Jeg har fået det meget bedre med min sygdom efter jeg fjernede bestemte fødevarer fra min kost. Min liste over hvad jeg spiser og ikke spiser, er IKKE en liste over de ting “stakkels jeg” ikke MÅ få. Det er ikke puritansk selvpineri.

Hvad er mad og hvad er ikke mad?

Det her er en liste over alle de ting jeg spiser for at give min krop de bedste forudsætninger nærings-mæssigt, og for at undgå at udløse reaktioner fra mit immunforsvar, som kan føre til autoimmune angreb og symptomer.

– Det er ikke en liste over hvad jeg ikke må få, det er en liste over alle de ting jeg må få lov at slippe for, som tidligere forpurrede mit helbred og ødelagde mit liv. Jeg vil ikke have de her ting, fordi de modarbejder alt hvad der er godt i mit liv. Og det er ikke baseret på idelogi. Det er baseret på etableret videnskab, eksperimenter og erfaringer, både andres og mine egne.

Der er en masse videnskab som kæder de ting fra min “IKKE mad”-liste sammen med autoimmune sygdomme. Det er en praktisk liste som hjælper mig på den korte og lange bane. Det er ikke en absolut liste, ikke et regelsæt eller dogmer. Listen har ændret sig og vil ændre sig i fremtiden.

Jeg deler min liste med dig her, med ønsket om at du kan bruge den til inspiration til at finde din egen liste som fungerer for dig.

En simpel indsigt, som dagligt forbedrer mit liv på alle fronter er, at man ikke behøver at opfatte alt spiseligt, som mad. Det har hjulpet mig i at gå fra at spise ting som er dårlige for mig og som forværrer mit helbred til at spise en kost som er god for mig og hjælper mig fremad. Det gør det nemmere for mig at lade være med at spise usunde ting, simpelthen fordi jeg ikke ser det som mad.
– Det har gjort det nemt for mig ikke at spise toastbrød, ostepops og pastaskruer, ligesom det er nemt ikke at spise savsmuld, flamingo-kugler og barbie-dukker.

Hvad er mad og hvad er ikke mad?

Mad er for mig noget som giver min krop næring og hjælper mig fremad. Fødevare-produkter lavet på en fabrik af pulver og kemikalier giver ikke min krop den næring den behøver, men forværrer mit helbred. Derfor ser jeg det ikke som mad.

– Inden jeg kommer til min liste over hvad jeg opfatter som mad, og selv spiser i min daglige kost vil jeg først kort gennemgå de ting jeg ikke spiser og hvorfor.

Her er de 4 ting jeg ikke opfatter som mad, og som jeg har fjernet fra min kost:

#1 Produkter er IKKE mad

Færdigmad, pulvermad og industrielle fødevare-produkter er ikke mad. Hvis man dykker ned i ernæringsvidenskaben er der mange grunde til ikke at opfatte industrielle produkter som mad. For mig er det egentlig ikke vigtigt at se på HVORFOR disse fødevare-produkter ikke er gode for os, så tror jeg hurtigt vi mister vores overblik i detaljerne omkring ernæringsvidenskaben, nutritionismen. For mig er det mere vigtigt at se på at kost og industri tilsyneladende ikke kan kombineres. Vi har i dag et meget tydeligt billede af hvad der sker når man overlader produktionen af mad til industrien: De fleste af nutidens sundhedsproblemer er direkte relaterede til kost og livsstil. At noget så grundlæggende for vores liv og sundhed som mad og madlavning, ikke kan forenes med den industrielle produktionsmodel er både veldokumenteret og for mig selvsagt.

Eksempler på fødevare-produkter: Frossen færdigmad, frossen lasagne, fiskepinde, færdig-sovser, færdige dressinger, diverse pulverblandinger, færdig-pålæg, kiks-kage-brød-pakker, kyllinge-nugget-produkter, chips og slik, også såkaldt naturligt slik. Glutenfri produkter er stadig produkter og for mig dermed ikke mad. Færdigmad er ikke mad. Kun færdig. Grædefærdig.

Det gælder også diverse drikkelses-produkter: Sodavand, saftevand, energidrik, vitamindrik, proteindrik og økologisk juice. Det er efter min mening alt sammen bare vand i en forringet udgave. Jeg vil hellere drikke vand.

Jeg går udenom produkter som er udvundet af råvarer jeg ikke spiser som de er. Jeg spiser som eksempel ikke raps, vindruekerner, tapioka-rødder eller græs, derfor giver det ikke mening for mig at spise raps-olie, vindruekerne-olie, tapioka-mel, hvedegræs-pulver.

Undtagelser er produkter som i sig selv er råvarer pakket med en eller få ingredienser: Makrel på dåse, oliven på glas, koldpresset kokosolie, kakaopulver, revet kokos og lignende.

#2 Sukker er IKKE mad

Forarbejdet sukker og alt der indeholder sukker er ikke mad. Det gælder også de nye trendy sukker-alternativer, som er sukker lavet af andre råvarer end gammeldags sukkerroer. For mig er det sukker lige meget om det er udvundet af økologisk rørsukker, agave-sirup, kokosblomst-nektar, bi-honning, savsmuld eller Børge nede på hjørnet.

Blåbær-is med chokolade-sauce af frosne blåbær og banan, uden sukker og sødemidler. Se opskriften her.

For mig er sukker et kemikalie. Et kemikalie som produceres på en fabrik og sælges som pulver, krystaller eller i flydende form. Og som i stigende grad gemmes i diverse færdige fødevare-produkter under nye og kreative navne.
– Jeg opfatter heller ikke sødemidler som mad, hverken de kunstige eller de naturlige som Stevia. For mig er det rigeligt sødt med en moden banan og en håndfuld blåbær (det kan nemt blendes til frugt-is, se opskriften her).

#3 Kornprodukter er IKKE mad

Det er veldokumenteret at sukker og sukkerlignende mad har en negativ effekt på os med autoimmune sygdomme. Sukkerlignende mad repræsenteres især af kornprodukter, som gennem flere generationer er blevet opreklameret til “gode råvarer”. De fleste af de fødevare-produkter i supermarkedet som jeg holder mig fra er baseret på korn fra ganske få typer græsfrø, primært hvede, rug, havre, byg og majs.

Jeg undgår alle kornprodukter og alt hvad der er lavet af korn: Brød, pasta, ris, havregryn, cornflakes, pop-corn, mel og alle “morgenmads”-produkterne, også fuldkornsprodukter, også økologisk spelt, enkorn, sorghum og andre korn-varianter.

– Jeg spiser ikke korn som råvare, heller ikke i sin mest minimalt forarbejdede form. Udover at korn hovedsageligt består af sukkerlignende stivelse, er der massevis af forskning og historier som kæder korn sammen med autoimmune sygdomme. Det er en risiko som jeg ikke vil tage, for selv den bedste gourmet-havregrød. Det hár jeg prøvet og jeg lignede virkeligt den grød jeg levede af – og følte mig som den. Jeg har skrevet om det i blog-indlægget: ‘Jeg troede jeg spiste sundt‘.

På samme måde som korn undgår jeg også alle bælgfrugter, som også er frø fulde af sukkerlignende stivelse og mange andre skadelige stoffer som kan udløse immunreaktioner og sætte gang i autoimmun kronisk sygdom. Mange af dem er decideret giftige hvis de spises rå. Bælgfrugter, også kaldet legumer, er blandt andet bønner, sojabønner, kikærter, ærter, linser og jordnødder.

Jeg spiser ikke kartofler og andre stivelsesrige rodfrugter, frugter og frø, som pastinak, rodselleri, solsikkefrø, cashewnødder, madbanan, sweet-potato og butternut-squash. Det kan du læse mere om i vores artikel om forbindelsen mellem stivelse og gigt. – Disse råvarer kan godt være noget man får lidt af en gang imellem: Ikke hver dag, ikke hver uge. For eksempel lidt kogte kartofler blandet i torskefarsen til fiskefrikadeller (for at hjælpe konsistensen) serveret sammen med en stor skål dampede grøntsager. Eller lidt mos af halvt blomkål, halvt kartofler serveret sammen med langtidssimret rådyrgryde med masser af svampe, løg og gulerødder. Kartofler er i øvrigt ikke så næringsrige og mættende, som de er opreklameret til, det skrev jeg om i blog-indlægget: ‘4 usandheder om kartofler afsløret‘.

Mælkeprodukter kan være problematiske

Børn af pattedyr kan drikke mælk fra deres mor. Den evne mister vi når vi bliver ældre. Nogle mennesker (kun omkring en fjerdedel af menneskeheden) har en mutation som gør, at de fortsat kan fordøje mælkesukker efter barndommen (også fra andre dyr). Det betyder ikke for mig, at vi behøver at drikke og spise forarbejdede produkter baseret på juice fra en friskpresset ko, som vi måske kan tolerere, men som også kan forvolde en række problemer som vi ikke helt kender omfanget af. For mig og for mange andre med autoimmune sygdomme fungerer ko-juice ikke. Jeg kan mærke en negativ reaktion, på min hud, i mine slimhinder i næse og hals og i maven når jeg har indtaget mælkeprodukter. Jeg kan især mærke forskel nu hvor jeg ikke længere indtager mælkeprodukter.

Det er sandsynligvis mælkeproteinet kasein, som forvolder problemerne. Det er ikke alle typer mælk som forvolder problemer for alle. Der er eksempelvis forskel på mælk fra geder, får og køer. Endda forskel på mælk fra forskellige ko-racer, jersey-køer, sort-brogede køer og vand-bøffler. Mælkeprodukter kan være en god ide, at tage væk til at begynde med og så lang tid senere når man har fået det godt, kan man prøve at re-introducere det hvis man vil og se hvordan man reagerer. De fedeste mælkeprodukter er fulde af god næring med relativt lidt mælkeprotein og mælkesukker, så det vil være at foretrække.

Ernæringsmæssigt behøver jeg ikke mælk. Det ved jeg, fordi 75% af verdens befolkning klarer sig uden – ofte bedre end os i vesten.

Hvad er så RIGTIG mad?

Jeg opfatter ‘Rigtig mad’ som naturlige, uforarbejdede råvarer, som giver vores krop den næring den behøver, uden at modarbejde eller skade vores krop. – På grund af diverse allergier og intolerancer er det ikke alt hvad jeg opfatter som rigtig mad, som fungerer for alle, det her er hvad der fungerer for mig…

En gang imellem spiser jeg også et lille stykke meget mørk (85%) chokolade. Det er stor nydelse for forholdsvis lidt sukker (mindre sukker end i marinerede sild). Jeg spiser chokolade for nydelsen ikke for sundhedsværdien (som er teoretisk).

Hvordan kan vi så genkende rigtig mad i butikken?

For hurtigt at vurdere om det jeg står overfor i supermarkedet er mad eller en efterligning, bruger jeg et par enkle spørgsmål:

• Vokser det vildt?
• Hvor mange ingredienser har det? Hvad er der i? Kender jeg de ingredienser?
• Kan det fremstilles uden maskiner?

Jo mindre forarbejdning der skal til, jo mere er det mad. Jo færre ingredienser, jo mere er det mad.

Det der gerne må fylde mest i indkøbsvognen er mad fra kød/fisk/æg afdelingen og fra grønt-afdelingen og så kan der komme lidt ekstra ting fra konserves afdelingen såsom oliven på glas, kokosolie, krydderier. Jo mere indpakningen dominerer, jo mindre chance er der for, at der er mad indeni.

Hvor meget af det supermarkedet sælger er egentlig mad? Langt det meste af de fødevare-produkter som findes i dagligvarehandlen, er efter min mening ikke mad. Slag på tasken 80% af de teknisk set spiselige produkter i supermarkedet er ikke mad. Ikke rigtig.