Strange Skov

Min far levede og døde med en gigt-sygdom som jeg har arvet. Jeg ændrede min kost og i dag har jeg ikke længere symptomer.

Nu hjælper jeg andre med autoimmun kronisk sygdom få det bedre med kost og livsstil.

Foto: Clay Bitner

Hvordan vi undgår at kræsenhed står i vejen for vores sundhed

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg tror den største forhindring for mange i forhold til at spise sundt er kræsenhed. Jeg tror, der er rigtig mange som ikke har lært at spise fisk, broccoli, lever eller hvor vi nu trækker grænsen. Jeg tror, at alt vi spiser er noget vi skal vænne os til at spise, at al smag er noget vi skal vænne os til.

At kunne lide noget, er ikke noget vi bare kan eller ej – det er noget vi lærer.

Man kan se børn som sidder og bliver fodret med grød og man kan se i deres ansigt, at de slet ikke kan finde ud af det: “Hvad er det her for noget mærkeligt noget?” Men så lærer vi dem det aktivt: “Jojo, mmmm… det smager godt. Spis grøden”. Sådan lærer vi, at grød og senere bagt grød (dvs. brød) er noget som smager godt, og vi får nogle positive associationer med det.

– Fisk og grøntsager derimod bliver for mange sådan noget underligt noget med, at vi skal have det, fordi det er sundt, tror jeg. Og forældrene kan ikke lide det, men de ved godt at det er anbefalet fra det offentlige, så de er nødt til at narre deres børn til at spise det, uden at de selv har lyst til at spise det. Og så bliver der ofte modstand overfor det.

Men en af de få fødevarer som anerkendes af både læger og myndigheder som noget, der gavner os med autoimmune lidelser er netop fisk: Fed fisk og fiskeolie har en dokumenteret positiv effekt på en række autoimmune sygdomme.

– Måske er det bare kulturen omkring fisk som er blevet uheldig. Og den kræsenhed som gør at vi undlader at spise fisk, tror jeg bare er manglende øvelse. Og jeg tror det er den samme manglende øvelse som gør det svært at bytte rundstykkerne ud med en skål salat.


Hvis vi tager en beslutning om, at vi gerne vil leve bedre og give vores krop det bedste vi kan, så tror jeg at tilvænningen kommer af sig selv. Hver gang vi spiser noget med et åbent sind og ligesom prøver forfra, smager på det og accepterer, at det at kunne lide noget er ikke noget man bare kan eller ej. Det er noget man lærer. Ligesom at cykle. Man kan ikke bare cykle. Man lærer at cykle, indtil man kan cykle og så kan man cykle. Jeg tror det er det samme med at spise fisk. Eller broccoli. Og så videre.

Så klamt ud og smagte helt fantastisk

I Italien købte vi nogle dåser med hele makreller, som er blevet renset og hovedet skåret af og så stoppet ned i en dåse, der er vel 3-4 makreller i hver dåse og så vand og salt på og henkogt. Det er det. Helt simpelt. Og det ser så klamt ud med skind, ben, rygrad og hale i sådan en sovs af bare klamhed. Og det smager helt fantastisk. Det er som om at den oplevelse har ændret på min definition af hvad der “ser klamt ud”, for nu ved jeg at noget som ser sådan der ud, smager fantastisk.

– Det er så simpelt, bare sådan en makrel ovenpå en god portion salat. Jeg spiser det hele, fiskebenene smuldrer så nemt som ingenting og det er super god næring, som min krop skal bruge til at reparere skaderne som gigten har lavet. Det er virkelig god mad! Men der findes også andre varianter, som er nemmere at begynde med, som dåser med makrel i vand, i olie eller makrel i tomat, hvor man så kan skylle tomatsaucen af.

Fisk og grøntsager er et af de bedste værktøjer jeg har til at give min krop de byggesten den behøver for at kunne komme ovenpå efter 30 år med ringe kost og til at kunne holde mig stærk og sund i mange år frem. Og det er ikke noget jeg skal tvinge mig selv til. Det er bare blevet en vane at snuppe en skål blandet salat, spinat eller persille, med makrel fra en dåse, resten af laksen fra i går, eller dampet fryse-fisk, sammen med hvad vi ellers har liggende af grøntsager og krydderurter: peberfrugter, oliven, tomat og avokado, med olivenolie og måske noget eller citron eller æblecidereddike henover. Det bliver en lækker ret, som varierer dagligt og det er bare blevet en vane, når jeg er sulten. Tidligere var vanen når jeg var sulten: Mælk, havregryn, rosiner – bland sammen og æde det. Jeg blev totalt stopmæt, men jeg tog altid en portion mere fordi min hjerne sagde “Spis mere!” og min mave sagde “Stop dog!”.

Beslutningen at leve godt og længe

Jeg ønsker for alle, at tage en beslutning om at spise bedre. Ikke fordi det er noget vi skal gøre, men fordi det er noget vi gerne vil gøre.

– Det har virket for mig. Det har givet mig min krop tilbage og åbnet muligheden for at leve godt og længe. En mulighed jeg tidligere ikke turde, eller havde noget grundlag for, at håbe på. Du kan læse mere om hvordan og hvorfor jeg ændrede min kost og livsstil i Min historie med kronisk sygdom: Jeg er sundere og stærkere end nogensinde

Jeg har også skrevet et blog-indlæg om hvordan vi praktisk får mere fisk ind i vores daglige kost, og jeg deler opskrifter på den mad jeg selv spiser i opskrifts-sektionen.


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.