Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Madspild er på dagsordenen, men en detalje er glemt

Blogindlæg af Strange Skov

Selina Juul har utrætteligt presset på for at for vestens (vores) groteske madspild på dagsordenen. Og det lader til at det er ved at lykkedes for hende, at trænge igennem til politikerne. Hvor er det godt gået.

Jeg tror desværre en detalje bliver glemt. Jeg har i hvert fald ikke hørt andre tale om det.

Hvad med det madspild som vi rent faktisk æder?

Hvad med al den mad som bliver produceret og ædt og som skal forbrændes, så vi ikke bliver fede af den? Der er mange penge i at sælge kalorietunge fødevare-produkter, og når løsningen på overforbruget bliver at brænde kalorier af, bliver resultatet en højforbrændings-kultur som minder om at gasse op, når man holder for rødt og kører i første gear på motorvejen, fordi der er tilbud på benzin og vi skal have tømt tanken for at have plads til mere. Er det ikke spild at køre i første gear på motorvejen? Det er vel heller ikke så godt for motoren… men det holder vel gang i økonomien – olje- og bilindustrien?

Hvad med det kolossale overforbrug af tomme kalorier som vi brænder af på sammenbidte løbeture, motionscykler og fitnesscentre?

Giver det ikke mere mening at skrue ned for både forbruget og forbrændingen og bruge vores tid og energi på at nyde livet i stedet?

En ting er, at folk smider mad i skraldespanden – mad, som vel at mærke, produceres i mono-kulturelle industrielle landbrugsørkner gødet af fossile brændstoffer og druknet i pesticider. Men hvad når vi opfører os som en skraldespand og æder alt hvad vi kan komme i nærheden af, af næringsløst pap-mad som regnskoven skal fældes for at dyrke? Kunne vi æde lidt mindre (og bedre)? Hvor er fokus på det?

(Indlægget fortsætter efter annoncen...)



Min pointe er, at efter jeg har ændret på hvad jeg spiser har jeg hørt masser af mod-argumenter om at “vi ikke alle kan spise økologisk”, “vi ikke alle kan spise stenaldermad, LCHF og lign, med friske råvarer som frugt, grønt, fisk og kød” – fordi der ikke er plads på jorden til at dyrke det til alle.

Men hvad nu hvis man spiser meget mindre, når man spiser rigtig mad?

Hvad nu hvis man spiste op, hvis portionerne blev lavet efter behov og ikke afhængighed? Hvad nu hvis man spiser mere småfisk, muslinger, fjerkræ, tang, og mindre kornfodret industri-kød, mælk, hvede og sukker?

Kunne der blive plads til at dyrke lidt spinat hvis vi droppede sukkerroe-markerne?

Jeg gad godt vide, hvor mange kvadratmeter kornmark der går til at lave korn-fodret oksekød, korn-fodret ost og korn-brød til et slice pizza, i forhold til en portion spinat med makrel? Det kan godt være, at der er flere kalorier i en pizza, men det er jo lidt det der er vestens store problem lige nu: Masser af kalorier – ikke så meget næring. Når jeg engang får samlet de nødvendige tal sammen, så vil jeg lave beregningen straks, men indtil da gætter jeg på at en portion spinat dyrket i et højbed i haven med en makrel fanget i havet let trumfer en pizza i bæredygtighed.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.