Foto: Steven Morgan

Steven undgår gigtsmerter med den rigtige kost

Artikel af Strange Skov

Da han havde det værst, ønskede Steven sig bare én ting: Én eneste dag uden smerter. I dag er de fleste af hans dage smertefri. Det her er historien om hvordan en enkel, men markant kostændring tog ham fra et liv med gigt i ryggen og kroniske smerter tilbage til et normalt liv.

“Min ryg begyndte at gøre ondt i 2009” fortæller Steven Morgan. Det startede mildt, men over de næste 3 år blev det værre og værre. Smerten spredte sig fra ryggen til ribben, nakke, hofter og ben, og han besøgte alt fra læger og fysioterapeuter til osteopater, akupunktører, kiropraktorer og naturopater. Selvom morbus bechterew (ankyloserende spondylitis) er i hans familie, afviste en læge det tidligt, fordi det ikke kunne ses på røntgen-billederne. “Nu ved jeg, at det kan tage flere år før skader på rygraden ses på røntgen”, fortæller han. Men dengang godtog han det.

Den eneste udvej var smertestillende piller (NSAIDs). Det tog smerten, men efter få måneder begyndte det at gøre for ondt i maven til at han kunne fortsætte. Han havde fået mavesår, en almindelig bivirkning. “Uden medicin, blev smerterne uudholdelige.” Han kunne ikke sove og simple ting som at se sig over skulderen i bilen blev sværere og sværere.

Det var en sygeplejerske, som til sidst bragte rygsøjle-gigt tilbage som en mulig årsag, og sammen med gigt i familien og alle de klassiske symptomer, bekræftede en gen-test (HLA-B27) at diagnosen var rygsøjlegigt (ankyloserende spondylitis, morbus bechterew). Selvom det var en lettelse at vide hvad der var galt, havde Steven ikke meget håb. Han kunne ikke bekæmpe smerten, fordi smerte-medicin gav ham mavesår, og biologisk medicin var for dyrt og for farligt: “En i min familie fik endnu en autoimmun sygdom ved at prøve det”, fortæller han og fortsætter: “Et liv med rygsøjlegigt er en skræmmende prognose.”

Steven begyndte at lede efter svar, og han faldt over et internet-forum KickAS (dvs. “Spark Ankyloserende Spondylitis”), hvor han kunne læse historier fra medlemmer, som fandt bedring ved hjælp af en kost lav på stivelse (No Starch Diet), baseret på en opdagelse af den engelske immunolog og læge, Alan Ebringer, en mulig sammenhæng mellem en tarmbakterie (klebsiella pneumonia) og det gen (HLA-B27) som Steven (og de fleste andre rygsøjlegigt-patienter) testede positivt for. Dr. Ebringers løsning var at sulte tarm-bakterien ved at udelukke dens primære fødekilde: stivelse fra kosten.

– “Næste dag, udelukkede jeg al stivelse fra min kost”, fortæller Steven. “Men hvad skulle jeg så spise?” – Han fandt praktisk hjælp og opskrifter i bogen “IBS Low-Starch Diet” af Carol Sinclair, som du kan læse mere om i artiklen: Sådan kurerede Carol sin IBS og blev fri for gigt-smerter.

“På bare få dage gik mine smerter ned dramatisk.”

– Over det næste halve år var den målbare inflammationen i hans krop blevet 15 gange mindre, hans krop blev sundere, stærkere og Steven oplevede mere mental klarhed.

Men smerterne gik ikke helt væk. “Selv de mindste ledsmerter fortalte mig at sygdommen var i gang”, fortæller Steven som ikke var villig til at opgive sit friluftsliv. Han fulgte mantraet “Use it or Fuse it” (dvs “brug rygledene eller lad dem vokse sammen”) og begyndte at motionere og træne sin smidighed. Det tog de næste par år og mange op og ned-ture undervejs for Steven at finde den helt rigtige kost, som kunne holde hans helbred stabilt. Han har løbende måtte justere sin kost, fjernet andre madvarer, pga. allergier han havde fået tidligere som vegetar, og for at løse andre helbredsproblemer, og re-introduceret i små mængder nogle råvarer med relativt let-fordøjelig stivelse (som hvide kartofler og hvide ris). Det er nu lykkedes ham at ende på et stabilt sted, hvor han han stole på, at det han spiser ikke gør ham syg, han fortæller:

“Mit mål med at ændre min kost var at have én smertefri dag.”

Målet med at ændre sin kost, fortæller Steven, var at have én smertefri dag. 15 måneder efter han begyndte sin kostændring, vågnede han op helt uden smerter, for første gang i flere år.

– “Siden da er langt de fleste af mine dage smertefri.” Kun når han viger fra sin “sikre kost” og afprøver ny mad kommer smerterne tilbage. “Sygdommen er bestemt ikke væk, men den sover,” slutter Steven.

Du kan læse mere om Steven, hans historie og detaljerne omkring hvad han spiser og ikke spiser for at holde sygdommen i dvale på hans hjemmeside: recoveryfromas.com.


PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.