Når fødevarestyrelsen vil lukke munden på os, tænker jeg: Ytringsfrihed?

Blogindlæg af Strange Skov

Er du, som jeg, glad for at leve i et frit og demokratisk land med ytringsfrihed, og hvor staten ikke bestemmer hvad vi skal tænke? Så glem ikke, at der altid vil være kræfter som kæmper imod dette og at magthavere vil have mere magt.

Fødevarestyrelsens direktør for udvikling og innovation, udtalte for nylig i et indlæg, at denne statslige myndighed nu aktivt vil modarbejde bloggere og medier i at sprede, det som han kalder for “misinformation” om kost (kilde¹).

Direktøren, som også er formand for “Rådet for sund mad” (et samarbejde mellem sundhedsmyndigheder, fødevareindustrien, medicinindustrien og alkoholindustrien) hvis medlemmer tæller blandt andre Fødevareministeriet, Dansk Erhverv, Coop, Arla, Kost og Ernæringsforbundet, Bryggeriforeningen, Dansk Industri Fødevarer, Novo Nordisk og McDonalds kilde²), han mener ifølge indlægget at myndighederne skal “være mere aktive og synlige i debatten”.

Er det nu myndighederne som skal fortælle befolkningen, hvad vi skal tænke og gøre?

Jeg er selv en såkaldt “blogger” som spreder information om kost og sundhed. Men det vil nogle gerne kategorisere som “misinformation” fordi det ikke taler myndighederne efter munden. Men jeg er også borger i det her samfund, og ser det her som en giftig og meget bekymrende tankegang.

Må man stadig være uenig med myndighedernes embedsmænd uden at de bruger statens magt til at lukke munden på én? – Er Danmark stadig et frit land med ytringsfrihed?

I et frit og demokratisk land er det IKKE myndighederne, der skal fortælle befolkningen, hvad de skal tænke og sige.

I et demokrati er det omvendt: Det er befolkningens tanker og ord der skal bestemme politikernes retning. Og myndighederne er et værktøj for politikerne til at udføre folkets vilje.

Hvem bestemmer, hvad der er “information” og “misinformation”?

Problemet bunder i at magthavere i fødevarestyrelsen tilsyneladende ikke har formået at holde deres monopol på, at sprede “information”. Og det er jo nok fordi dét de siger, ikke virker. Jeg har prøvet at leve efter de officielle kostråd, det tror jeg mange af os har, men ender alligevel med overvægt og sygdom.

Hvis de officielle kostråd virkede, så ville vi ikke være så syge som vi er i dagens Danmark. Det er et udtryk for, at de har fejlet i deres information. Eller at deres information er fejlagtig.

Et godt eksempel på dette er, at 3 ud af 10 statslige kostråd i årtier har handlet om at spise mere fedtfattigt. Myten om at fedt er farligt er for længst blevet afkræftet (kilde³), men fødevarestyrelsen holder stadig fast i det. Hvorfor det? Fordi, hvis sundhedsmyndighederne indrømmer, at de har taget fejl, hvem vil så lytte til dem i fremtiden? Så mister de deres autoritet, og det er tilsyneladende vigtigere for dem, end vores sundhed.

Det som jeg finder mest problematisk her, går dog meget dybere end det praktiske problem, at sundhedsmyndighederne har givet forfejlede kostråd i årtier. Det er langt værre, når staten aktivt forsøger at forhindre frie borgere i et frit land at ytre sig. Det er et alvorligt samfundsmæssigt sygdomssymptom, når medarbejdere i statsapparatet går ind og vil modarbejde borgernes ytringsfrihed. I troen på at de ved bedre, på trods af, at virkeligheden viser det modsatte.

Kostrådene har svagt evidensgrundlag

Den canadiske læge Gordon Guyatt, opfandt i 90’erne konceptet “evidensbaseret medicin”, fordi der på den tid var alt for lidt videnskabelig evidens bag mange af de behandlinger, som læger valgte til deres patienter. Han var også med til at opfinde og udvikle det graderingssystem indenfor medicin, som nu bruges til at vurdere om noget evidens er svagt, mellem eller stærkt, hvor stor vægt det har og hvor stor vægt det skal gives i forskellige analyser (kilde⁴).

Denne forsker, som er blandt verdens absolutte eksperter indenfor vurdering af videnskabelige beviser, har i et antal analyser af officielle kostråd sammen med andre forskere vurderet, at det ernæringsfaglige evidensgrundlag er svagt (kilde⁵, kilde⁶). Det er af lav kvalitet. Det er usikkert. Han har påpeget at “der er alvorlige mangler i de metoder, der bruges til at udvikle kostråd” og har udtalt, at kostråd i sig selv er en dårlig idé, når man kun har evidens af lav kvalitet, fordi usikkerheden er for høj. I et åbent brev til myndighederne bag kostrådene, skriver Dr. Guyatt at de officielle kostråd er utroværdige, fordi beviserne ikke er evalueret korrekt kilde⁷.

Evidensgrundlaget for at sige om noget er sundt eller ej, er med andre ord for svagt til at offentlige myndigheder kan give nogen som helst anbefalinger, som ikke er alt for tæt på gætværk. Fordi evidensgrundlaget er for svagt, burde sundhedsmyndigheder på verdensplan aldrig have anbefalet den ene kost fremfor den anden.

Og forkerte kostråd kan have katastrofale konsekvenser: Den tidligere præsident for den amerikanske forening af hjerte-læger, Sylvan Lee Weinberg, som i årtier var en højlydt fortaler for de fedtfattige kostråd, angrede senere og skrev i 2004 (i lægetidsskriftet ‘Journal of American College of Cardiology’), citat: ”Den fedtfattige kost med højt kulhydratindhold kan meget vel have spillet en utilsigtet rolle i de nuværende epidemier af fedme, type 2-diabetes og metaboliske syndromer. Denne kost kan ikke længere forsvares, selv ikke af prestigefyldte medicinske organisationer.” (kilde⁸)

Så med det i baghovedet, er det dybt problematisk når medarbejdere i staten, som denne styrelsesdirektør og rådsformand, påtager sig at aktivt bekæmpe borgernes ytringsfrihed, for at fastholde et status quo hvor flere er kronisk syge end nogensinde før.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.