Hvem har skylden for vores sygdom? Og hvem tager ansvaret?

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg har spist giftige fødevareprodukter som har udløst min sygdom og holdt gang i bålet af inflammation i min krop siden jeg var helt lille – det var med til at ødelægge min krop igennem 35 år.

Jeg har spist nonsens, junk, crap, halvfabrikerede og helfabrikerede fødevareprodukter, som har smadret min krop og mit helbred ligesom det gjorde for min far. Og hvis jeg skulle pege fingre, er der mange steder jeg kan pege hen. Jeg kan pege på fødevareindustrien, sundheds-myndighederne, på lægen som ikke informerede nok, på skolesygeplejersken, jeg kan pege på mine forældre, jeg kan pege på alle der nogensinde har givet mig dårlig kost, jeg kan pege på butikken, kiosken nede på hjørnet, bageren som holder gang i hjulene fordi den ligger ved siden af en folkeskole og jeg kan pege på mig selv, som rent faktisk har tygget og slugt det. Men i virkeligheden er det lige meget hvor jeg peger hen, for det er i virkeligheden lige meget hvis skyld det er. Det er i fortiden.

Der er forskel på skyld og ansvar

Lige meget om det er min eller andres skyld, så er det vigtige, at det er mit ansvar hvad jeg gør ved det. Det er mit ansvar nu hvor jeg har opdaget det, at lade være med at fortsætte det.

For der er forskel på skyld og ansvar.

Skyld er datid.

Ansvar er nutid.

Vi har som mennesker ofte en tendens til, at fokusere på skyld. Hvis skyld er det? Og vi har også en tendens til at tro, at der hvor skylden ligger, dér ligger ansvaret også. Men det er ikke rigtigt.

Hvis der er nogen som sætter ild til vores hus, så er det deres skyld. Men vi kan ikke give dem ansvaret for at slukke brænden og reparere huset. Det er noget vi kun selv kan tage ansvar for.

Vi har selv ansvar for at få det bedste vi kan ud af vores omstændigheder, for at få det bedste ud af vores krop og vores liv.

Vi kan ikke ændre på fortiden, men ansvaret for hvordan vi håndterer det nu og hvad vi gør ved det i fremtiden, det er kun os selv der kan det.

Når vi anerkender hvad der er sket, så kan vi selv tage et valg om hvordan vi vil håndtere det nu og i fremtiden. Om vi fortsætter med at spise den dårlige kost som forværrer vores sygdom eller om vi i stedet for spiser mad, der gavner vores krop. Det bestemmer vi selv.

Jeg har selv meget lyst til at pege fingre af fødevareindustrien, vores madkultur og moderne industri i det hele taget, men jeg forstår, at det vigtige i virkeligheden ikke er skyld, men ansvar. Og jeg kan ikke overlade ansvaret for min bedring til dem.

Jeg siger ofte at jeg har rygsøjlegigt, men at jeg vil ikke lade min diagnose bestemme over mit liv. Jeg hører nogle gange mennesker spørge, hvorfor jeg så bruger så meget tid på at undersøge sundhed og sygdom, for så er det jo netop min sygdom der bestemmer over mit liv? Men jeg tror faktisk, at det er omvendt. Jeg tror det er, at jeg tager ansvar for min sygdom. Om det er min skyld, mine gener, min adfærd, mine forældre, miljøpåvirkninger, andre påvirkninger, fødevareindustrien, lægerne, medicinalindustrien – det er ikke centralt for mig.

Jeg har ansvaret og jeg tager ansvaret for mit helbred. Jeg tager ansvar for hvad der skal ske med mig fremover. Det at jeg bruger så meget tid på at læse om sundhed og sygdom, er for mig ikke et udtryk for, at jeg lader min sygdom bestemme – det er derimod mig der tager ansvar for min sygdom. Det er mig der vil finde ud af hvordan jeg får det bedst muligt, hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig selv, hvad jeg skal undgå, sådan så jeg kan have det bedst mulige liv. Uden at have daglige smerter, uden at være bundet til en stol eller til medicin, som min far var.

For mig er det netop mig, der forsøger at bestemme over min sygdom, ved at lære den at kende, så jeg ved hvordan den og jeg fungerer og jeg ved hvordan jeg kan få det bedre. Med en kronisk sygdom, med smerte og symptomer, kan det føles som at vi famler os frem i blinde, hvor nogle ting gør det bedre og nogle ting gør det værre, men vi ved ikke rigtig, hvad der er hvad. Det vil jeg ikke! Jeg vil tage bindet af mine øjne og se klart på hvad det er der sker i min krop, så jeg aktivt kan gøre noget ved det.

Jeg ser væk fra hvis skyld det er og jeg anerkender, at jeg har den her sygdom og jeg tager ansvar for, hvad jeg vil gøre med det faktum fremadrettet. Jeg tager ansvar og handling, i et forsøg på at bestemme over den sygdom som er.

Det gjorde jeg ikke før. Men det gør jeg nu.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.