Derfor er kostfiber ikke sundt

Blogindlæg af Strange Skov

I årtier har fødevareindustrien forsøgt at påvirke læger og sundhedseksperter for at overbevise alle om, at deres fiber-produkter er sunde. Men fiber er IKKE sundt, det hjælper IKKE fordøjelse og det kan endda være farligt.

Tilbage i 1970’erne foreslog en læge, at mangel på kostfiber skulle være årsag til en række tarmsygdomme, men idéen stammer ikke oprindeligt fra læger. Kostfiber-ideen kan spores mere end 100 år tilbage til reklamer fra fødevareindustrien i lægetidsskrifter med formål at overbevise læger om, at bruge deres fiber-produkter i behandlingen af forstoppelse. Reklamekampagnerne virkede. Idéen tog fat og har holdt fast i over 100 år. Men det er ikke sandt.

Nu viser forskning at fiber gør forstoppelse værre (kilde¹). Læs mere i artiklen: Nyt studie: Fiber gør forstoppelse værre

Men hvordan kunne ideen om, at kostfiber afhjælper maveproblemer blive almindeligt accepteret, når det viser sig, at det ikke er rigtigt? Hvordan kan det modsatte af hvad der er sandt, blive accepteret som sandhed i så mange år? Og hvem skulle have interesse i at få det til at ske?

Der har været penge i kostfiber siden H.C. Andersens tid
I midten af 1800-tallet, ført an af folk som Sylvester Graham (kendt for grahamsmel) og John Harvey Kellogg (kendt for morgenmadsprodukter af samme navn), var tidsånden præget af nyreligiøse sundhedstrends om afholdenhed, mådehold og kedelig mad for ikke at friste de kødelig lyster. Og hvede-klid var noget af det kedeligste man kunne finde på at spise.

Hvedeklid var et overskydende biprodukt fra korn industrien, et bittert og ubrugeligt affaldsprodukt (kilde²), derfor var det billigt at få fat i og yderst profitabelt at oparbejde til nye salgbare produkter. Fødevareindustrien har siden sin spæde start i 1800-tallet aldrig været glad for at smide noget ud, hvis det med lidt opfindsomhed kunne sælges som føde. I de følgende 100 år brugte industrien reklamer til at overbevise både befolkningen og læger om, at disse produkter er sunde, at de endda var kuren mod de selv samme sundhedsproblemer, som vi i dag ved hænger direkte sammen med forarbejdede fødevare-produkter.

I et gammelt arkiv, i et 100 år gammelt eksemplar af lægetidsskriftet ‘American Journal of Clinical Medicine’, indscannet og arkiveret af Toronto Universitets bibliotek, fandt jeg denne reklame for et klid-baseret fødevare-produkt (kilde³).

Det mest interessante og afslørende ved denne gamle reklame er, at den er rettet mod læger, og ikke mod forbrugere. Helt tilbage i 1920 markedsførte Kellogg’s dette klid-produkt til læger.

Reklamens målgruppe er lægerne, ikke patienten, og formålet med reklamen er at overbevise læger, uden beviser, kun med salgstekst og slogans, om budskabet at kostfiber hjælper mod forstoppelse, i håbet om at lægen ville tage denne overbevisning videre til patienten.

I salgsteksten taler de om et hvedeklid-produkt, som “ikke ligner almindeligt klid i udseende og smag”, og man kan spørge sig selv hvordan fabriken har formået at opnå det, men hvis ingredienslisten ligner de klid-produkter det selv-samme firma producerer i dag, så stammer den “behagelige godhed” de taler om, sandsynligvis fra de næsten 20% ren sukker som tilsættes.

Reklamer som denne har gennem de sidste 100 år arbejdet målrettet på, at overbevise læger og mennesker som er optaget af sundhed, om ideen at kostfiber er sundt for fordøjelsen, på trods af at klid er et affaldsprodukt, som med forarbejdning og intensiv markedsføring gøres til et salgbart fødevareprodukt.

På trods af, at der IKKE findes troværdige beviser for disse sundheds-påstande fra klid-fabrikkerne, er kostfiber nærmest blevet en besættelse hos mange, en folkelig tvangstanke, om at spise mere og mere kostfiber for at blive mere sund. Men fiber er ikke fordøjeligt, og højt indtag af fiber kan i yderste konsekvens føre til alvorlige helbredsproblemer. Der findes adskillige læge-rapporter om mennesker, som må indlægges og opereres, fordi de har spist for meget fiber.

Et eksempel er denne kvinde, som var vegetar og som måtte indlægges og opereres, fordi hun (på grund af forstoppelse) havde spist mere og mere fiber. Lægerne måtte fjerne flere kilo helt ufordøjet plantemateriale fra hendes tarm (kilde⁴).

Der er også historien om denne ernæringsstuderende som, i et forsøg på at “detoxe sin tarm”, endte på operationsbordet, på grund af for meget kostfiber-tilskud, loppefrøskaller (psyllium HUSK), som fyldte tarmen op og var begyndt at suge væske ud af hans krop og udvide sig livstruende (kilde⁵).

Et trick fødevareindustrien bruger til at få deres fødevareprodukter til at se mere sunde ud er at bruge fiber som et tilsætningsstof. Man kan for eksempel finde “bambus cellulose” som en ingrediens i vegansk fars. Cellulose er et teknisk ord for savsmuld. Hvis vi ser realistisk på hvordan industriel produktion fungerer, kan man nemt forestille sig hvordan bambus cellulose/savsmuld kunne stamme fra hvad der bliver til overs, når man på kinesiske fabrikker laver skærebrætter og spisepinde af bambus. I industrien er alt hvad der spildes lig med tabt fortjeneste. Hvorfor smide noget ud, når man kan lokke forbrugere til at spise det, fordi de tror det er sundt?

Men behøver vi ikke kostfiber?
Det er velkendt at flere urbefolkninger (fra blandt andet Kenya, Grønland, Amerika, Sibirien og Norden) har levet sunde og raske liv gennem utallige generationer med yderst lavt indtag af kostfiber.

Alligevel kommer der hele tiden nye hypoteser frem, som prøver at sælge ideen om, at vi skal spise ufordøjelig fiber-materiale, fordi det skulle kunne: afhjælpe forstoppelse, modvirke tarmkræft, sænke blodsukker, fremmer en sund tarmflora.

Disse hypoteser tager ofte udgangspunkt i statistisk data som viser, at sundere mennesker spiser mere fiber. Men det betyder ikke, at de er sunde FORDI de spiser fiber.

Én forklaring kan være, at hvis man spiser en dårlig kost og så erstatter en vis del af den dårlige kost med kostfiber, vil man så spise relativt mindre af den dårlige kost, fordi kostfiber i moderate mængder er relativt mindre skadeligt end de sukkerholdige og stivelsesrige fødevare-produkter, som befolkningen almindeligvis spiser.

De mennesker som statistisk set spiser mest fiber er netop de mennesker, som i forvejen går allermest op i deres sundhed, og dermed også motionerer mere, spiser mindre slik, drikker mindre, ikke ryger og en række andre livsstilsvalg, som rent faktisk har en positiv effekt i sig selv.

Det er for mig dybt mistænkeligt, når effekten af disse sunde livsvalg i stedet tilskrives kostfiber, af de fabrikker, som producerer disse fiber-produkter og af de læger og “sundheds-eksperter” som i 100 år har været målgruppen for disse reklame-slogans.

Kostfiber er ikke fordøjeligt. Kostfiber hjælper ikke mod forstoppelse. Kostfiber er ikke nødvendigt for en sund fordøjelse. Vores krop kan håndtere en vis mængde fiber, men det er IKKE noget vi behøver. Når det kommer til kostfiber er mere IKKE bedre. For mange gælder det tværtimod, at mindre fiber = bedre fordøjelse.

Læs mere i artiklen: Nyt studie: Fiber gør forstoppelse værre

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.