70-årige Mark: En fit krop kræver ikke hård træning
Det her er Mark. Mark er 70 år gammel, og har styr på det der med at bevæge sig. I hans unge dage var han elite sportsmand, men erstattede benhård træning med sjov og leg og føler sig nu i bedre form end nogensinde. Han siger, at stenaldermanden er hans inspiration.
Efter Mark Sisson stoppede som maratonløber og ironman på højt niveau, har han fundet ud af, at man ikke behøver at knokle for at have en sund og stærk krop, men at der er en optimal sammensætning af bevægelsesformer, som holder vores kroppe raske. Den sammensætning er baseret på, hvordan vores forfædre brugte deres kroppe i flere hundrede tusind år eller i det meste af den tid, mennesker har været på jorden.
“Nu træner jeg mindre end jeg nogensinde gjorde i mine 20’ere og 30’ere, men jeg er så stærk som jeg nogensinde har været.” skriver Mark i bogen ‘Primal Blueprint Fitness’ (som kan downloades gratis her).
Men, hvorfor overhovedet bevæge sig?
Ja, ja vi skal bevæge os, det har vi hørt 120 gange, men hvorfor? Sundhedsstyrelsen skriver, at “fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme” og deres anbefalinger er baseret på videnskabelig dokumentation, som kan læses i deres 480 siders bog ‘Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling’, som kan downloades gratis på deres hjemmeside. Vores krop er lavet til bevægelse og det er skadeligt ikke at bevæge sig.
Stenaldermanden viser vejen
Hvordan skal vi så bevæge os? Hvordan undgår vi at gøre mere skade end gavn? Mark Sisson er blandt de mere prominente amerikanske fortalere for palæo-bevægelsen, som for ham ikke kun handler om kost, men om livsstil generelt, herunder også fysisk aktivitet, mental sundhed og livssyn. Om hvordan vi kan lære af vores stenalder-forfædre (og mødre) i forhold til bevægelse, skriver han: “Vandring, samle, kravle, mave sig, klatre, sidde på hug, kaste og bære er basale bevægelse som har været med til at forme den menneskelig udvikling i millioner af år. At ikke kunne løbe hurtigt eller klatre betød man måtte sulte eller at man blev spist, og at ens gener ikke kom videre. En typisk ‘arbejdsdag’ for stenaldermanden ‘Grok’, kunne være at langsomt forfølge et vildsvin i en time eller to, pludseligt jagte den gennem buskaset, til sidst kaste med et skyd, slagte den, og så slæbe den tilbage til lejren over nakken. Oversat til nutidens sprog svarer det til: lidt let jogging, lidt tærren-løb med korte sprint og lidt styrketræning til sidst.”
De fleste dage gik vores forfædre rundt og ledte efter planter, nødder, bær, svampe og andet spiseligt. De var nomader og bevægede sig forholdsvist langsomt og konstant over store afstande.
Hvordan finder man motivationen og energien til at træne?
Mark mener, at motivationen kommer af sig selv, hvis man foretager sig noget man synes er sjovt. Og hvis man samtidig spiser rigtig mad og og dermed har et stabilt blodsukker, får man energien og kan slet ikke lade være med at bevæge sig og have det sjovt.
Han fortæller: “Det er ironisk at mange siger, at jeg ser sundere og mere veltrænet nu end jeg gjorde, da jeg var en atlet i verdensklasse. Men sandheden er, at jeg kun træner af to grunde: 1) Så jeg kan lege mere og lege hårdere. 2) Så jeg kan mindske risikoen for skader, når jeg leger mere og leger hårdere.”
Når folk spørger ham efter tips fra hans “træningskalender”, siger han at det eneste træning i hans kalender er en omgang venskabelig ultimate frisbee en gang om ugen, sammen med bland andet yngre spillere som presser ham og motiverer ham til at holde sig i form, så han kan følge med.
Resten af min træning er baseret på hvad jeg har lyst til at gøre.”
Mark mener at denne sporadiske, intuitive, ustrukturerede tilgang er den mest effektive måde at holde sig sunde og i form: “Jeg må understrege, at jeg først er kommet frem til dette efter 40 års kæmpen og smerter. Jeg er stærk modstander af den almindelige lineære tilgang til træning – et liv med grafer, skemaer, ugentlige planer og bippende ure.”
Vi kender alle den gamle madpyramide fra fødevaremyndighedernes anbefalinger, og dens mange nye alternativer. Mark sammenfatter i hans bog om stenalder-fitness menneskets optimale bevægelse i en bevægelsespyramide efter samme tanke, baseret på hvad vi ved om vores forfædres bevægelsesmønstre. Han forklarer: “Recepten er simpel: en kort sprint om ugen, to gange kort, intens styrketræning, sammen med rigeligt langsom bevægelse efter eget valg, leg og hvile.”
Hvis vi ser på det moderne menneske som et led i en udviklingshistorie hvor 99% vores tid på jorden foregik som jæger-samlere, som var sundere end vi er i dag, er det måske relevant at spørge sig selv: “Løb stenaldermanden 10 km hver morgen på et elektrisk løbebånd med en ipod trykket helt ind i øregangen og et forvredent udtryk i ansigtet?”
Dr. Loren Cordain, en anden fortaler for palæo-livsstilen fortæller i sin bog ‘The Paleo Diet’ en historie om en gruppe jæger-samlere fra Amazonas som i 1980erne besøgte New York og morede sig over byens mange joggere som i deres øjne løb helt formålsløst rundt i byens Central Park.
At stenaldermanden startede sin morgen med en løbetur eller styrketræning ved sten-stakken tvivler Mark Sisson også på. Han skriver: “Jeg brugte over halvdelen af mit liv på at træne til konkurrencer på højt niveau i udholdenheds-sport. Jeg løb og cyklede tusindvis af kilometer om året, styrketrænede mange gange om ugen, lavede strækøvelser som en gal hver dag og pakkede min krop ind i dyrt højteknologisk grej. Jeg ofrede, holdt ud, og led fordi jeg virkelig troede, det var nødvendigt for at opnå en sund, slank, veltrænet krop. Jeg fyldte mine evigt udbrændte muskler op med den obligatoriske diæt af masser af komplekse kulhydrater, og led af alle mulige kost-relaterede sundhedsproblemer uden at vide det.” Han fortsætter:
Ja jeg kunne løbe en maraton eller en triatlon hurtigere end de fleste, men konsekvenserne af at vinde medaljer og trofæer var alvorlige. Kort sagt, min dedikation til fitness satte mit helbred alvorligt på spil.”
Mark mener, at vi fejlagtigt er blevet hjernevasket til at tro, at en streng træningsrutine gør det muligt at spise hvad som helst, og at let bevægelse ikke gør den store forskel. At vejen til en flad mave og baller af stål kræver udholdenhed og lidelse gennem ekstrem træning.
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på