Skader og ar på huden kan heles naturligt
Til dig som har skader på huden efter hud-problemer vil jeg lige fortælle om en praktisk løsning, som du måske ikke kender til. En naturlig behandling af huden som kan hele skaderne på vores hud, på en naturlig og skånsom måde: Bio-peeling.
Hudproblemer er et af de allermest almindelige autoimmune symptomer. Og hvis du har hudproblemer, så er du absolut ikke alene om det. Der er SÅ mange autoimmune med hudproblemer. Huden er vores største organ på kroppen. Huden er bindevæv, og bindevævs-sygdomme er en hel klasse af autoimmune sygdomme, hvor det ofte er vores hud der angribes værst.
Selvom vi kan mindske fremtidige hud-angreb eller helt undgå dem, ved at spise den rigtige kost, så står vi alligevel tilbage med de skader der allerede er sket på vores hud. Tilbagevendende og voldsomme angreb fra psoriasis, akne, eksem og andre hudangreb og udslæt kan give os varige ar både på huden og på sjælen.
Læs også artiklen om hvordan vores kost påvirker psoriasis, gigt og tarmsygdom.
Jeg ved hvor almindeligt det er og jeg ved hvor ødelæggende det kan være, psykisk, at have ar i ansigtet. Siv, min kone, har psoriasis i familien og har kæmpet med hudproblemer siden puberteten. Ikke længere, nu hvor hun ikke spiser de ting som udløste det og gjorde det værre. Men der var stadig synlige skader på huden efter årevis af eksem-angreb.
– Du kender måske til kemisk peeling, som kan pille de yderste lag hud af som er skadet. Normal peeling er kemisk og hård ved huden. Men der findes også en naturlig biologisk version af den effektive peeling-teknik, som er skånsom og ikke skader huden: Bio-peeling.
Bio-peeling har hjulpet Siv rigtig meget, og hun anbefaler det til alle hun møder. Hvis du har ar, hvis du har skadet hud, hudproblemer, noget som du er ked af i dit ansigt, så er det værd at prøve.
Det er ikke smertefuldt, og det er ikke dyrt.
Mød Shirley
For nogle år siden mødte vi Shirley som selv i sin ungdom var voldsomt plaget af hudproblemer.
Igennem årevis af søgning og selv-eksperimentering fandt Shirley frem til hvordan hun kan undgå hud-angrebene, blandt andet ved hjælp af stress-håndtering og kost-forbedring (især udelukkelse af bestemte fødevarer som sukker og mælkeprodukter). Men hun stod stadig tilbage med en synligt skadet hud, fra årevis af hudproblemer.
I udlandet fandt Shirley en måde at hele skaderne, som hun tog med til Danmark: ‘Bio-peeling’, dvs. en skånsom og naturlig udgave af peeling.
Siv er virkelig glad for hvor effektiv behandlingen er og det har fjernet de skader der var i ansigtet fra hendes ungdom. Fordi Shirley selv i sin ungdom var så voldsomt plaget af dårlig hud, så ved hun om nogen hvor meget hudproblemer kan gøre ved ens selvfølelse, ens sociale liv og ens livskvalitet.
Til dig som har lagt din kost om, til dig som ikke længere har angreb og udbrud på huden, men som stadig står med de skader som er sket og de ar som er tilbage, så kan det her være en hjælp. Ar og skader på huden, som de fleste af os bare har lært at leve med, det behøver man ikke, der er noget at gøre.
Grundlaget for en sund hud, og en sund krop er stadig først og fremmest at leve sundt og spise god rigtig mad og passe godt på os selv, men de skader som ER sket, dem kan der gøres noget ved, så man ikke skal blive ked af det og blive mindet om det, hver gang man ser sig selv i spejlet.
Hvis du selv eller nogen du kender har hudproblemer, så genkender du sikkert følelsen af at have det dårligt med sit udseende, at ville gemme sig, at være hæmmet og måske ikke så social som man gerne ville være. Og det er synd.
Shirley, som forresten er et fantastisk sødt og rart menneske, udfører bio-peeling behandlinger i København, du kan se mere på hendes hjemmeside: sundhud.nu.
– Jeg kan anbefale at give det et forsøg.
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på
Følg mig på