte fra mine glade sukker-dage, og var tydeligvis payback for alle bolcherne.

Siden har jeg ikke spist slik

Det smager jo ikke engang godt. Når vi laver bolcher med jordbærsmag, så prøver vi at efterligne et jordbær, men hvorfor så ikke bare spise jordbær? Jordbær smager sgu da bedre. Det synes jeg ihvertfald nu (men det gjorde jeg ikke tidligere). Jeg tror det mest handler om afhængighed. Men sådan helt objektivt så smager et jordbær bedre end et jordbærbolche som smager af “jordbærsmag”. – Der er jo også en grund til at der altid er billeder af jordbær på sukker-pakkerne, men aldrig billeder af sukker på jordbær-bakkerne.

Det er vel 1½ år siden nu. Jeg har en sjælden gang imellem sagt ja til et lille stykke kage, hvis det så meget godt ud eller spist lidt købe-is da vi kørte rundt i 40 graders varme i Sydspanien, fordi vi ikke havde vores foodprocessor med til selv at lave is af frossen frugt.

Men sådan rendyrket raffineret sukkersnask har jeg ikke spist siden. Jeg kan se hvad det er nu, det er et kemikalie. Det er udvundet af noget naturligt, men det er stadig et kemikalie. De fleste kemikalier er jo udvundet af noget naturligt, men det gør det ikke til mad. Terpentin er udvundet af noget naturligt, men det betyder ikke at man skal spise det.

Når jeg tænker på hvad min far indtog af sukker i fast og især flydende form, kan mit sukkerforbrug på sit højeste ikke måle sig med det. Det er nok også en del af forklaringen på hvorfor mine gigt-symptomer altid har været mindre end min fars.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.