Hvordan får vi mere fisk ind i hverdagen?

Blogindlæg af Strange Skov

Fisk er en af de få fødevarer som både læger og myndigheder anerkender som noget, der gavner os med autoimmune lidelser. Fed fisk og fiskeolie har en dokumenteret positiv effekt på en række autoimmune sygdomme.

Vi bliver anbefalet at spise mere fisk, men det er altså ikke ret meget vi anbefales at spise, synes jeg. 2 gange om ugen. Jeg er bange for at den anbefaling ikke er baseret på den optimale mængde, men mere er et kompromis baseret på hvad man tror, man kan lokke befolkningen til modvilligt at gå med til. Forfatteren af ‘den store anti-inflammatoriske kostguide‘, Martin Kreutzer anbefaler “daglig fisk”, 75-100 gram fisk om dagen. Det lyder måske for nogen som meget, men det svarer kun til en enkelt dåse makrel i tomat.

Jeg tror ikke, at der er nogen øvre grænse for hvor meget god fisk vi kan spise – vis mig den sygehusafdeling med patienter som har spist for meget fisk!

For mig ligner det mere en trykfejl og at der skulle stå 10 gange om ugen eller måske 2 gange om dagen? For fisk 2 gange om ugen er ikke ret meget, slet ikke hvis man spiser forarbejdet fabrikskød resten af dagene i ugen.

I de fleste danske hjem ville middagsgæsterne nok blive lidt lange i ansigterne, hvis der blev serveret 75 gram noget som helst andet kød til et måltid, for slet ikke at tale om 75 gram kød som en dags-ration. Der skal ikke meget hakkebøf til at nå over 75 gram – en sølle bigmac indeholder til sammenligning ca. 100 gram hakket oksekøds-produkt.

Jeg tænker det er problematisk, at se på sundhedsværdien af fisk som om at fiskeolie bare er et symptom-bekæmpende middel. Så bliver det let til et præparat, et tilskud som skal købes i produkt-form. Det er en ærgerlig tilgang til det, synes jeg. I stedet for at se det som en virkelig god fødevare-kilde – at fisk bare er rigtig god mad!

Fisk smager dejligt – hvis man vænner sig til det. For alting handler om tilvænning, tror jeg. Og når vi spiser hele fisken, så får vi meget mere end den der omega-3 fedtsyre som eksperterne har isoleret det til, at det må være den det hele handler om. Jeg tror, der er meget mere i det end enkelte næringsstoffer. Der er vildt meget næring i fisk og vildt mange mineraler, som vi går glip af hvis vi bare tager fiskeolien isoleret i kapsler eller som olie.

– Og hvis vi tager fiskeolie som kosttilskud, så er det jo ikke et måltid. Det mætter ikke og så er man nødt til at spise noget andet. Og hvad er så det andet man spiser? Hvis det er en burger eller lasagne eller en skål havregryn eller hvad det nu end er, så ender det jo bare med at fiskeolien måske kan udligne lidt af den dårlige effekt fra den dårlige mad. Så hvis man i stedet for dropper fiskeolien og spiser en fed fisk sammen med noget salat, så har man både alle de gode effekter fra fisken OG man tager de dårlige effekter fra den dårlige mad væk.

Hvad er det så for noget fisk vi skal spise?

Der er en masse usikkerhed omkring det, tror jeg. Vi hører ofte det ene eller det andet om forskellige former for fisk som frarådes. Men helt ærligt, det er jo ingenting i forhold til alternativet – forarbejdet plastikmad, som fylder mindst 80% af hvad der er på hylderne i supermarkedet. Det virker helt skørt for mig, at undgå alle fisk fordi man har hørt et eller andet ukonkret dårligt om risiko for tungmetaller i store rov-fisk og så æde alt det andet gift i supermarkedet.

Vild-fangede fisk er bedst, bedre end opdrættede fisk som ofte lever i unaturlige og usunde forhold og er fodret med majs og andet som fisk ikke er udviklet til at spise og derved får forskubbet deres naturlige fedt-balance og næringsværdier. Jeg vælger gerne små fisk som makrel, sild, sardiner, brisling, vild laks, torsk og andre torskefisk. Jeg holder mig fra de store rovfisk som tun og haj hvor tungmetal og andre miljøgifte kan være et problem, fordi disse stoffer opsamles op gennem fødekæden.

MSC-mærket betyder certificeret bæredygtigt fiskeri. Her på dansk makrel i tomat fra Sæby.

Når jeg vælger fisk så prøver jeg at gå efter fed fisk som er vildtfanget, allerhelst som er MSC-mærket – det er bæredygtigt vildtfanget fiskeri. Det er et blåt mærke med en fisk på. Det grønne ASC-mærke står for opdrættet fisk og det er lidt uheldigt med de opdrættede fisk, for det er gode fisk som de fodrer med ting som fisk ikke skal spise, så fiskene får ødelagt deres sunde egenskaber og får et skævt fedtsyre-indhold, hvilket er særligt uheldigt i forhold til autoimmune sygdomme. Det er især laks det gælder. Selvom den opdrættede laks har omkring 4 gange så meget fedt i sig pr. 100 gram som den vildtfangede, så har de stadig cirka lige meget omega 3 fedt – så tænker jeg, hvad er resten? Det samme sker med køer som fodres med majs og ikke græs, som det er meningen de skal spise og så bliver de overvægtige og syge, ligesom vi mennesker gør.

For mig er noget af det mest vidunderlige fisk, eller kød i det hele taget, makrel. Jeg elsker makrel. Det er smagfuldt, blødt og lækkert og hvis man spiser det frisk er benene store nok til at se og pille ud. Sådan en røget pebermakrel-filet som er henkogt på dåse, så benene er blevet helt møre, så man bare kan spise det hele som det er… Ohmygod, det er godt!

– Der er lidt en tendens i Danmark til at makrel er lig med “makrel i tomat”. Og det synes jeg virkelig er skørt og meget meget synd. For makrel smager helt fantastisk og det er helt unødvendigt at gemme den væk i til tider tvivlsom sovs. Der er altså også den mulighed at købe makrel frisk eller på frost eller på dåse i vand eller olie og det kan jeg meget bedre lide. Den rene vare.

For mig er fisk et af de bedste værktøjer jeg har til at få muskler på kroppen og til at få omega-3 og D-vitamin og selen og alle mulige andre gode og vigtige næringsstoffer. Vi spiser SÅ meget fisk hjemme hos os nu. Det gjorde vi ikke tidligere, men det gør vi nu. Vi spiser fisk hver dag og ofte flere gange om dagen. Og det er ikke noget jeg skal tvinge mig selv til. Det er bare: Nu skal jeg have noget at spise – hvad skal jeg spise? Det er bare blevet en vane at snuppe en dåse makrel og hælde den over en skål salat, spinat eller persille, sammen med peberfrugter, oliven, tomat og avokado, eller hvad vi ellers har liggende af grøntsager og krydderurter, med olivenolie og citronsaft eller æbleeddike henover. Det er en lækker ret, som varierer dagligt og det er bare blevet en vane, når jeg er sulten. Tidligere var vanen når jeg var sulten: Mælk, havregryn, rosiner – bland sammen og æde det. Jeg blev totalt stopmæt, men jeg tog altid en portion mere fordi min hjerne sagde “Spis mere!” og min mave sagde “Stop dog!”.

Jeg synes det her ser bedre ud end havregrød.

Nu er det en hjælpsom ret jeg spiser: Salat med fisk på. Og når jeg har spist op, hvis jeg så har lyst til mere, så tager jeg en portion mere. Det sker der intet ved, for der er ingen grænse for hvor meget jeg kan eller må spise af det i forhold til min sundhed. Tværtimod. Jo mere jeg spiser af det her, jo bedre får jeg det. – Du kan se en af mine favorit-opskrifter til frokost her: Salat med makrel, surkål og avokado (det er den på billedet).

Føler du modstand mod at spise fisk eller grøntsager, så er du bestemt ikke alene. Jeg giver mine bud på hvad der kan hjælpe i indlæget: ‘Hvordan undgår vi at kræsenhed står i vejen for vores sundhed?‘

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.