Mickeys sunde kost gjorde hende syg – sådan blev hun rask

Artikel af Siv Skov

25 år gammel vågnede Mickey op på sit badeværelsesgulv i et krampeanfald midt om natten. I flere år forinden havde hun levet sundt (troede hun) med vegansk kost og fysisk aktiv livsstil. Det blev starten på hendes rejse til at opdage, at hun havde udviklet to autoimmune sygdomme: hashimotos og cøliaki, og at lære at give sin krop hvad den behøver.

Mickey Trescott fra Californien er kok, og blogger idag om at leve bedre med autoimmunitet. Efter at have kæmpet sig igennem Cøliaki (autoimmun gluten-intolerance) og Hashimotos sygdom (autoimmun stofskiftesygdom), samt alvorlig stress og vitaminmangel, begyndte hun at skrive om hendes oplevelser og erfaringer for at hjælpe andre.

Mickey voksede op i Los Angeles, og selvom hendes mor var fokuseret på at spise sundt var hun hele barndommen plaget af hvad hun troede var astma og de fysiske begrænsninger som fulgte med. Da hun senere, som studerende, flyttede fra luftforurenede LA til bjergluften i Denver, og samtidig eksperimenterede med en vegansk kost, opdagede hun at hun, uden problemer, i flere dage havde glemt at tage sin astma-inhalator, som hun havde været bundet til hele sit liv. Hun behøvede den ikke mere. For første gang i sit liv kunne hun være fysisk aktiv: Hun købte sit livs første par løbesko og kastede sig ud i al den fysiske aktivitet som hun skulle indhente efter en opvækst uden bevægelse. Mickey var hurtigt overbevist om, at veganisme var det rigtige for hende.

Havde aldrig haft astma

Kort efter hun havde vænnet sig til sit nye aktive liv uden astma-inhalator, fik hun en brat opvågning, da hun til en fest blev fristet af vin og ost og minutter senere var midt i et voldsomt astma-angreb. Dette var første gang Mickey kunne kæde mælkeprodukter sammen med sine astmatiske angreb. Hun spurgte sin læge, om det var muligt, at hendes astma “bare” var en mælke-allergi. “Han svarede, ja det er meget normalt”, fortæller Mickey som blev vred over hele sit liv at have fyldt sin krop med steroider, når hun bare kunne have undgået noget hun var allergisk overfor.

Dette blev mere brændstof til den veganske helsetur hun var sat ud på. Mickey blev besat af kost og motion, fortæller hun: “Jeg følte mig så styrket af at kost havde løst et sundhedsproblem som havde plaget mig hele livet”. Med mere energi, bedre hud, en stærkere og mere fit krop end nogensinde før, troede Mickey, at hun havde fundet sin sunde livsstil. Der gik dog kun et halvt år, før Mickey fik sit første hint til at alt ikke var som det skulle være: hendes menstruation stoppede.

Efter en periode med meget stress og arbejde og for meget fest og alkohol havde Mickey det igen forfærdeligt: “Jeg kunne ikke sove, jeg havde angst, ustabil vægt, mit hår begyndte at falde af og jeg havde ingen energi.” Efter en periode med skrantende helbred, hvor hun tilsidst faldt om på badeværelsesgulvet om natten i et krampeanfald, måtte hun indse at der var noget alvorligt galt.

Med internettet fandt Mickey diagnosen lægerne ikke kunne

Hun begyndte at lede på internettet efter hvad der kunne være galt (hvilket ikke hjalp på hendes angst), hvor hun blev ved med at falde over Hashimoto’s sygdom, som passede til hendes symptomer. Hashimotos thyroiditis eller kronisk lymfatisk thyreoiditis er en autoimmun stofskiftesygdom som angriber skjoldbruskkirtlen og forårsager lavt stofstifte. Lægen som undersøgte hende mente ikke der var noget galt og nægtede at teste hende yderligere. “Jeg fortsatte min cyklus af angst, depression, søvnløshed, udmattelse og ledsmerter.” Et halvt år senere besøgte hun en naturopat, som ved hjælp af den test som lægen havde nægtet, bekræftede hendes mistanke om Hashimotos sygdom.

Gluten, soja, havre og æg forværrede hendes tilstand, opdagede Mickey i løbet af naturopatens behandling. Det var vigtig viden, men de mange mad-relaterede problemer begyndte også at gøre hende bange for mad. To uger efter naturopatens udrensnings-behandling var overstået blev Mickey indlagt på hospitalet med panikanfald, brystsmerter, muskelkramper og hypokalemia (for lidt kalium). Efterfølgende fik hun lungebetændelse, brystsmerterne fortsatte, blev undervægtig, lavt blodtryk og måtte have hjælp til at gå på toilettet. “Jeg lå på sofaen hele dagen og troede jeg skulle dø” fortæller Mickey. Hun mistede følelsen i hænder, fødder og ansigt, var svimmel og omtåget, og selvom læger testede hende for både Epstein-Barr-virus, Borrelia, Lupus, leddegigt og sklerose kunne de ikke stille en diagnose.

Kunne den sunde kost være skyld i fejlernæring?

Som veganer tog hun kosttilskud i rigelige mængder, men alligevel havde hendes krop meget lave niveauer af d-vitamin og b12-vitamin, og hendes bedstefar, som er rheumatolog gættede på, at hun havde en malabsorptionssygdom (dvs dårlig optagelse), eller at hendes veganske diæt forhindrede hende i at blive rask, fortæller hun.

Jeg nægtede at lytte. Jeg ville ikke tro på, at min kost kunne forværre min sygdom.”

Ved hjælp af internettet fandt Mickey frem til at Cøliaki (en gluten-intolerans som blandt andet udarter sig med autoimmun inflammation i tyndtarmen) kunne være årsagen til at hun var syg, mange symtpomer passede, og selvom hendes læger igen nægtede at teste hende, fik hun dem alligevel til det og igen viste testen tydeligt at hun havde ret. Men da hun ikke fik det bedre af at udelukke gluten fra sin kost, besluttede hun at søge alternative vinkler på behandlingen.

En alternativ behandler mente at stress var en alvorlig faktor, og hun fortalte også, at hun aldrig havde haft succes med at helbrede patienter i Mickeys situation på en vegansk kost, og hun anbefalede Mickey at spise kød igen. Selvom hendes veganske livsstil i årevis havde været en vigtig del af hendes identitet, var hun nu så langt nede, at hun var villig til at prøve hvad som helst, fortæller Mickey.

“Jeg startede med fisk og så æg”. Efter kort tid fik hun det bedre. Hun kunne stå op længe nok at lave mad til sig selv. Hun fik saltsyre som tilskud for at hjælpe fordøjelsen, og opdagede at lav mavesyre havde været et alvorligt problem for hende (som for mange andre veganere og vegetarer). Selvom hun hele tiden fik det bedre, var det først da hun begyndte at spise rødt kød at hendes bedring tog fart.

Tilbage til stenalderen

“Jeg var ekstremt modvillig mod at spise rødt kød, fordi jeg havde været veganer i 10 år og det var sådan en kæmpe del af mit liv. Jeg besluttede at hvis det her var hvad der skulle til, var det ikke værd at lide for at et dyr ikke skulle lide.”

Mickey opdagede også at hun var følsom overfor de fleste slags korn og bønner, og idet hun ikke spiste mælkeprodukter, fulgte hun næsten allerede palæokosten, som hun besluttede at prøve.

Jeg følte for første gang, at jeg gav min krop hvad den behøvede, og at den kunne fordøje det!”

Efter en måned på stenalderkost kunne Mickey igen fungere normalt og behøvede ikke længere at tage kosttilskud, og hendes blodprøver var normale. Men hun var stadig ikke helt fri fra symptomer. Hun havde stadig problemer med skjoldbruskkirtlen, og gav sig til at finjustere sin kost. Efter hun opdagede den Palæo-Autoimmune Protokol, bemærkede hun, at hun påvirkedes af flere af de fødevarer som den kostplan fraråder. “Jeg lavede en lille test med æg, og fandt at jeg havde en negativ reaktion. Jeg fortsatte med at lære at lytte til min krop og finde ud af hvilke fødevarer gjorde mig bedre og hvilke hindrede mit fremskridt.”

I dag opfatter Mickey sig som helt rask, hun er uden symptomer, hendes medicinering er stabil, hun vandrer og dyrker yoga, er produktiv og glad, arbejder som personlig kok og deler autoimmun-venlige palæo-opskrifter på sin blog. “Jeg vil altid være opmærksom på min autoimmunitet, og behovet for at hvile og passe godt på mig selv, på behøvet for at spise en bestemt kost, men jeg er glad for endelig at føle at min helbredelse er ‘på plads’, og jeg er sikker på at der ikke vil være tilbagefald, så længe jeg fortsætter de livsstilsændringer jeg ved er vigtige.”

Mickey blogger på Autoimmune Wellness og har udgivet en håndbog til den palæo-autoimmune protokol, ‘Autoimmune Wellness Handbook‘ (Engelsk) og en kogebog med autoimmun-venlige palæo-opskrifter.


PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.