Min pointe er ikke at jeg er awesome (det er jeg, men det er ikke min pointe)

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg har lige startet til træning, første dag efter vi har været ude og rejse i 3 måneder hvor jeg ikke har trænet.

Bukserne jeg havde på inden jeg tog afsted, dem lagde jeg i en pose efter jeg var færdig, de var spændt om livet. De lå altså i posen da jeg kom hjem igen, stadig med knuden bundet i livet (de skulle nok have haft været til vask i stedet for, men anyway..).

Da vi efter nogle uger afsted ankommer i Italien og det er super-varmt, så køber vi en tiramisu-is, som vi spiser ved foden af bjergene og har en fantastisk smagsoplevelse, os og børnene. Så jeg tror at fremover, når børnene smager tiramisu eller kaffe, så vil de tænke på alperne og Norditalien. Der i Italien i starten, der havde jeg lidt diskussion med mig selv: “Skal jeg spise noget af isen eller ej?”

På det tidspunkt havde jeg allerede lagt sukker og fødevareprodukter fra mig (og jeg havde tabt mig en del og var rigtig glad for at have tabt mig).

Jeg havde det bedre, så jeg tænkte at hvis jeg spiser den her fabriks-is, hvad så med hvordan jeg har det?

– Da vi kom længere ned i Frankrig, Spanien og Portugal og det blev RIGTIG varmt, (og vi ikke kunne købe frosne bær) så tænkte jeg: “Fuck det, jeg spiser det her is, og så må jeg tage på, og så må jeg træne når vi kommer hjem, og så er det nok ok”.

Nu er vi så kommet hjem og jeg har lige været til træning første gang og de bukser som var spændt, altså som sad stramt om livet, dem er jeg ved at tabe nu. Jeg har måtte binde dem om nu, 3 cm. Så altså på den tur hvor jeg ikke har trænet og spist købe-is, hver anden eller tredje dag – er jeg stadig blevet mindre om livet. Jeg har tilgengæld holdt fast i ikke at spise korn, pasta og ris. Der kan man bare se.

– Jeg spiste ret sundt for ½ år siden, ifølge de officielle myndigheder, fuldkorns-ditten og -datten og godt med mælk, vi spiste vel 10 liter mælk om ugen her i huset. Men efter 3 måneder hvor jeg ikke gjorde det, kunne jeg allerede se en markant forskel, jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg tænkte, at det var på grund af BÅDE mad-ændring OG træning. – Nu er jeg ikke så sikker på, hvor meget træningen egentlig har betydet for mit vægttab.

– Nu er der så yderligere gået 3 måneder uden træning, og jeg er landet på min idealvægt. På hele turen har vi snorklet og surfet og leget og været på eventyr og jeg var irriteret fordi min våddragt var for stor og hang og flabsede. Så nu hvor vi er kommet hjem, har jeg været nødt til at tage Siv’s våddragt på i stedet for. Den passer mig nu, den er bare lidt stram om overarmene. Jeg ligner næsten en superhelt. Det er vildt underligt at se mig selv i spejlet. Det er ikke det billede jeg har af mig selv. Jeg tænker “hvem er det der?” Og det er ikke noget jeg har “opnået” – det er sket af sig selv, som en slags bivirkning.

– Min pointe er ikke at jeg er awesome, det er jeg, men det er ikke det der er min pointe. Min pointe er, at det er fordi jeg nu spiser menneskeføde, at jeg nu har fået menneskeform. Jeg tror, det er stivelsen der pakker kiloene på, og uden stivelsen forsvinder det igen. Måske er det så simpelt.

I dag har jeg sådan lidt ondt i hoften, så jeg funderer på, om det er et angreb, eller er det bare fordi jeg har trænet hårdere? Jeg træner med et smil på fjæset. Det er ikke mig. Det er virkelig fascinerende. Jeg snakker ikke om det for at blære mig, jeg er bare vildt fascineret og jeg tror ALLE kan gøre det.

Jeg er virkelig spændt på, at se min ven Jan i Hamborg, som har psoriasis, som var blevet værre på hans ferie. Jeg fortalte ham om hvad jeg havde gang i, inden ferien. Jeg fortalte ham om det, fordi hans bror har sklerose og det kunne være at det kunne hjælpe ham. Jeg havde slet ikke tænkt på, at Jan har psoriasis. Det er primært hans negle, der er ramt. Da vi besøgte dem sidst på vores ferie, fortalte jeg ham om alt hvad jeg har læst og selv oplevet og han tog det til sig lige med det samme. Én af grundene til at han tog det til sig med det samme, var at på deres ferie havde han fået det værre og – fordi jeg havde fortalt ham en masse om stivelse – var han begyndt at bemærke hvad det egenligt var han spiste og at han havde spist franske baguettes hver dag, så altså meget mere brød end han plejer, brød morgen, middag og aften. Han havde været i solen, som skulle hjælpe, han havde badet i saltvand, som skulle hjælpe, men han havde alligevel fået det værre og værre.

Så nu er han i gang med at ændre sin kost, jeg er meget spændt på at se hvordan det kommer til at gå med ham. Han dyrker sport, det har jeg aldrig gjort, men han har heller ikke inflammation i leddene, så han har ikke smerter ved at dyrke sport. Jeg forklarede ham, at for mig føltes det som om jeg allerede havde løbet en tur, allerede inden jeg var begyndt og så har man jo ikke lyst, når det allerede gør ondt inden. Men sådan er det ikke længere. Nu har jeg lyst til at træne og bruge min krop.

Jan har altid været i bedre form end mig. Altid. Men nu var det tydeligvis mig der var i bedre form. Også selvom han dyrker sport og arbejder mere fysisk. Jeg er meget spændt på, at se et efter-billede af ham. Jeg tror, at det vil være det samme for ham. Det vil være det samme for alle. Man bliver menneskeformet, når man stopper med at spise gift og bare spiser menneskeføde i stedet for.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.