Når fremtidens medicin kommer, behøver vi den måske slet ikke
Ny forskning i mekanismerne bag kronisk sygdom rapporteres hele tiden i pressen, og giver os håb om en fremtid, hvor netop vores sygdom vil være et fjernt minde. Men hvad er vores bedste odds egentlig? At krydse fingre for de dygtige forskere eller at bruge ventetiden på at gøre noget selv?
Den sklerose-ramte læge Terry Wahls, som gik fra kørestol til cykel på under 1 år, fortæller i sin bog, hvordan hun i sin research af den nyeste medicinske forskning, indså at der går årevis før det kommer på markedet og bliver tilgængeligt for hende som patient og for almindelige mennesker i det hele taget. Hun skriver:
“Jeg indså at de seneste kliniske lægemiddelforsøg alle involverede medicin, som jeg ikke kunne få. Denne form for viden ville kun være teoretisk.”
– Det minder mig om at virkeligheden desværre er, at den nyeste forskning i kronisk sygdom og mekanismerne bag vores specifikke diagnoser ofte er teoretisk viden, som giver ledetråde til mere forskning eller til nye opskrifter på symptombehandlinger.
Artikler i sundheds-pressen om nye gennembrud giver os i virkeligheden ofte bare håbet om en magisk fremtidig pille-kur, men det er ikke rigtig noget som hjælper os videre her og nu.
Det er spændende og interessant når der kommer ny viden om hvordan sygdom virker, men vi må nok ligesom Terry indse at selvom det er interessant, så er det ikke rigtig vigtigt for dig og mig lige nu. Det er hvad vi spiser og hvor godt vi behandler os selv og vores krop tilgengæld. Det er dér hvor vi rent faktisk har mulighed for at gøre en forskel nu og her og på den lange bane. Uden at vi skal vente på nogen andre.
Der er ingen tvivl om at vi kan påvirke hvordan vi har det, ved hvad vi spiser og ikke spiser, hvad vi drikker og ikke drikker. Og det giver os på samme tid en magt over vores skæbne, en handlekraft i forhold til vores helbred, men det er også et tungt ansvar at bære. Det er en svær opgave at tage sit helbred i sine egne hænder. Der er meget indre modstand og tvivl.
For mange af os som er vokset op i det moderne, institutionaliserede samfund ligger det fjernt at løfte den byrde. Det er mere nærliggende at vente på, at lægevidenskaben finder en kur.
Vi har lært at stole på at lade klogere folk end os selv løse vores problemer. Mor, far, læreren, formanden, chefen, dommeren, lægen. Men hvad hvis kronisk sygdom er et problem vi kun selv kan løse?
Hvad nu hvis det viser sig at lægevidenskabens evner i forhold til kronisk sygdom ikke KAN nå længere end stadig mere avanceret symptombehandling? (Og det tyder mere og mere på at det er tilfældet.)
Mens vi venter på, at lægevidenskaben finder pillen, som kan trylle vores lidelser væk, så kan vi i mellemtiden lade os inspirere af eksempler som Terry Walhs: Tage vores helbred i egne hænder og opdage hvor meget vi selv kan gøre for at både undgå forværring og fremhjælpe vores bedring.
– Hvem ved, måske når de har fundet den magiske pille, at vi slet ikke behøver den.
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på
Følg mig på