Kan vores kostvalg virkelig gøre os syge eller raske?

Artikel af Strange Skov

Vi har mistet fodfæstet fuldstændigt. Vi æder os ihjel i næringsfattige fødevare-produkter, som fødevareindustrien i deres jagt på indtjening har gjort os afhængige af. Men måske har vi et valg: vi kan fortsætte med at følge forældede kostråd i den gale retning mod mere kronisk sygdom eller vi kan lære af fortidens fejl og den nyeste viden og blive næringsjægere i den moderne fødevare-jungle og lære at finde rigtig mad som holder os naturligt sunde.

Lina Aurell og Mia Clase er to svenske bloggere som i flere år har været på en rejse for at forstå sundhed. Al den viden de gennem årene har delt på deres blog har de samlet i bogen ‘Food Pharmacy’, hvor de med hjælp af professor Stig Bengmark og den nyeste forskning konkluderer, at nogle af hovedårsagerne til kronisk sygdom er dårlig tarmflora og medfølgende inflammation, på grund af sukkerlignende mad, dårlig fedt og overspisning. Sammen med professor Stig slår de også fast en gang for alle, at der er en klar sammenhæng mellem kost og kronisk sygdom, og at fundamentet for at leve længere, bedre og både undgå og bekæmpe kronisk sygdom er at forbedre vores kostvaner.

“Faktum er, at maden, du stopper i dig, gør en forskel helt nede på celleniveau”

– skriver Mia og Lina og påpeger enkeltheden i at, mens sukker og forarbejdede fødevare-produkter kan gøre os syge, kan fiberrig naturlig mad som grøntsager, krydderier og frugter fulde af antioxidanter og næringsstoffer hjælpe med at holde os sunde og raske.

I bogen henvises til forskning, som bekræfter at “en livsstil med dårlig kost, for lidt motion, meget stress og eksponering for en masse kemikalier bidrager til dramatiske stigninger i antallet af kroniske sygdomme,” samt til studier som viser at man i de lande, som adopterer vestlige kostvaner, ser kroniske autoimmune sygdomme og andre såkaldte livsstilssygdomme eksplodere i befolkningen.

Kan vi virkelig undgå sygdom ved at spise broccoli, grønkål og hindbær?

Et af de centrale spørgsmål som ligger til grund for bogen stilles i indledningen: “Ærlig talt, kan vi virkelig undgå sygdom ved at spise broccoli, grønkål og hindbær? Er det virkelig sandt, at man kan holde sig rask ved at spise en stor mængde gurkemeje hver dag? Er det ikke lige at gå lidt for langt? Ikke ifølge forskningen.”

Hvordan vi lever, er den vigtigste ingrediens til, om vi udvikler kronisk inflammation og kroniske sygdomme eller ej”

Hos mange mærkes symptomer på kroniske autoimmune sygdomme ikke før vi når 25-30 års alderen, hvor vores livsstilsvaner allerede er solidt etableret. Hvordan skulle kost- og livsstilsvaner som vi tilsyneladende gennem barn- og ungdommen ikke har taget skade af, pludselig være en del af årsagen til kroniske sygdomme, som også kunne forklares med gener og aldring?

– ‘Food Pharmacy’ giver en biologisk forklaring på det. Som børn danner vi selv antioxidanter som beskytter os mod negativ (giftig) påvirkning fra vores omgivelser, være det forurening, dårlig kost eller stress. Kroppens evne til selv at danne antioxidanter formindskes over tid frem til 25-års-alderen, hvor kroppen stopper helt med selv at danne antioxidanter, som vi i stedet må få gennem kosten. Unge mennesker kan med andre ord håndtere forgiftning (oxidativt stress på kroppen) bedre end voksne, men påvirkes stadig negativt af det.

Der forskes mere end nogensinde før i inflammation og tarmflora, og en række studier viser at kost og livsstilsforbedringer “kan bidrage til forebyggelsen af en lang række sygdomme”, som de skriver og nævner infektioner, hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, ledsmerter, multipel sklerose, diabetes, migræne, ADHD, hudproblemer, søvnbesvær og cancer, blandt de sygdomme som påvirkes af vores livsvalg. 80% af vores immunforsvar sidder, ifølge bogen, i vores tarm, og en velfungerende tarmflora er en forudsætning for at undgå kronisk inflammation og dermed kroniske og autoimmune sygdomme.

En af hovedårsagerne til forringelsen af vores tarmflora ifølge de to bloggeres “hus-ekspert”, professor Stig Bengmark, er at fiberrige grøntsager som skulle være vores naturlige kost-fundament er blevet erstattet med hvad han kalder sukker-lignende mad, som brød, pasta og ris. Den moderne vestlige kost, angriber på samme tid vores helbred og svækker vores evne til at modstå disse angreb. Professoren henviser til forskning, blandt andet indenfor epigenitik, som viser at livsstilsfaktorer som kost, stress og motion også kan påvirke vores gener direkte: om et vist sygdomsfremkaldende gen bliver aktiveret eller ej, afgøres dels af negative påvirkninger, i form at stress og forurening, vores tarmflora og vores indtag af antioxidanter, tre faktorer som vi især kan påvirke gennem vores kost.

Glem de dårlige kostråd

I bogen gør de op med de gamle kostpyramider, hvor “sund kost” i følge fødevare-myndighederne skulle baseres på “brød, kartofler, ris, pasta og mælkeprodukter.” Altså en kost som professor Stig kalder “sukkerlignende mad” og beskriver som “mad, som er fattig på næring, men rig på »sukker«. Mad, som leder til inflammation og kroniske sygdomme. Ikke så sært, at vi er blevet forvirret.” Sukkerlignende mad bestående af store mængder stivelse påvirker ifølge professoren vores blodsukker mindst lige så voldsomt som slik og sukker på pose. Han forklarer: “Stivelse er egentlig bare simple sukkermolekyler sat sammen til lange kæder.”

Det er ikke kun sukker og stivelse som skader vores tarmflora. Vores tarm og dermed vores helbred påvirkes ifølge professor Stig også af det fedt vi spiser. “Der er fedt, som er skidt for tarmfloraen, og fedt som er godt for den.” Problemet med fedt er, ifølge prof Stig, at vores kost indeholder “for lidt af det gode og alt for meget af det dårlige.”
– I 80’erne begyndte forskere at advare mod mættet fedt, hvilket fik fødevare-indutrien til at fremstille flere flerumættede fedtstoffer, forklarer han: “Da omega-3 er en meget sart fedtsyre, som nemt bliver harsk og ubrugelig, var det økonomisk fordelagtigt at fjerne omega-3 fedtsyrerne og dermed øge holdbarheden ved i stedet at producere billigere typer fedt.”

“I dag ved vi, at det ikke var den mættede fedt, der gjorde os fede”

– skriver Mia og Lina, og understreger hvor alvorlige konsekvenser de officielle fedt-advarsler og efterfølgende fedt-forskrækkelse har haft i den vestlige befolkningen, hvor antallet af fede i løbet af 90’erne voksede fra 200 til 300 millioner. “En stigning, mange kobler direkte til de forandringer, der trådte i kraft, da folk begyndte at undgå mættet fedt.” En fjerdedel af vores kost skal ifølge professor Stig være naturligt fedt, som holder vores blodsukker lavt og som vi behøver for at optage livsnødvendige vitaminer.

Løsningen er rigtig mad

Mia og Linas rejse i at forstå sundhed har gjort dem til hvad de kalder ‘næringsjægere’, som de selv forklarer: “hvis man forestiller sig mad som benzin til kroppen og husker at fylde tanken op med så meget næringsrig mad som muligt hver dag, så er der ikke længere plads til alt det, der bare fylder!” Inden man spiser noget kan man med andre ord spørge sig selv: “Nærer det her min krop?” – Den næring er udover vitaminer og mineraler, især kostfiber som ifølge bogen allerbedst fås fra grøntsager.

“Bladgrøntsager er noget af det bedste, du kan spise”, mener professor Stig: Bladgrønt er fulde af kostfiber, vitaminer og mineraler, og modarbejder dårlige bakterier i at kolonisere tarmen, og fremmer en god tarmflora. Hvis man som de fleste ikke spiser nok fiberrige grøntsager, kan ens tarmflora ifølge prof Stig, have mistet de fibernedbrydende bakterier – og det tager tid at genopbygge en sund tarmflora. Og det er et moderne problem: “Vores forfædre, som spiste mange flere fibre, end vi gør, havde også en meget rigere tarmflora”. En fattig tarmflora ses idag hos mange mennesker som lider af kronisk inflammation.

Et andet sted kosten kan modvirke inflammation er fedtet: “Når det handler om olie, gælder det om at vælge rigtigt.” Det betyder ifølge professor Stig at vælge naturlige olier som olivenolie, kokosolie, raps- og hørfrøolie, som ikke er varmebehandlet (dvs koldpressede), og det gælder især fedt fra vildtfangede fede fisk som makrel, sild, vildlaks, som forskning viser, beskytter mod alle de kroniske sygdomme, som er forbundet til inflammation.

Morgenmad er dagens mindst vigtige måltid

Professor Stig mødte modstand i Sverige, da han meldte ud at morgenmad er dagens mindst vigtige måltid. Som fortaler for periodisk faste skriver han: “I giver aldrig jeres maver og organer en chance for at hvile, hvis I spiser morgenmad og aftensmad hver dag”. Periodisk faste er daglige tidsrum hvor man helt undlader at spise, typisk 16-18 timer mellem aftensmaden og næste dags første måltid. Han mener at vi i det helt taget spiser for meget, og påpeger at antallet af akutte sygdomstilfælde, som blodpropper og hjerteanfald, eksploderer i juletiden. “Det er simpelthen for hårdt for kroppen at blive udsat for den enorme byrde i form af sukker, sukkerlignende mad og fedt”

Daglig periodisk faste får, ifølge professor Stig, kroppen til at beskytte sig selv mod skader, ved at sænke blodtrykket og forbedre følsomhed overfor insulin, hvilket bremser både inflammation og aldring. Han forklarer: “Hvis man gør det modsatte og spiser hele tiden, sker det omvendte: Ved et konstant højt indtag af kalorier giver kroppen sig til at øge celledelingen, hvilket leder til hurtigere aldring.”

Sammenligner man vores kalorieindtag her i Norden, med ‘de blå zoner‘, hvor folk lever længere, ses effekten af overspisning ifølge professoren tydeligt: I de blå zoner indtages omkring 1800 kalorier om dagen, i Danmark ligger gennemsnittet på 3400 kalorier om dagen. Det er ifølge professor Stig en af grundene til at vi ældes hurtigere, har et højt niveau af inflammation i kroppen og mere end nogensinde før i historien rammes af kroniske autoimmune sygdomme.

Vi æder os selv ihjel

“Vi lever i en verden, som har mistet fodfæstet fuldstændigt”, konkluderer Mia og Lina og udtrykker deres frustration over at vores moderne kostvaner gør os syge både fysisk og psykisk. De fiber- og næringsfattige fødevare-produkter, fulde af sukker, pesticidrester og usunde fedtstoffer som fødevareindustrien har gjort os afhængige af, har ifølge de to forfattere lagt grunden til “den første generation i historien, som bogstaveligt talt æder sig ihjel.” Men de konkluderer også, at der er meget vi selv kan gøre for at gå i den anden retning. Vi har selv et valg, vi har selv et ansvar, både som samfund og som individ.

Du kan læse mere i bogen ‘Food pharmacy – en fortælling om tarmflora, gode bakterier, forskning og antiinflammatorisk mad – kan ordineres til alle, som vil spise sig til et sundere liv – kan ikke overdoseres’ af Lina Nertby Aurell & Mia Clase.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.