December 2017: Om juletid, hyggetid og kæletid (og helende kost, gigt, colitis, diabetes og madafhængighed)

Hej,

Jeg elsker juletid. Jul har altid været noget helt særligt for mig, med mange dejlige traditioner på Bornholm hvor min familie kommer fra.

For mig er julen noget af det mest oprindelige vi har, og at vi har fejret julen så længe vi har kunne se op på stjernerne og forstå, at det nok skal blive sommer igen og at vi nu er halvvejs igennem mørket.

Det er nu ikke alt ved julen jeg elsker. Mellem julestress og julegodter (som næppe er så gode alligevel), forvandler julen sig nemt fra “hjerternes tid” til “smerternes tid”, især for mange af os med autoimmune sygdomme. Det er i juletiden vi fylder os med ekstra meget gift og stresser ekstra meget for at nå det hele. Men hvad er det vi skal nå? Det er som om julen i vækstens navn er blevet til endnu en undskyldning for at sælge evigt flere plastik-dimser vi ikke behøver, plastik-fødevareprodukter vi ikke tåler, og plastik-drømme som egentlig aldrig var vores egne.

Men jeg elsker alligevel julen, for jeg har opdaget at det i virkeligheden er mig der bestemmer hvad julen skal være. For mig og for mine kære. Og for mig er julen tid til ro, nærvær og perspektiv. Tid til at mærke os selv, hinanden og verden omkring os.

I juletiden gør jeg ekstra meget ud af, at tage min familie med ud i vinterens kolde, mørke, smukke landskab og mærke naturen på vores kroppe, og prøve at huske hvem vi er, hvor kommer fra og hvor vi er på vej hen.


Den sidste måneds tid har vi skrevet et par nye artikler og blog-indlæg. Jeg har samlet dem her så du ikke behøver gå glip af noget…

Jeg har snakket med Andrea Wyckoff fra USA, som ligesom jeg har rygsøjlegigt. Hun har brugt over 10 år på at lære at hele sin krop for inflammatorisk tarmsygdom (colitis) og rygsøjlegigt. Andrea som i dag er symptomfri fortæller: “Jeg startede ud på min rejse for at hele min tarm, fordi jeg ikke havde andet valg”.

Rygsøjlegigt og tarmbetændelse tvang Andrea ud på en rejse for at finde en kost og livsstil, som kunne hjælpe hendes krop hele skaderne fra et årti med medicinsk behandling. Ved at prøve sig frem og lytte til kroppens signaler opdagede hun, at kost gør en stor forskel, selvom lægerne afviste det på forhånd.

Læs hele artiklen her:

Sådan fandt Andrea sin ‘helende kost’ og blev af med gigt og colitis

autoimmun.co/artikler/saadan-fandt-andrea-sin-helende-kost


Hvis insulinresistens og diabetes forårsages af overvægt, er det logisk at bekæmpe det med vægttab. Men hvad hvis vi forstår diabetes helt bagvendt? Hvad hvis overvægt ikke er årsagen? Hvad hvis overvægt er et symptom på et dybereliggende problem: En naturlig reaktion på en unaturlig livsstil?

Disse spørgsmål måtte en ung læge stille sig selv og lægefaget, efter han selv blev insulinresistent, på vej mod sukkersyge, trods han motionerede og nøje fulgte de officielle kostråd.

Læs mere i artiklen her:

Læge: Hvad hvis vi tager fejl omkring diabetes?

autoimmun.co/artikler/laege-hvad-hvis-vi-tager-fejl-omkring-diabetes



I en ny bog om madafhængighed anbefales vi at spise kage eller slik mindst 2 gange om ugen, for at få et naturligt forhold til mad. Efter min mening er slik og kage hverken “naturligt” eller for den sags skyld “mad”. For mig giver det ikke mening at have et naturligt forhold til noget unaturligt…

– Jeg er klart enig i at vi skal slappe af omkring mad, men det mener jeg vi gør bedst, ved at være ærlige over for os selv om hvad der er mad og hvad der ikke er mad. Jeg har kun hørt eksempler på afhængighed af ting, som jeg ikke genkender som mad: Junkfood, kage, chips og slik. Jeg kan ikke forestille mig nogen være afhængig af noget af det, jeg opfatter som mad.

At bekæmpe afhængighed med mådehold svarer til at inkludere cigaretrøg i begrebet “luft”, og sige til en ryger, at han skal lære at trække vejret med moderation.

Problemet for mig at se, er at man opfatter noget som er kunstigt, unaturligt, vanedannende, ødelæggende, sundhedsskadeligt som mad. Det er at lade som om problemet er noget andet end det er. At tørre problemet af på den såkaldte madafhængiges viljestyrke er et trick som både tobaks- fødevare- og sukker-industrien har brugt i årevis.

Læs mere i mit blog-indlæg her:

Kan man være afhængig af mad?

autoimmun.co/strange-skov/er-det-muligt-at-vaere-afhaengig-af-mad


Ideer til en sundere julefrokost

Julemad behøver ikke være sundhedsskadeligt. Det her er nogle af de opskrifter vi selv laver til vores julefrokost-bord: Højbelagt smørrebrød med fisk på melfrit brød, fermenteret rødkål, chips af æbler og jule-romkugler uden sukker og korn.


Sol over Gudhjem med brisling

autoimmun.co/opskrifter/sol-over-gudhjem

Smørrebrød med sardinsalat

autoimmun.co/opskrifter/smoerebroed-med-sardinsalat


Stenalderbrød med valnødder og ekstra meget omega-3

autoimmun.co/opskrifter/stenalderbroed

Sådan laver jeg fermenteret rødkål (naturlig probiotika)

autoimmun.co/opskrifter/saadan-laver-jeg-fermenteret-roedkaal


Jule-æblechips med kanel

autoimmun.co/opskrifter/raa-aeblechips-med-kanel

Julegodte-romkugler
(uden sukker og korn)

autoimmun.co/opskrifter/raa-romkugler


En af mine yndlings-juletraditioner er at vi hver aften læser et afsnit i en julehistorie. Sidste år læste vi ‘Jul hele året’ af Thomas Winding, som foregår på Bornholm. At ligge tæt sammen med sin familie med en bog inden sengetid er en dejlig måde at slutte dagen med ro og nærhed.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig julemåned med masser af hygge og nærvær.

De bedste hilsner
Strange

PS: Hvis vi ikke allerede er venner på facebook, så er du meget velkommen til at friende mig her: facebook.com/strange.skov – jeg glæder mig til at lære dig at kende.