Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

5 faktorer som påvirker om vi har det godt…

Blogindlæg af Strange Skov

Siv og jeg sad i dag og snakkede om de faktorer som gør, at man har det godt. Vi kom frem til at det er: kost, motion, hvile og kærlighed. Det er 4, men måske er der én til: Frihed…

I går var vi ude og køre og sad fast i lidt trafikprop og så kiggede jeg ind i bilen ved siden af os. Én kørte og personen ved siden af sad med hovedet i telefonen og ingen af dem snakkede med hinanden og det så virkelig trist ud. Vi var senere på stranden og der var der også mange mennesker, som gik rundt med hovedet i telefonen mens deres børn løb rundt og legede. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvorfor kigger folk ikke på deres dejlige børn som leger på stranden, hvorfor har de hovedet nede i telefonen? De har jo sandsynligvis ikke taget en telefon med på stranden, fordi de venter på et vigtigt opkald, det er bare for at sidde og glo med i andres lort og scrolle op og ned på facebook. Det ligner at mange er blevet afhængige af at kigge ind over hækken, for at følge med i andres liv, så de glemmer at være tilstede i deres eget. Det virker bare så fjollet, når man kan være glad over sit eget liv.

Den med kærlighed handler om kys, kram, sex og det at føle at der er behov for én (i bogen Livets Opskrift fortæller Sisse Fisker om hvordan ældre mennesker, i de dele af verden hvor mennesker lever længst, har en værdi og en funktion i familien i stedet for bare at visne på et alderdomshjem). Det handler også om hvordan man ser på livet – er man positiv eller negativ. Tænker man at man er uheldig, at det dårlige altid sker for én selv, at andre ser ud til at have det meget bedre, sidder man og kigger på facebook og tænker at andre mennesker altid kommer på ferie og har flere penge og så videre. Jeg har tit hørt den sætning i forskellige situationer “Jeg kan jo alligevel ikke” og jeg tror det simpelthen er at man har skyklapper på, fordi man ikke kan se de løsninger som er der.

Hvad forskel gør frihed?

Og så kom vi til at snakke om at der måske er en faktor mere som handler om frihed (uafhængighed). Når man er afhængig af ting er man ikke fri til at bestemme selv. Jeg tror ikke man kan have frihed, hvis man er afhængig.

Strange: “Man tror at man ikke har nogen valg, men det er måske fordi man har sat sig nede i et hul (med totalt overforbrug af ligegyldighed: forbrug, misbrug og høj-forbrænding af moderne materialisme og produkter op til halsen, alt fra fødevare- og livsstilsprodukter til teknologi- og selvrealiseringsprodukter.

– Det gør ofte at man ikke kan se, at hvis man lige skruede lidt ned for alle de her blus man har tændt, så har man faktisk penge til at tage på sådan en rejse som man gerne vil (eller arbejde mindre). Men i stedet for graver man sig ned i et hul, hvor man sidder alene og kigger på tv og får ondt af sig selv og får dårligt selvværd og ikke kan se, at man rent faktisk har de samme muligheder som alle andre. Og når man sidder helt alene i stedet for at gå ud og opsøge andre mennesker eller oplevelser, som kan bidrage til at man er glad og så lidt mere positivt på livet, så bliver det bare en negativ spiral.”

Siv: “Det at mange sidder i dårlige relationer til andre og ikke kan finde ud af at sige STOP og gå væk, det tror jeg også er et stort problem. Jeg tror langt de fleste mennesker har negative eller direkte giftige relationer helt tæt på, fordi man tænker “nårh ja, det er jo familie, det kan jeg ikke cutte” eller “den her veninde har jeg jo haft siden vi var børn” og så videre og så bliver man i relationen, selvom den ikke er god eller sund for en.”

Det hele handler om forgiftning.

Strange: “Jeg tror, at afhængighed er det som spænder ben, for alt det vi gør for at have det godt. Jeg tror at alle de dårlige vaner kommer af afhængighed: al den dårlige mad, al den manglende motion, alle de negative relationer, dårlige søvnmønstre, over-forbrug, over-arbejde og stress. Det kommer af afhængighed af facebook, tv, gadgets, sukker, nikotin, kaffe, alkohol og alle de ting vi bruger til at dulme.”

Siv: “Jeg kender én som er afhængig af både alkohol og sukker (i form af cola) og hun sidder fast i det. Jeg tænker at hvis man har det dårligt med sig selv, så passer man ikke på sig selv, så træffer man dårlige valg og tilsidst har man så indgroede skyklapper på, at man aldrig kigger på sig selv mere, det handler både om at kigge sig selv i spejlet rent bogstaveligt men også i overført betydning, at kigge helt ærligt på “hvad er det egentlig jeg laver lige nu? Er det her virkelig noget som tager mig i den rigtige retning af hvem jeg gerne vil være eller tager det mig i den forkerte retning?”

– Jeg tror det kan være hjælpsomt at prøve at sætte ord på, hvad man gerne vil, for eksempel, jeg vil gerne være glad, jeg vil gerne have det godt, være i balance, gøre min familie stolt af mig, jeg vil gerne have nære venner, jeg vil gerne være aktiv, gå tur i naturen hver dag, jeg vil gerne lave god mad, jeg vil gerne skrive en bog som kan hjælpe andre. – Og så kigge ærligt på sig selv og hvad man laver i løbet af en dag, for at se om det man gør er noget der får én i den rigtige retning eller modarbejder de ting man gør i virkeligheden det man gerne vil? Hvis man så opdager at de ting man gør faktisk underminerer hvad man i virkeligheden gerne vil i sit liv, så kan man spørge sig selv: “Hvad kan jeg gøre for at tage det første skridt i den rigtige retning?”

Det første skridt

– Jeg kan huske en længere periode hvor vi begge var ret så deprimerede. Men så på et tidspunkt begyndte vi at lære nogle ting om det og opdagede at vi måske manglede vitaminer, og så begyndte vi at tage en hel del vitaminpiller og vi følte faktisk at humøret vendte. Da vi fortalte nogle venner om det, synes jeg, de var ret mistroiske og måske troede vi heller ikke selv 100% på det, men jeg tror, at det var et lille skridt i den rigtige retning (også selvom det ikke er en løsning). Og det lille første skridt er ofte det der gør hele forskellen. Når man først har taget det første lille baby-step på vejen i den rigtige retning, så bliver de næste skridt nemmere. Det tager tid, men man kommer ingen vegne hvis ikke man begynder. Når man vil ændre en vane, så kræver det en bevidst beslutning hver eneste dag i en periode og for hver dag bliver det nemmere indtil en dag, hvor vanen er ændret.

– Det er som om, at når folk bliver syge med noget som opfattes som en rigtig sygdom for eksempel kræft, så tager man det alvorligt og gør noget ved det og er også ofte modtagelig og forandringsvillig til at ændre på kost og livsstil, men når det er mere uhåndgribelige ting som alkoholisme, depression, dårligt selvværd, overvægt, så er det mere almindeligt at bruge mad som trøst og blive ved med at spise dårlig mad som bare gøre det værre.”

Strange: “Jeg tror, at den dårlige mad er en stor del af grunden til det dårlige selvværd, depression, psoriasis, alkoholismen osv. Og kosten er det nemmeste at ændre på. Det er der hvor det er nemmest at få hul på den der betændte badering af dårligdomme. Sådan som det har været i mange år, er at vi er blevet rådet til at gå igang med at motionere. Det er bare en omgang bullshit, du kan ikke bare gå igang med at motionere eller bare tage dig sammen, når du har det dårligt eller har ondt hver gang du bevæger dig. At ændre på det kroniske indtag af forgiftning, er det, der gør den store forskel, tror jeg.

– For dem der er på 10 på smerteskalaen, handler det om at gå fra 10 ned til 7 og derfra et skridt af gangen, ikke fra 10 ned til 0 på et øjeblik. Og hvis man er nået ned på en 4’er og man tidligere har været på 10, så er man i himlen. Jeg tror virkelig at for at vende bøtten, så må man starte med at tage den helt store synder væk og det tror jeg er den giftige kost.”

Jeg tror virkelig at kosten er fundamental. Det er svært at ændre sine relationer, at cutte negative mennesker ud af sit liv, det er svært at lære at give kærlighed til sig selv hvis man aldrig har prøvet det før, det er svært bare at gå igang med at motionere. Maden kan man ændre fra den ene dag til den anden. Det er at træffe et valg. Det er ikke nemt, men det er meget konkret. Og når først man har ændret maden og man ikke længere har ondt over det hele, så kan man begynde at motionere, fordi man får lyst til at bruge sin krop fordi den får det bedre. Og når man motionerer begynder man at tabe sig og se skide godt ud og så får man selvtillid og kan begynde at give sig selv kærlighed. Jeg tænker, at det ikke behøver at starte med kosten, men det er bare SÅ meget nemmere at starte der.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.