Stress fra smartphones forværrer kronisk sygdom
Smartphones gør sociale medier tilgængelige døgnet rundt. De holder os opdaterede, holder os interesserede, holder os stressede, holder os vågne om natten. Al denne unødvendige stress forårsager inflammation i kroppen som er benzin på bålet for kroniske autoimmune sygdomme.
Det er videnskabeligt målbart, at sociale medier som facebook er vanedannende på samme måde som stoffer og spil, og at smartphones målbart giver os stress og dårlig søvn, som forårsager inflammation – den centrale process i kroniske autoimmune sygdomme.
En smartphone i sig selv er bare et værktøj, ligesom en hammer. En hammer er god til at slå søm i, men hvis man hamrer sig over fingrene gør den mere skade end gavn. Det er først et problem, når vi bruger et værktøj til noget, som skader os selv. Og når vi så bliver ved med det. Hver dag. Det er nemt at lade være med at slå sig selv over fingeren med en hammer, men det er straks sværere at lægge smartphonen fra sig. Den og dens indhold er nemlig optimeret af et hold af dygtige designere og udviklere til at være så engagerende som muligt. Hvis den ikke er det, taber den til en anden model som er bedre til at holde brugerens opmærksomhed.
Det er så bedøvende at sidde og glo på skærmen, at vi ikke lytter efter kroppens stress-signaler.
Det er ikke Facebook som sådan der er problemet
Facebook er efter min mening bare nutidens “tante-sladder-patrulje”. Dengang jeg var barn, var der en mand som cyklede rundt om formiddagen i den lille by på Bornholm og spredte sladder. Nu er det bare effektivt via facebook, så i stedet for at sladderen kan sprede sig til 10 mennesker på en formiddag, så kan det på sekunder sprede sig til millioner af mennesker. Og det skader os alle, for det er skadeligt som helvede.
Unødvendigt udsættes vi hele tiden for stressfaktorer, hver gang vi konfronteres med problemer, drama, konflikter, katastrofer, død og ødelæggelse: Politik i USA, mordere i Sydamerika, bombeangreb i Mellemøsten, terrorangreb, reality-tv, kemiske våben, sult i Afrika. Vi oplever stressfaktorer, som vi ellers ikke ville opleve, men stressreaktionen i kroppen er stadig ægte, også selvom vi ikke er tilstede, men bare ser på det gennem en skærm. For de fleste er det smartphonen, som trofast leverer al denne unødvendige stress, også selvom smartphonen “bare” er et værktøj.
Oversvømmet af falske glansbilleder
I dag er social sammenligning efter min mening en anden alvorlig stress-faktor, blandt andet fordi vi gennem sociale medier hele tiden præsenteres med små glansbilleder af andres liv. Når vi ser på kollektionen af de samlede imponerende bedrifter af alle vores “venner” på facebook og sammenligner med vores eget liv, så er det ikke svært at miste sit selvværd.
Vi oversvømmes af påmindelser om vores egen utilstrækkelighed.
Det fosser ud af smartphonen for hvert ‘blip’ og ‘zmm zmm’, og maskinerne bag de sociale medie-netværk ved lige præcis hvilke glansbilleder som trykker mest på vores knapper. Hvert et klik og like og kommentar vi lægger, og hvor længe vi ser på bestemte posts, bliver noteret, og brugt imod os når algoritmen skal beslutte hvilke nye posts (og reklamer) vi skal oversvømmes med.
Biiip: Et dejligt billede af hende fra arbejdet med 5 børn ude på picnic.
Biiip: En gammel skolekammerat som har løbet et maraton.
Biiip: En fjern bekendt har vundet en pris for sit arbejde.
Biip: én der har været på luksusferie, biip: én der har købt en dyr bil, biip: træningscenter, biip: cafe latte, biip: har været i morgen-tv, biip, biip, biip!
Men det er jo ikke de samme mennesker, som poster de her glansbilleder.
Og vi får ikke hele historien.
Billedet med de 5 børn på picnic var blandt et hav af mislykkede forsøg, det eneste hvor alle ungerne ser glade ud på samme tid – plus instagram-filter. Prismodtageren skal skilles. Luksusferien var betalt med et forbrugslån. Café-latten var kold (fordi det tog tid at tage det gode billede – plus instagram-filter).
Bag kulissen på en facebook-post
Hvis du har 2000 “venner” på facebook, så vil der nødvendigvis altid være en eller anden som har en succesoplevelse, og når det er det du oversvømmes med, vil du naturligt have en følelse af at være bagefter. Du kan ikke nå at følge med. Og hvis du kobler det sammen med, at have et ideal, som de fleste af os har. Et ideal, som man er vokset op med, om hvordan man gerne vil være. Hvis man kobler den forbrugs-idealisme sammen med det konstant, at blive konfronteret med alle andres succesoplevelser, bip bip, hele tiden at andre mennesker opnår det som dit ideal fortæller dig, at du selv skal opnå, så bidrager det til din præstations-stress.
Vi overnattende engang på tippen i sydhavnen i vores campingbus. Sent om aftenen kom der nogen kørende i en bil, tændte for høj musik, dansede og hujede og “legede fest”, mens de filmede sig selv med en selfie-stang i cirka 3 minutter, hvorefter de slukkede for musikken, skrev en besked, postede det på facebook og kørte væk igen.
Det var et interessant “behind-the-scene” indblik i hvordan mange facebook-posts sikkert bliver til.
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på
Følg mig på