Jeg bager verdens bedste brød – aldrig mere!
Jeg har brugt, misbrugt, spildt timer, dage, måneder af mit liv sammenlagt på at blive god til at bage brød. Jeg er rigtig god til det. Jeg bagte brød med damp og med hjemmekværnet korn fra en gammel bondemand i Skåne, som jeg købte hvede af. Når jeg lavede langtidshævet brød, kværnede jeg først kornet i min hjemmebyggede melkværn.
Når jeg lavede lasagne, var første skridt at rense kornet i en sigte, og så kværne kornet og lave en dej, ligesom man laver nudler, som jeg har lært af min kinesiske ven Lao Tian. Dejen skulle rulles ud med en kagerulle, ikke en pastamaskine – nej nej. – Så meget indsats og tanke plejede jeg at bruge på melklister. Det er så dybt jeg har været i korn. Jeg har været i korn til op over begge øre. Når vi spiste pizza, så var det et flerdags-projekt af friskkværnet mel, koldhævning og bagning i en stenovn. Jeg bagte 10-20 pizzaer af gangen, så vi altid havde i fryseren og aldrig løb tør.
Men jeg har opdaget at korn er skadeligt, det skaber inflammation i min krop og modarbejder min sundhed. Jeg har mistet alle de timer og jeg har mistet mit helbred og jeg har mistet min far til brød og stivelse. Så jeg har lagt det fra mig. – Og jeg bager aldrig nogensinde verdens bedste brød igen.
Nu dyrker jeg i stedet salat i haven, har plantet frugttræer og bærbuske, jeg slagter rådyr fra skoven og garver skind, køber en halv græs-spisende ko af gangen fra en mark i nærheden, koger suppe på ben, fanger fisk i søen og nyder rigtig mad.
Læs min artikel om hvor skadeligt korn er her: Sådan ødelægger korn vores tarm og udløser kronisk sygdom
Læs også mit indlæg: Det er ikke kun gluten som gør korn sundhedsskadeligt

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på
Følg mig på