Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

“Sikke en lang ferie I har været på…”

Blogindlæg af Strange Skov

Vi ligger i sengen og snakker om den tur vi var på i sommers, og at en ven havde ment, at det var godt nok “en lang ferie vi har været på”. Men vores 3 måneder gennem Europa i fibibussen, det var overhovedet ikke en “ferie”.

Vi var surfbumser, hoboes, pikies, gypsies, vi er taget ind på McDonalds for at vaske hår i håndvasken på deres toilet, jeg tror ikke ‘pungetøjet’ (som det hedder på bornholmsk) har rørt sæbe mere end 1 eller 2 gange i al den tid vi var væk. Vi har ikke “vasket os” – vi har badet i havet. Vi vasker tøj i en gammel spand, når vi kan finde en vandpost og få vand. Vi går om bag et træ når vi skal skide eller i en plastikpose i fidibussen. – Vi har hundeposer og vi har ikke nogen hund! Vi lever 4 mennesker på 4 m2 på hjul. Det er ikke en ferie. Overhovedet ikke. Det er et eventyr!

– Vi arbejder også selvom vi ikke sidder foran en computer. Arbejdet foregår bare mentalt. Vi snakker hele tiden ideer, kommer hele tiden tættere på hvad det er vi vil lave, vi laver konstant ny mad og tager billeder af det. Vi har smagt en masse ny mad, vi har skrevet en masse, læst endnu mere, vi har optaget og indtalt en masse på telefonen. Vi har hjemmeskolet børnene, ikke struktureret, men med et naturligt flow udfra hvor vi var og hvad de vil lære.

Vi snakkede også om, at en anden ven undervejs havde spurgt “Hvad er status? Er Portugal favoritten i forhold til et sted at flytte hen?” Vi har oplevet så meget. Hvis jeg skal skrive ned hvad vi har lært, kan jeg sagtens fortælle en masse praktiske ting, men i virkeligheden er det ikke rigtig det, det handler om. Det handler om det indre. Og det kan jeg under alle omstændigheder slet ikke gå igang med at forklare i en facebookbesked. Som svar på spørgsmålet: “Hvad er status?” – Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, for at svare på det:

Hele min verden har flyttet sig. Jeg er et nyt menneske. Jeg kan føle mig selv helt ud i fingerspidserne. For første gang ser jeg alting klart. – Ellers går det fint.”

Vi har opdaget at det ikke handler om hvor vi skal flytte hen i den fysiske verden, men det handler om hvor vi flytter os hen mentalt. Og at vi allerede er flyttet. Jeg føler jeg er et andet menneske nu end da jeg tog afsted. Jeg kan slet ikke huske hvem jeg var for 3 måneder siden. Det har måske været lidt som en pilgrimsvandring. Jeg føler jeg er kommet hen til min naturlige ‘state of mind’, jeg er blevet meget mere rolig, jeg er kommet mere i kontakt med mig selv, jeg kan mærke mig selv, jeg kan mærke mine behov, jeg kan mærke hvad jeg har lyst til og hvad jeg ikke har lyst til. Jeg kan mærke når jeg begår fejl, jeg kan mærke når ting føles rigtige. Jeg er blevet meget bedre til ikke at stresse. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv. Tidligere blev jeg bare sur hvis tingene ikke var som jeg gerne ville have dem, men i virkeligheden sørgede jeg ikke for at de var som jeg gerne ville have. Nu er jeg bedre til at sørge for at agere på det jeg kan mærke jeg har brug for. Jeg bliver ikke rigtig sur og irriteret længere, fordi jeg bare er mere mig selv. Det er virkelig rart.

Det er lidt den der ‘zen-pappa’ jeg allerede havde fat i først på vinteren 2015. Det var starten på det.

‘ZEN-pappa’ kan nyde, når vejen er spærret i Portugal og vi må køre en omvej som ender blindt ved en dæmning (som tidligere endte i “gå-amok-pappa”).

Jeg havde ideen, grundtanken, men nu har jeg også levet den endnu mere, nu er det ikke kun en tanke længere, nu er det konkret hvem jeg er: Jeg er ZEN-pappa!”

Jeg har opdaget at det, det handler om det hele, er: at spise godt og slappe af og have det sjovt. Elske og lege. Jeg har meget mere en fornemmelse af hvad det er for nogle ting jeg gerne vil. Ikke bare hvad det er for nogle ting jeg skal have gjort. Jeg er meget mere interesseret i hvad jeg godt vil. Jeg tror at det vil gøre det nemmere at komme igennem vinteren. Af fysiske ting jeg virkelig godt har kunne lide på turen og som jeg gerne vil have med hjem: Alt det grønne vi har spist og solen.

Vi har også snakket med børnene om hvordan vi holder fast i alt det vi har lært og ikke bare kommer til at synke ned i gamle roller og samfundets spilleregler. Det vi er enige om er at have meget få ting, holde vores liv enkelt (det betyder smid ud af crap og usunde relationer og arrangementer/commitments i kalenderen), være mere udenfor, mere leg, mindre tid med arbejde foran computer og ikke bruge skærme som underholdning, kun som et værktøj. Passiv underholdning er bare en “spol-frem”-knap til at springe livet over. Det er bare at distancere sig fra sit eget liv og stikke næsen ned i andres liv gennem facebook, tv, aviser og blade.

Vi vil gerne fjerne støjen, så vi kan fokusere på at have det godt og nyde livet og hinanden: Simple living, slow living eller måske en slags “primal living”. – Jeg tænker ikke denne ‘oprindelighed’ er at gå tilbage i tiden til noget mere primitivt, jeg tænker mere det er at gå fremad og fokusere på det vigtige i livet. Der er så mange moderne mennesker som lever med alle de nye high-tech devices, men ofte er man egentlig bare en zombie der sidder på lokummet og bladrer i sin facebook-feed mens man får flere og flere hæmorider. Man er ikke i virkeligheden tilstede. Men ved at opdage de ægte ting i livet, mærke og sætte pris på dem, bevæger vi os fremad, udvikler os helt selv og lærer at leve bedre.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.