Sådan blev jeg fri for usunde vaner (uden viljestyrke)

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg har opdaget, at jeg er begyndt at have sundere vaner, det er noget med at jeg erstatter det ene med det andet. Jeg tror det startede med, at jeg erstattede ryge-pauserne med at gå ind og spille klaver i stedet for og nu er jeg blevet god til at spille klaver. Og røgfri.

Der skal mange pauser til at fylde et askebæger.Foto: Darko Pevec

Jeg stoppet med at spise stivelse for at undgå inflammation og gigt-angreb. Bivirkningen er at jeg har fået en six-pack på maven i stedet for en badering. Og så er jeg også stoppet med sukker og er gået i gang med at lære italiensk i stedet for. – Så altså lidt sundere vaner.

Det virker som om de gode vaner kommer lidt af sig selv som erstatning for de dårlige vaner, som måske lige så meget kommer af en mellemting mellem følelser som “det er synd for mig” og “jeg har ikke fortjent bedre” og “jeg kan alligevel ikke undvære det”. Det er alligevel ikke rigtig at “trøste-spise”, i virkeligheden er det at “opgive-spise”, tror jeg. Noget med “jeg kan ikke klare det uden”. At give op er en aktiv handling som beskytter os mod nederlaget i at prøve og så fejle. Hvis vi vælger at ikke prøve, bevarer vi kontrollen.

Men jeg har opdaget, at jeg godt kan klare mig uden.

Jeg kan leve uden sukker, smøger og brød – faktisk lever jeg meget bedre. Jeg kan godt lære italiensk, jeg kan godt træne mig, så jeg kan have det godt med hvordan jeg ser ud. Jeg kan godt lade være med at spise bolsjer – fordi jeg ikke ser det som føde. Jeg kan spise frugt og bær i stedet for, det smager bedre. Det bedste jeg nogensinde har sagt, om et bolsje er, at “det smager næsten som rigtig frugt”. Frugt smager af rigtig frugt!

Det med vaner, det er lidt interessant. Selvom det er svært at ændre, så er det i virkeligheden ikke så svært, det er det første skridt der er svært at begynde at tage. Det er lidt som at bungeejumping, det er jo ikke svært at bungeejumping, det er svært at tage hoppet, men når først du falder, så er der ikke så meget du skal. Det er bare det første skridt.

For mig var det overraskende nemt at holde op med at ryge, der var jo ikke noget i det. Det var bare den der kæmpe store frygt, som bygger sig op over årene. Jeg udskød beslutningen i 20 år. Tilsidst indså jeg (især med hjælp fra bogen ‘Endelig Ikke-ryger’ af Allen Carr) at rygning ikke var noget jeg valgte at gøre, det var mere noget jeg undlod at vælge fra – og så tog beslutningen lidt sig selv.

Det var jo bare et lille skridt, men det var på vejen til at opdage, at hov jeg har faktisk magten over de ting jeg gør. Jeg behøver ikke bare gøre tingene, fordi jeg gjorde dem i går. Jeg kan godt ændre på tingene. Man behøver ikke tænke at man skal ændre på det hele samtidigt, men hvis man ligesom vælger én ting og starter der, så går det nemmere næste gang med næste ting.

At stoppe med at ryge, kan godt virke helt uoverkommeligt, men måske det er fordi man ikke kigger helt ærligt på, hvad er det man får ud af det?

Jeg tror at jeg blev ved med at ryge i så mange år, fordi jeg var bange for hvad der ville ske, hvis jeg ikke røg.

Det at se ærligt på den dårlige vane og i situationen aktivt vælge til eller fra, underminerer undskyldningerne, tror jeg.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.