Katrine bekæmpede colitis ulcerosa med kostændring

Artikel af Strange Skov

Da Katrine Tuborghs mand fik konstateret colitis ulcerosa, en autoimmun tarmsygdom, opdagede hun at hans tilstand forværredes af bestemte fødevarer. Hun begyndte at læse om og eksperimentere med kosten, og ikke alene fik hendes mand det bedre, kost-forbedringerne gavnede hele familien, som er blevet sundere og gladere.

Katrine fortæller: “For mere end 10 år siden fik min mand som så mange andre danskere konstateret en moderne livsstilssygdom. I hans tilfælde colitis ulcerosa eller kronisk tarmbetændelse, som det hedder på dansk. Han røg ind og ud af sygehuset, og vi fik at vide, at der ikke fandtes andre løsninger end permanent medicinering. Vi levede videre, som vi plejede, efter bedste evne, men det var en tung besked.

Det var hårdt at se ham i så fysisk dårlig tilstand. Jeg følte mig magtesløs. Igen og igen ramte tanken mig, at der måtte kunne gøres noget.

– Sygdommen sidder i tarmen, og jeg forestillede mig, at lidelsen derfor måtte være forbundet med kosten.

På et tidspunkt begyndte vi så småt at opdage, at der var en masse forskellige fødevarer, som gjorde, at min mand fik det værre. Helt almindelige fødevarer, som mange mennesker spiser hver dag, og som de færreste sætter spørgsmålstegn ved.

Vi fik et mere konkret håb om, at vi kunne gøre noget aktivt for? at bekæmpe sygdommen, og jeg besluttede mig for at forsøge at fjerne de mistænkte fødevarer fra vores kost. Vi erstattede korn, mejeriprodukter og sukker med masser af grøntsager og fisk, magert kød, flere nødder og frugt og bær.

Det var udfordrende og ikke altid hverken sjovt eller nemt i starten, men resultatet er, at min mand nu har fået kontrol over sin sygdom og ikke behøver at fylde sin krop med stærk og skadelig medicin. Derfor ved jeg nu, at denne måde at spise på ikke kun gør os stærkere og sundere i al almindelighed, men at også mennesker med visse medicinpåkrævende sygdomme potentielt kan spise sig til et liv med mindre eller ingen medicin.

Det store spørgsmål for os har hele tiden været: Hvordan omsætter man naturlig mad principper til en almindelig hverdag? Hvordan får man livet med 3-4 daglige måltider samt små og store børn til at hænge sammen? Det har taget tid og krævet mange eksperimenter og justeringer for os at finde ud af det – MEN det har været det hele værd og mere til.

Vi mennesker ændrer sjældent vores vaner, medmindre vi er syge eller af anden tvingende grund ønsker at opnå noget, det ved jeg godt. Jeg startede jo selv, fordi min mand var syg, og vi var nødt til at gøre noget. Men i dag har det intet med sygdommen at gøre. Jeg/vi spiser Naturlig mad fordi det giver en godt fornemmelse i kroppen og fungerer godt for os.

Vi erstattede korn, mejeriprodukter og sukker med masser af grøntsager og fisk, magert kød, flere nødder og frugt og bær. Vi spiste det hele før, og det gør vi stadig. Men forandringen ligger i valget. Muligheden for at sige, nu spiser jeg dette mad selv om jeg ved jeg f.eks. for ondt i maven. Men jeg vil have det.”

Hele familien fik glæde af bedre kost

Katrine fortsætter: “Min familie er blevet sundere og for det meste gladere! Jeg har erfaret, at min krop arbejdede på højtryk for at bearbejde alle de tomme nærings- og tilsætningsstoffer, jeg proppede i den. Det var overraskende for mig at opdage en så stor forandring i min fysiske og mentale tilstand i form af markant mere velvære og overskud. I den tid, der er gået, har vi haft masser af op- og nedture i vores lille familie. Tilbagefald til det ”trygge”, velkendte spisemønster, men hver gang med samme udfald: træthed, mavesmerter, sure miner og nye behov for symptombehandlende medicin. Og hver gang med lyst til at vende tilbage til den sundere livsstil. Det hele handler dog om balance, og jeg har derfor altid valgt ikke at underlægge mine børn et bestemt spisemønster. Ingen af den synes at have symptomer på fødevare intolerancer. Og de er begge meget naturlige teenagere, med begejstring for ”junkfood” m.m.

Det handler om så vidt muligt at undgå forarbejdet, raffineret mad, som er tilsat farvestoffer, smagsstoffer og tilsætningsstoffer, og som besidder et lavt næringsindhold. Og det handler om at undgå alle former for korn, bælgplanter, raffineret sukker og mejeriprodukter, hvis man vel og mærke har problemer med disse fødevarer.

Moderne dages teknologi har gjort madvarer som korn, mejeriprodukter og forarbejdede fødevarer let tilgængelige for os alle sammen. Rigtigt mange mennesker lever i dag nærmest udelukkende af forarbejdet mad, som ofte er tilsat store mængder fedt, sukker, hvede og mælk. Det står på hylderne i supermarkedet, og derfor ryger det naturligt ned i indkøbskurven. Men det kan være svært for vores kroppe at forstå og fordøje disse unaturlige fødevarer, og vi kan derfor reagere med en bred vifte af symptomer og sygdomme – både dem, vi har genetisk anlæg for, og dem, vi tilskriver livsstilen. Jeg kan nævne diabetes, åreforkalkning og autoimmune sygdomme som colitis ulcerosa, crohns, leddegigt, astma, allergi, sklerose og cøliaki for at give et indtryk af alvoren. Jeg er ikke læge, men det er min klare opfattelse, at mange af dem kan forebygges eller lindres af mere hensigtsmæssig kost.

Korn, og det gælder også de glutenfri sorter og bælgfrugter, indeholder antinæringsstoffer, og de er ikke skabt til at optages i menneskekroppen. Kornet eller bælgfrugten “angriber” tarmen og “håber” på, at det vil overleve sin tur gennem fordøjelsessystemet. Det “vil” ikke spises. Det vil meget hellere slå rødder og blive til en ny plante.

Antinæringsstofferne, som det bærer med sig, er fuldkornets forsvar mod at blive fordøjet og optaget i kroppen. Så selvom fuldkorn ganske vist indeholder vitaminer og mineraler, er de svære eller umulige at optage, og derfor gør de ingen gavn. Anti-næringsstofferne og kornets indbyggede forsvarsmekanisme binder vigtige vitaminer og mineraler i tarmen og hæmmer dermed optagelsen af disse – deres tilstedeværelse skaber mikroskopiske læsioner i tarmsystemet, som tillader protein at sive ud i blod- strømmen og bughinden. Kroppen opfatter disse udsivninger som fjender, og over tid vil denne forstyrrelse skabe inflammation – det vil sige betændelsestilstande, som spreder sig fra tarmen og videre ud i kroppen.

Jeg er fortaler for at lade kroppen være den stærkeste autoritet, når vi navigerer i junglen af holdninger, diæter og kostråd.

De officielle kostråd

For at være helt ærlig, mener jeg, at de såkaldte officielle kostråd er meget uinteressante. Forstået på den måde, at de bygger på nogle meget gamle landbrugs-mønstre og kulturelle traditioner og ikke på hvad der reelt er godt for vores kroppe. Vi ved nu om dage, at der er ligeså meget calcium i 100g broccoli som i samme mængde mælk. Og vi ved at mange mennesker har svært ved disse landbrugs relaterede fødevarer. Så hvorfor kæmpe så hårdt for at holde fast i dem. Mange muligheder skaber også mange meninger. Kunsten er at finde rundt i den jungle af valgmuligheder, som findes, og at bevare overblik og retning. Jeg mener, at vi bør lade vores velbefindende og helbred spille hovedrollen i de valg, vi træffer, og det er den filosofi, jeg gerne vil give videre. Naturlig mad er en mulighed for at vende tilbage til en renere krop, som i sig selv kan mærke, hvad der føles rigtigt og naturligt for den. Netop fordi den ikke længere forvirres af tilsætningsstoffer og forarbejdet mad.

Du kan læse mere om Katrines tilgang til naturlig mad i hendes bog, Naturlig Mad, som er fuld af opskrifter uden sukker, korn og mælkeprodukter. Katrine har også skrevet bogen Sund Junkfood, med sundere udgaver af velkendte junk-foods, som burgere, pizza og hotdogs hjemmelavet af naturlige ingredienser.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.