Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Foto: Let Ideas Compete

Er overvægt et symptom på forgiftning?

Blogindlæg af Strange Skov

Min fysioterapeut sagde for ikke så lang tid siden henslængt: “…men du er jo også ret så veltrænet…” Veltrænet? Meget er jeg blevet kaldt i mit liv, men veltrænet har aldrig været en af dem.

Jeg er stærkt imod fat-shaming eller på nogen måde at påstå at folk er forkerte. Skam gør forøvrigt kun tingene værre. Mennesker ser forskellige ud og det er fantastisk. Der er høje og lave, kort-benede og lang-benede mennesker i mange forskellige farver. Men den der med at nogen er tykke og nogen er tynde, køber jeg ikke.

Overvægt og undervægt hænger efter min mening sammen med fejlernæring. Det er et symptom på forgiftning, når man spiser og drikker ting som er er gift for menneske-kroppen. Jeg tror ikke det handler om man spiser for meget eller for lidt, det handler om man spiser rigtigt eller forkert. Råvarer eller produkter. Mad eller gift. Med andre ord, det handler ikke om hvor meget man spiser, men hvad man spiser.

Tidligere var jeg enten tynd-fed eller bare “blød” som Siv plejede at sige. Omkring mig ser jeg mange fede eller “tynd-fede” (fedt og ingen muskler) eller “stærk-fede” (både muskler og fedt). Det er først nu efter min egen krop har ændret sig, at jeg er begyndt at kigge på folk og har opdaget, at dem omkring mig enten er tynd-fede, så man ikke opdager det dvs. deres torso er lidt for stor og deres arme er lidt for tynde, man kan ikke se deres muskler, men de vejer omkring hvad de skal. Det er bare fordelt underligt.

For omkring et år siden var jeg tynd-fed, jeg faldt teknisk set inden for rammen “normalvægtig”, jeg havde ingen muskelmasse. Jeg kunne ikke bære noget uden at få hold i nakken eller en fibersprængning og jeg undlod helst at bære mig selv.

En armbøjning eller en pull-up var et urealistisk projekt. Nu kan jeg løfte mig selv op i et træ og bare hænge der.

Nu, hvor jeg har lært at holde mig fra gift, og dermed er blevet menneskeformet, er det som om at folk synes, det er synd for mig. Det er sådan nogle som mig, gamle damer kommer og giver en pose kiks til i Spanien, så vi kan blive fedet lidt op.

Men jeg tror ikke det er meningen, at vi skal være fede. Menneske-kroppen skal være menneske-formet, ligesom en elefant er elefant-formet. Blandt andre dyr er det jo også kun menneskers kæledyr som bliver overvægtige. Når vi spiser rigtig mad, så finder vores krop den naturlige form. Helt af sig selv. Vi ser også hvordan fedme-epidemien spreder sig verden over, i takt med at den vestlige livsstil og dens giftige fødevareprodukter og drikkevarer spreder sig.

– Og så er det lige meget hvor meget medierne fortæller os, at “big is beautiful”, fordi der åbenbart er penge at tjene i det. Mediernes økonomiske grundlag kommer i høj grad fra reklamer for de skyldige fødevareprodukter. Det minder mig om når reklamemanden Don Draper fra tv-serien ‘Mad Men’ sagde “If you don’t like what is being said, then change the conversation” – Hvis det ikke passer dig hvad der bliver sagt, så tal om noget andet.

Vi bliver naturligt tiltrukket af mennesker med menneskeform, fordi det er sådan man ser ud, når man er sund og rask.

Læs også indlægget: Overvægtige er IKKE dovne.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.