Strange Skov

Min far levede og døde med en gigt-sygdom som jeg har arvet. Jeg ændrede min kost og i dag har jeg ikke længere symptomer.

Nu hjælper jeg andre med autoimmun kronisk sygdom få det bedre med kost og livsstil.

Jeg var lammet af sukker

Blogindlæg af Strange Skov

I min skoletid sagde mine kinesiske venner (vi var heldige at have mange kinesere på vores studie) ofte om vores søde sager og desserter: “I don’t like it, it is too sweet” – og det var slet ikke til at forstå, når man som jeg selv var korn-gnaskende og sukkerspisende. “Too sweet”? Hvordan kan noget være for sødt?

Nu mange år senere, hvor vi ikke selv spiser stivelse og sukker til daglig, så kan vi (både Siv og jeg) mærke, at vores smagsløg har vænnet sig til at leve uden den form for sødt som sukker giver. Jeg kan især mærke det på chokolade, at jeg rykker mig hele tiden, fra chokolade med 50% kakao til 60% til 70% til 75% til 85%. Og faktisk nu synes jeg at 85% chokoladen er lidt sød i det. Og hvis vi så smager et almindeligt stykke slik, er det helt overvældende sødt. Eller et stykke kage fra en butik, så er det så sødt at det slet ikke er til at håndtere i kroppen.

Når vi sidder og spiser hjemmelavet æblegrød med flødeskum og hakkede mandler, ville vi tidligere i stedet for hakkede mandler lave knas til at drysse ovenpå ud af smør, sukker og havregryn ristet på panden. Jeg havde lidt forventet at det ville smage tamt uden sukkerknaset ovenpå, men nu kan jeg smage, at desserten har så fin en balance uden sukkeret. Nu kan vi både smage det syrlige fra æblegrøden (som også er lavet uden tilsat sukker), det søde fra fløden og knaset og let bitterhed fra mandlerne.

Det var en aha-opdagelse at oplevelsen af sukker, og ens tolerance for sødt ændrer sig, når man vænner kroppen af med sukker. Nu får vi meget mere ud af mindre portioner. Når man er vant til meget sukker eller at tingene smager meget sødt, er det som om man behøver en stor mængde for at opleve det sødmen.

Det er ikke bare “smag og behag”

Der er en optimal måde ting kan smage på, man kan altid smage tingene til så de smager bedre. Indtil et vist punkt. Så smager det så godt som det kan. Det er en kombination af de 5 tungesmage og så selvfølgelig aromaer. Men det er som om man lammer sin sødme-smag ved at spise sukker. Så når folk bunder den ene liter cola efter den anden, så smager et æble bare ikke sødt. Så smager æblet relativt surt. Når folk æder over-saltede kartoffelchips, så smager rigtig mad under-saltet. Så bliver alt andet tamt. Den rigtige naturlige mad bliver ødelagt, fordi vores udgangspunkt for smag bliver ødelagt.

Jeg har hørt flere snakke om at smagsstoffet MSG lammer vores smagsløg, men jeg tror altså ikke det er umami-smagen der er det store problem, jeg tror mere det er sukker og salt. Det er det samme med bitter. Min oplevelse af bitter har ændret sig gevaldigt. Jeg kan spise meget mere bitre ting uden at få oplevelsen af “uhh… det er bittert”. Jeg tænker på min ven Jan i Tyskland, som fortalte mig at hans bror, som har sklerose og har levet af junk-food altid, fordi han siger han ikke kan lide grøntsager.

Men jeg tror man mister evnen til at kunne lide det. Jeg tror, at det der sukker-attack smadrer vores evne til at spise bittert og evnen til at nyde et æble som en sød ting.

De æbler vi spiser i dag er faktisk utroligt søde i forhold til i stenalderen, hvor æbler voksede vildt og var mere sure og bitre end de fremavlede varianter vi finder i supermarkedet. Jeg tror en stenaldermand dårligt nok ville kunne håndtere et moderne æble. For slet ikke at tale om en kanelsnegl fra bageren, en stenaldermand ville jo slet ikke vide hvad han skulle stille op med sådan en.

Sukkerfri Stracciatella Mandel-is.
Se opskriften her.

Jeg tror at de kinesere som vi gik i skole med for år tilbage, havde det på samme måde da de først kom til Danmark og fik alle vores ekstremt sukker-søde ting, det var simpelthen for meget. De har ikke været vant til slik og kager, de har været vant til is-pinde lavet af røde bønner og tørret fisk som snacks.

Lyst til sødt

Når vi har lyst til søde sager nu, tager vi for eksempel en lille skål frosne hindbær som snack, et æble og lidt valnødder eller laver den lækreste stracciatella-mandelis af frosne bananer med 100% mørk chokolade-sovs – helt uden tilsat sukker eller andre sødemidler..


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.