Den skjulte fordel ved at kronisk sygdom sker langsomt
Autoimmun kronisk sygdom udvikles ofte langsomt, og derfor kommer vi let til at gøre ingenting. Fordi vi langsomt vænner os til symptomerne. Som en fisk i en gryde der langsomt, langsomt bringes i kog.
Fælles for de fleste autoimmune sygdomme er, at de kommer meget langsomt, symptomerne bygger sig på over lang tid. Og derfor kommer vi meget nemt til at vænne os til dem. Det tror jeg der er mange som gør. Fordi det går så langsomt, så vænner vi os til at leve med det. At leve med at det er sådan det er og det er sådan det hele tiden har været. Også selvom det ikke hele tiden har været sådan. At det faktisk bliver værre og værre langsomt, indtil vi tilsidst får en diagnose, og det er ofte der chokket kommer. Men så er det for sent. For så er alle symptomerne allerede kommet.
For nyligt delte jeg historien om en medicinsk læge som selv blev patienten: Dr. Terry Wahls fik diagnosen multipel sklerose og efter få år sad hun i kørestol. Ved hjælp af målrettede kostændringer oplevede hun bedring og efter bare ét år byttede hun kørestolen ud med en cykel. – Du kan læse hele historien her.
Som så mange andre gik hun i den fælde, at vænne sig til symptomerne – inden de næste nåede at komme.
At bare leve med det, nedprioritere sig selv, indtil det til sidst var gået galt, indtil det til sidst var kommet så langt, at hun risikerede ikke at kunne finde vej tilbage. I bakspejlets klarsyn måtte hun konstatere at:
“Jeg kunne ikke mærke det i årevis. Ikke desto mindre skete det.”
– Og fortæller om “mange år med ledetråde og mærkelige symptomer, som til sidst, set i bakspejlet, giver mening.”
Terrys historie minder mig om noget ret vigtigt for autoimmune sygdomme, som både er en fordel og en kæmpe ulempe for os i forhold til at leve bedst muligt med vores sygdom.
Det bedste vi kan gøre
Det er ikke rart, det er VIRKELIG ikke rart. Det er til at tude og skrige over, MEN jeg tror på at noget af det bedste vi med autoimmun sygdom kan gøre er, at lytte på, se på, lære af dem som er kommet længere ud i sygdomsforløbet end vi selv er.
For selvom det ikke er rart, så giver det os et blik ind i fremtiden, som kan give os en brat opvågning, fra det rolige, vuggende tempo som kroniske sygdomme tålmodigt bevæger sig i. Det kan hjælpe os til at opdage og se tydeligt, at skaden sker i årevis inden symptomerne kommer. Som et tikkende ur. Jeg ignorerede FLITTIGT min fars sygdom, selvom jeg godt vidste at jeg havde stor genetisk risiko for at få samme sygdom, men det var jo ikke et problem her og nu.
Men vi kan også vende det om, og se på, at fordi det tager lang tid, fordi det går langsomt, så har vi tid på os til at gøre en ændring tidligt. Det er et skib, vi kan nå at styre i en anden retning. Uden om isbjerget. Hvis vi gør noget tidligt. Hvis vi laver ændringen tidligt. Og især hvis vi kigger på vores forældre, vores bedste forældre, vores familiemedlemmer omkring os, så kan vi se lidt ind i fremtiden, vi kan bruge deres historier til at se lidt ind i fremtiden. Fordi det ofte hænger sammen med gener, hvordan symptomerne kommer til udtryk.
Hvis vi er villige til at se åbent på det, tidligt, at vi ikke er udødelige, så kan vi gøre en større positiv forskel for os selv. Og jo tidligere vi åbner øjnene og kigger på hvor vi er på vej hen, jo større en forskel kan vi gøre. Jo mere gavn kan vi gøre og jo mere skade kan vi undgå at gøre.
– Det er bedre at gøre en ændring nu end i morgen, det er bedre nu end om en uge og det er bedre nu end om 1 år eller om 10 år eller hvornår man til sidst bliver tvunget til det. Tvunget af kroppen som siger fra.
Der er meget vi kan gøre for at leve bedre med autoimmun sygdom. Jeg tror på at det vi kan gøre allermest med, samtidig er det der har den største effekt: Vores kost. Autoimmun bedring starter med kosten. Det er min erfaring, det er Terry Wahls erfaring, det er utallige andres erfaring og jeg VED at det også kan blive din erfaring, hvis du tager skridtet og virkelig giver det den chance det kræver.
Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet det her indlæg.
Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.
Du kan købe min nye bog her.
Del på
Følg mig på