Disse “sunde” grøntsager skader kroppen i det skjulte
Mange følger trendy juicekure og drikker grønne smoothies, for at blive sundere eller for at holde sig sund længere. Men selvom mange af ingredienserne i disse opskrifter udråbes til ‘superfoods’, så indeholder de faktisk et farligt højt indhold af anti-næringsstoffer, som kan udløse en række symptomer og som kædes til kronisk sygdom.
Mandler, sesamfrø, spinat, rødbeder, gulerødder, dadler, bønner, boghvede og soja er blandt hovedingredienserne i mange juicekure, grønne smoothies og andre helsekost-favoritter, som promoveres som sunde på sociale medier, i magasiner og på tv. Men mange mennesker med kronisk sygdom oplever forværring af symptomer ved at indtage disse såkaldte “sunde” ingredienser, og mange oplever en markant forbedring ved at undgå dem. Hvordan kan det være?
På trods af at en lang række plantebaserede fødevarer og råvarer (både blade, frø og rødder) promoveres som sunde, overses det, at de også ofte indeholder stoffer som kan volde alvorlige problemer for mange.
“…et anti-nærinsstof som afkalker vores knogler og ophober sig som krystaller i kroppens væv, i kirtler, led og som nyresten.”
Udover at mange af disse såkaldte ‘superfoods’ på papiret indeholder vitaminer og mineraler, har de også en mørkere side af sig. Fælles for dem er, at de indeholder store mængder af et stof, som er velkendt årsag til nyresten og blæresten (kilde1), samt kædes til forværring af en række andre symptomer: ledsmerter, urinsyregigt, knogleskørhed, overfølsomme nerver, kronisk træthed, muskelømhed, fordøjelsesproblemer og urinvejsproblemer (kilde2, kilde3).
Stoffet som hedder oxalsyre, er et ‘anti-næringsstof’ som mest almindeligt er kendt som det indholdsstof, der gør, at for meget rabarbergrød kan afkalke vores knogler og give os nyresten og andre problemer. Men det gælder ikke kun rabarber.
Planter laver oxalsyre dels for interne kemiske processer og dels som forsvar mod skadedyr (kilde4). Oxalsyre reagerer med, og binder sig kemisk til en række mineraler i maden og i kroppen og forhindrer optagelse af disse vigtige mineraler, blandt andet jern, kalk, magnesium og zink. I stedet for at vores krop optager disse vigtige mineraler dannes i stedet ‘oxalat’, som samler sig som små krystaller i kroppen. De fleste nyresten indeholder som eksempel ‘kalciumoxalat’. Nogle af disse krystaller kan have form som mikroskopiske nåle, som gør alvorlig skade i kroppen (kilde5). Kroppen kan ikke selv nedbryde disse krystaller og er i stedet nødt til at udskille dem. Det sker gennem urinveje, afføring, tårekanaler og gennem huden, hvor de små skarpe krystaller kan lave mikroskopiske læsioner .
Oxal-krystallerne kan også ophobe sig i kroppens væv, blandt andet i leddene, hvilket mærkes som ledsmerter (kilde6), samt i kirtler, som blandt andet kan volde problemer for skjoldbruskkirtlen (kilde7, kilde8, kilde9), hvilket kan være yderst relevant hvis man lider af Hashimotos eller andre stofskiftesygdomme (kilde10).
De små skarpe krystaller udskilles også gennem vores afføring og kan nedbryde og skade tarmvæggen, hvilket kan nedsætte tarmvæggens evne til at holde skadelige stoffer ude af kroppen, det som populært kaldes ‘utæt tarm’, hvilket kan udløse immunreaktioner og autoimmune sygdomsangreb (kilde11, kilde12).
Blandt de fødevarer med højest indhold af dette anti-næringstof er fuldkornsprodukter, boghvede, bønner, spinat, soja, mandler, kartofler og søde kartofler, rødbeder, dadler og figner, kakao og gurkemeje.
Tilsætningsstoffer som modgift
For at modvirke de skadelige effekter af oxalsyre, har mange i årevis tilsat et produkt til rabarbergrøden, baseret på ‘kalciumklorid’ som neutraliserer oxalsyren, og dermed forhindrer, at den reagerer med kalken i den mad vi spiser og forhindrer vores optagelse af kalk fra kosten, samt forhindrer at oxalsyren reagerer med kalken i vores krop, afkalker vores knogler og ophober sig i kroppens væv, i kirtler, led og som nyresten og lignende samlinger bestående af kalk og oxalsyre. Tilsætningsprodukter af kalciumklorid (såsom ‘Non-oxal’), fungerer på den måde som en slags modgift mod den skadelige oxalsyre i rabarbergrøden (kilde13). Kalciumklorid har e-nummeret E509, og bruges også som vejsalt og fugtfjerner.
Men det er ikke kun rabarber som indeholder oxalsyre, en lang række helsekost-favoritter er fulde af dette toksiske anti-næringsstof. Og alle de nye helse-opskrifter på detox-juicer og grønne smoothies nævner intet om hverken oxalsyre eller dets skadelige effekt på kroppen.
Mange kender den tørre og ru følelse på tænderne, man kan få når man spiser rabarber, spinat, eller noget andet med højt indhold af oxalsyre. Det er de første tegn på resultatet af den kemiske reaktion med oxalsyren, som allerede er gået i gang i tandemaljen, når vi tygger maden (kilde14).
Fibromyalgi, muskelsmerter og kronisk træthed
Der er nyere forskning som peger på, at oxalsyre kan påvirke cellernes indre energi-forbrænding (mitokondrie), hvilket kan vise sig i en lang række symptomer, blandt andet kronisk træthed, uforklarede muskelsmerter og fibromyalgi-lignende symptomer. (kilde15, kilde16, kilde17)
Inde i hver af vores celler findes en mitokondrie, som blandt andet fungerer som cellens eget kraftværk. Nyere forskning tyder på, at fibromyalgi kan være relateret til dårligt fungerende mitokondrie og at oxalat kan spille en vigtig rolle i at mitokondriets funktion nedsættes (kilde18, kilde19, kilde20). Dette kan også være den mekaniske baggrund for kronisk træthed og ømhed i musklerne.
Nogle frugter og bær, men ikke alle
De almindelige fødevarer og råvarer med højest indhold af oxalsyre er spinat, rødbeder, bladbeder, bønner, mandler, sesamfrø, kornprodukter, kartofler, søde kartofler, dadler, gulerødder, m. fl. Mange nødder og frø, især fuldkorn og bønner, samt brune ris, boghvede, majsmel, sojamel, couscous og bulgur har et højt indhold af oxalsyre, samt miso, tofu og lignende sojaprodukter. (kilde21).
Hvis man i en periode har spist plantebaseret eller bare spist mange grøntsager eller kornprodukter, og man oplever symptomer som ledsmerter, muskelsmerter, kronisk træthed og fordøjelsesproblemer, kan det være værd at se på hvor meget oxalsyre man får fra sin kost.
Det er dog ikke umiddelbart så let at gætte hvilke frugter og grøntsager, der er høje og lave på oxalsyre. For eksempel er hindbær højt og blåbær lavt, appelsin er højt og lime er lavt. Kiwi, grape, ananas er højt, mens æbler, blommer og melon er lavt. Noget bladgrønt er højt, som spinat og bladbede, mens romainesalat og rucola har et lavt oxalat-indhold. Det kan derfor være yderst hjælpsomt at se på online lister som denne (kilde22) for at se flere detaljer.
Kort fortalt er en kost lav på oxalsyre fokuseret omkring især kød, æg, fisk og skaldyr, med smør, fedt og olivenolie, samt med visse grøntsager, eksempelvis: asparges, broccoli, blomkål, rucola, iceberg og romainesalat, løg, zucchini squash, agurker, svampe, radiser, majroer, basilikum, koriander, saffran, estragon, honning, vanilje, kokosnød, æbler, kirsebær, tranebær, meloner, ferskner, blommer, m. fl. (kilde23, kilde24, kilde25, kilde26).
Læs mere om oxalsyre her:
- Artikel: Ernæringsekspert blev kronisk syg af helsekost. Sådan blev hun rask igen
- Blog: Meget helsekost indeholder dette giftstof, som forværrer knogleskørhed
- Blog: Fibromyalgi, hjerteflimmer og kronisk træthed kan forbedres med kosten
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på