Kornprodukter: En ond cirkel af profit og sukkerafhængige børn

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg synes virkelig ikke, det er ok at fødevareindustrien prakker de der morgen-sukker-produkter på små piger, i en pakke med en karikeret tegneserie-figur med perfekt hud og en livvidde som en barbiedukke, som små piger brændende ønsker sig at være og så fodre pigerne med indholdet af pakken som er vanedannende, sundhedsskadeligt og som gør dem overvægtige og deprimerede.

De der Disney Frostie-dimser og alle de andre morgen-sukker-produkter. Det er efter min mening ikke korn man køber: Det er en oplevelse, en tankegang, en identitet, en hel livsstil man køber sig ind i.

– Det er ufatteligt for mig, at det er lovligt at gøre det mod børn med én eneste begrundelse: Profit og vækst. Gang i hjulene.

Foto: Donnie Ray Jones

Jeg troede det meste af mit liv på, at det var den mest naturlige ting i verden, at basere vores kost på græsfrø.

Men det er der måske en grund til. Måske er det ikke så underligt at kornprodukter er blevet en central del af vores kost. Det er billigt at lave og det er vanedannende. Og man kan tjene store penge på det.

Græsfrø, fundamentet for den vestlige kost: Hvede, majs, rug, havre, byg og alt hvad der er lavet deraf. Det er chokerende hvor stor en del af det man kan købe af fødevarer i supermarkedet, som er baseret på disse få græsfrø i pulverform.

Fødevareindustrien og kornindustrien kan, ved hjælp af fossile brændstoffer, kunstgødning og sprøjtemidler forvandle udpint jord og gen-modificerede græsfrø til kornprodukter som har kunnet videreudvikles, markedsføres og opreklameres til at erstatte vores naturlige kost. Men disse kornprodukter er ikke biologisk nødvendige for os og traditionen er ikke gammel.

Udviklingsbiologisk er det noget ganske nyt vi mennesker er gået i gang med at spise korn. Hvis man bruger et målebånd på 2 meter som en tidslinje, hvor 0 er i dag, og 2 meter tilbage er der hvor menneskeheden startede, for ca. 200.000 år siden hvor der først var mennesker som er ligesom vi er i dag, de tidligste mennesker som ligner os og som har den samme hjernekapacitet som os og samme forstå-evne, fysiologi, fordøjelse osv. På den 2 meter tidslinje har vi kun spist korn som en væsentlig del af vores kost i omkring 10 cm. Og taler vi om moderne kornprodukter som dem i supermarkedet gælder det om millimeter på den skala.

“…hvad er cornflakes andet end bare popcorn med sukker på?”

Jeg tror til dels vores afhængighed af kornprodukter bygger på et positivt feedback-loop (positiv tilbagekobling): Fordi korn er billigt at producere, vanedannende, og man kan tilføre meget såkaldt merværdi (bland andet ved produktudvikling og branding), giver det store muligheder for industriel vækst, som er cirkulært selvforstærkende, og bidder sig selv i halen. En stadigt mere succesfuld og magtfuld industri belønnes for at gøre produktionen billigere (teknologisk, biologisk, genetisk og statsstøttet) og belønnes for at gøre slutprodukterne stadigt mere dyre og vanedannende. De som ikke formår at lave stadig dyre og mere vanedannende kornprodukter af stadig billigere råvarer udkonkurreres af de som kan.

Man kan lave en masse merværdi på korn som man ikke kan lave på rigtig mad. Hvis man kunne forvandle broccoli til “Frosties Broccoli-Pops” i en farvestrålende pakke, med 37% tilsat sukker, hvor kiloprisen lige pludselig er 70-doblet (!) i forhold til hvad markedsværdien for råvaren er, så ville der måske være et lignende industrielt feedback-loop som forvandlede broccoli til stadig mere vanedannende sukker-produkter. Det kan man tilsyneladende ikke med broccoli. Men det kan man med korn. Måske til dels fordi korn i sig selv er sukker-lignende tørfoder, som vi mennesker ikke er udviklet til at spise i sin naturlige form og som kun har være en del af vores kost i under 1% af den tid vi har eksisteret på jorden.

Hvad kan industrien gøre med broccoli? Man kan vaske det, skære det, pakke det, for-dampe og fryse det, man kan måske putte det på en frysepizza. Men det er så begrænset hvad man kan lave broccoli om til. Men korn kan oparbejdes helt utroligt meget. Den samme råvare som bare bliver forvandlet til et eller andet produkt med produkt på, som snart har overtaget de fleste af hylderne i supermarkedet.

For mig ligner det meste af supermarkedet efterhånden en slik-afdeling: Hele brød- og kageafdelingen, hele drikkelses-afdelingen, alle ketchup-dressingerne og pulversovserne, alle mælkeprodukterne med “frugtsmag” (dvs. sukker) og især hele morgenmads-produkt-afdelingen. Det er bare slik for mig: hurtigt sukker i pap-æsker.

Jeg kunne aldrig finde på at give mine børn popcorn til morgenmad. Men uden at tøve har jeg givet dem cornflakes til morgenmad. Men hvad er cornflakes andet end bare popcorn med sukker på?

Den her onde cirkel af korn-sukker-afhængighed og profit, som for længst er løbet løbsk, er en kynisk process af grådighed, som udnytter de svageste af os og det svageste i os. Vores biologiske trang til søde sager, bruges imod os og imod vores børn inden de forstår konsekvenserne.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.