Fast-food er ikke hurtigere end rigtig mad

Blogindlæg af Strange Skov

Når vi holder ideen om at fast-food sparer os tid, op imod virkeligheden, står den tydeligt frem som en løgn: Fast-food er hverken fast eller food, det er hverken hurtigt eller mad. Fast-food er langsomt-virkende gift til overpriser.

Ideen om at vi er tvunget til at spise fastfood, færdigmad og andre fødevareprodukter, fordi vi ikke har tid til at lave og spise rigtig mad, lyder for mig mest som noget der er opfundet på et reklamebureau engang i 60erne, da der skulle sælges noget af det nye pulvermad. Hvor hurtigt er fast-food i virkeligheden?

Det kan være fast-food ser hurtigt ud på overfladen, men i virkeligheden tager fast-food meget mere tid end rigtig mad. Og jeg taler både om fast-food produkter fra junk-food “restauranter”, færdigmads-produkter fra frysedisken, pulverblandinger, morgen-produkter og snack-produkter (ja, faktisk det meste man kan finde i et supermarked)…

For det første er fast-food ikke billigt. Færdig-mad er dyrere end rigtig mad, for eksempel 70 gange så dyrt for morgenprodukter. Læs mere om det i mit indlæg Kornprodukter: En ond cirkel af profit og sukkerafhængige børn

– Og det er penge som skal tjenes, og det tager tid at tjene penge. Så skal vi tage overarbejde for at tjene penge til at købe og spise plastik-mad eller hvad med bare at holde fri og spise et æble i stedet? Eller endnu bedre: Hvad med at bruge tiden ved vandet med en fiskestang og spise rigtig mad, hvis der er bid?

Tidligere spiste jeg fast-food og jeg har aldrig været langsommere, end jeg var dengang. Og hvis vi er helt ærlige så valgte jeg jo ikke fast-food fordi jeg havde travlt, ikke fordi jeg levede et liv i overhalingsbanen, som ikke efterlod tid til at lave mad. Jeg valgte det fordi jeg følte trang til junk-food, i stedet for til rigtig mad. Set i bakspejlet var der nok mere tale om afhængighed end tidsnød.

Men ideen om at grunden til, at jeg spiste fast-food var tidsnød og ikke junk-trang fungerede meget godt, som en undskyldning overfor mig selv – især når jeg faktisk havde travlt. Jeg tror det er en færdig-pakket undskyldning, som vi har fået fra fødevare-industrien for mange år siden. Det er en meget almindelig “selling-point” for færdigmads-produkter, at være løsningen på (i stedet for årsagen til) vores travlhed.

– Jeg følte mig bestemt ikke “hurtig” når jeg stod der i fastfood-køen, som den haltende zombie-lignende fastfood-junkie jeg var sammen med de andre haltende zombie-lignende junkfood-kunder som kommer vraltende ud og ind af fast-food stederne. De ser bestemt ikke ud til at leve livet hurtigt. Med fast-food må man sætte god tid af til at halte hjem.

Og det tager tid at tage til lægen evig og altid. Køre på apoteket for at hente medicin, så man kan klare smerterne fra fast-food og færdigmad. Det er ikke hurtigt.

Fast-food er ikke hurtigt. I virkeligheden tager fast-food meget mere tid end rigtig mad.

Fast-food tager vores arbejdstid.
Fast-food tager vores kvalitetstid.
Fast-food tager vores levetid.

I virkeligheden er det ikke hurtigt at stå i kø for at vente på, at bumsede teenagere ved et samlebånd bygger et burger-meal i plastik-samlesæt. Det er løgn. Det er hurtigt at skylle en gulerod. Et æble er fast-food. Og det koster næsten ingenting.

– Lad os ikke glemme, at det meste rigtig mad kan spises som det er.

Det tager ikke mere tid at skrælle en banan end at skrælle en mars-bar.
Det tager ikke mere tid at åbne en pose nødder end at åbne en pose chips.
Og det tager heller ikke mere tid at kaste bladgrønt og kød sammen til en salat end det gør at mikrobølge et uigenkendeligt færdigmads-produkt.

– Og hvis vi bliver sultne når vi er ude i byen, ser det både nemt og hurtigt ud, at købe noget junk. Men i virkeligheden er det lige så nemt og hurtigt at gå ind i netto-butikken ved siden af og købe et salat-hoved, en tomat, en avokado, en agurk og en dåse fisk, som rent faktisk mætter os.

Jeg tror på, at vi får mest ud af vores mad når vi er bevidste om hvad vi foretager os, når vi spiser, og når vi vælger hvad vi spiser. Så vi kan vælge at gøre det bedste vi kan for os selv og vores krop.

Hvordan kan vi vælge det bedste for os selv og vores krop, når vi står på en burgerbar, sidder i et storcenter eller ligger foran fjernsynet og “fixer” junk-food trangen ved at presse fabrik-produkter ned i halsen? Det kan vi ikke.

Når vi spiser skal vi ikke have travlt, mad er ikke en sur pligt vi skal have overstået. Mad skal nære vores krop og give os liv.

Når vi spiser skal vi tage os god tid – så vinder vi tid i længden.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.