Umahro: Sådan påvirker kosten autoimmunitet

Artikel af Strange Skov

Vi har snakket med Umahro Cadogan, som i sin ungdom var plaget af en række autoimmune sygdomme, både kronisk tarmbetændelse, neurologisk inflammation (atypisk sklerose), gigt, autoimmun leverbetændelse og fibromyalgi.

Som ung dyrkede Umahro sport på højt plan og havde stor interesse for naturvidenskab, især biologi og kemi, så da han blev syg var det de ressourcer, han brugte til at finde en vej ud af sygdommene. Successen med “at spise sig rask” gav ham en livslang passion for at forstå kost og sundhed i dybden, og hjælpe andre med at opnå den bedring han selv har oplevet: “én af de vigtigste grunde til at jeg gør det, er at jeg selv har døjet med alle mulige autoimmune problemer.”

Om sin egen erfaring med autoimmunitet fortæller Umahro: “Jeg har haft kronisk tarmbetændelse, jeg har haft noget neurologisk inflammation, som man klassificerer som atypisk sclerose, reaktiv gigt og noget autoimmun hepatitis, altså autoimmun leverbetændelse plus jeg tabte 40 kg og også var så træt at jeg også havde en diagnose på kronisk trætheds-syndrom og havde så mange smerter at jeg også havde en diagnose på fibromyalgi og det lykkedes mig bogstaveligt at spise og leve mig rask og bruge den tilgang der hedder ‘functionel medicine’ og derfor er jeg jo sådan rimelig motiveret, inspireret og passioneret omkring at mad faktisk godt kan være en slags medicin og at der er noget at gøre i forhold til kost og livsstil og i forhold til kroniske helbredsproblemer og autoimmune sygdomme.

– Det er ikke sikkert man altid kan kurere det, men det er tit at man i hvert fald kan gå ind og påvirke hvor slemt man er ramt af sygdommen og hvor slemt det udvikler sig.”

Vi spurgte Umahro om hvorfor mange med autoimmune sygdomme oplever, at den mad de spiser har en direkte effekt på deres symptomer, og hvordan kostforbedringer påvirker autoimmunitet.

“Der er en voksende evidens for og erfaringer med at kosten påvirker flere af de mekanismer som spiller en rolle i autoimmune sygdomme”, forklarer Umahro, “enten i udviklingen af den eller hvor voldsomt den forløber. Så der er ikke nogen tvivl om at kosten kan påvirke graden af inflammation. Kosten kan gennem næringsstatus regulere hvor voldsomt inflammationen forløber, når først der er udløst en inflammatorisk reaktion i kroppen, for eksempel ved at få flere sunde fedtstoffer, omega-3 fedtsyrer, monoumættet fedt, ved at få mange flere grøntsager, bær og frugter, ved at sænke den samlede glykæmiske belastning i kosten, tildels også ved at sænke de brankestoffer der kan komme ved at tilberede mad ved for høje temperaturer. Sådan kan man gøre kroppen i bedre stand til at regulere inflammatoriske reaktioner.”

Usund kost kan forværre autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme opstår når immunforsvaret ved en fejl angriber kroppens eget væv, i den forbindelse foregår der inflammation i kroppen og det er her kosten kommer ind, forklarer Umahro: “Udover den her autoimmune ‘fejl-reaktion’ er der også noget inflammation som kører, og hvis man kan dæmpe graden af inflammation, sådan at den her fejl-reaktion mod kroppen ikke er lige så voldsom, så er man i hvert fald kommet noget af vejen. Og der spiller kost altså en ret stor rolle – både skiftet fra usund til sund mad helt overordnet – men også mere specifikke ting som at kigge på fedt-sammensætningen og typen af fedtstoffer i kosten.”

Den usunde kost som kan gøre os syge, kan samtidigt gøre os overvægtige. Men overvægten i sig selv er også med til at forværre den inflammation som er central i autoimmune sygdomme, fortæller Umahro: “Nu taler jeg ikke om at alle skal have ‘six-pack’, men når der er for meget bugvægt at det påvirker blodtryk og kolesteroltal og risiko for hjertekar-sygdomme, type 2 diabetes, så er der så også den detalje, at for meget bugfedt forværrer inflammation. Vores bugfedt celler, når der er rigtig mange af dem, og de er helt proppede, og de selv er ved at dø af energi-overload, så udskiller de en hel masse proinflammatoriske cytokiner, de signalstoffer, der i forvejen er en overproduktion af og som er med til at få immunforsvaret til at løbe løbsk.”

Vores tarmflora har stor indflydelse

“Tarmfloraen påvirker vores immunforsvar og vores krop ret meget” siger Umahro og forklarer at slimhinden i vores mavetarmsystem (med sit overfladeareal på omkring 400m2) udgør 80% af vores samlede kontaktflade med omverdenen. Der er 1½ til 2 kg mikroorganismer i mavetarmsystemet, og immunforsvaret holder nøje øje med hvad der foregår i alle kroge af dette store areal. Tarmfloraens sammensætningen, slimhindens tilstand og hvad der bliver dannet af metabolitter, har stor indflydelse på immunforsvaret, forklarer Umahro.

“Sammensætningen af bakterier dernede i tarmen og den måde de agerer på, har en indflydelse på immunforsvaret, fordi immunforsvaret selvfølgelig holder øje med hvad der sker langs med alle overfladerne og spejder i alt grænselandet. Hvis tarmfloraen ændrer sig i uhensigtsmæssig retning, begynder at miste typer af bakterier og grupper af bakterier og andre mikroorganismer, der har en immun-modulerende effekt, begynder man at opregulere generel inflammation, så man får en kraftigere inflammatorisk aktivitet uanset hvad. – Og for folk der er uheldigt disponeret genetisk for eksempel, så kan man altså også få det problem, at tarmfloraen kan begynde, at trigge eller forværre eller bidrage til autoimmune krydsreaktioner mod eget væv.

– Og dér ved vi altså, at kosten påvirker. Der er en masse, vi ikke ved endnu, der er mange flere detaljer vi gerne vil have, men der er ikke nogen tvivl om at kost påvirker tarmflora, som der sekundært påvirker immunforsvaret, immun-funktion og for disponerede personer (genetisk eller af anden årsag) kan dette udløse eller være medvirkende faktor i krydsreaktioner mod egne væv. – Og autoimmunitet er jo reaktioner mod eget væv.”

Fødevare-intolerancer kan udløse autoimmunitet

Autoimmune sygdomme kan også både udløses og forværres af forskellige fødevare-intolerancer og allergi-lignende reaktioner fortæller Umahro: “Selvom man i skolemedicin ville sige at det er lidt for ‘sketchy’ og ikke godt nok defineret, så kan der være nogle fødevarer som man reagerer på og nogle mekanismer som man ikke nødvendigvis fanger på en prik-test eller blodprøve. Så det er ikke noget hvor man slår øjeblikkeligt ud som astma, eksem, nældefeber og høfeber, men det kan stadig godt være med til at bidrage til graden af inflammation eller måske udløse forskellige reaktioner.

– Der er enkelte som har nogle relativt kraftige reaktioner, og hvor det at spise eksempelvis gluten og blive ved med det, kan have nogle uheldige konsekvenser for deres sundhed. – Og det er ikke kun dem der har cøliaki der er i den her kategori, der er også andre, selvom det ikke altid er lige nemt at udrede.”

Kan man spise sig rask?

Det er ikke alle som oplever de samme effekter af kostændringer i forhold til autoimmune sygdomme. Men med alle de sundhedsfordele og forhøjet livskvalitet kost og livsstil-forbedringer beviseligt fører med sig, må svaret på spørgsmålet “om man kan spise sig fra autoimmune sygdomme”, være at det ville være ærgerligt ikke at prøve. Der er mange steder vi kan sætte ind for at forbedre livet med autoimmune sygdomme, kosten er central og fundamental. Der er ikke længere videnskabeligt grundlag for at påstå, at kosten ikke påvirker autoimmune sygdomme.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.