Multipel sklerose forværres af kolesterol-mangel

Artikel af Strange Skov

Kolesterol har i årevis været dæmoniseret som noget farligt og sygdomsfremkaldende, men nyere forskning tyder på at denne antagelse har været forkert, at kolesterol viser sig at være livsvigtigt for kroppen og at for lidt kolesterol kan være direkte skadeligt for flere kroniske sygdomme, især nervesygdommen multipel sklerose.

Den autoimmune sygdom multipel sklerose (MS), som over 18.000 danskere lever med, angriber nervecellernes beskyttende lag, ‘myelin’, som dermed nedbrydes. Myelin, det isolerende lag på nerverne, er hovedsageligt lavet af kolesterol, og kolesterol har en yderst vigtig rolle i heling og reparation af beskadigede nerveceller efter sklerose-angreb. Kolesterol er nødvendigt for at genopbygge disse myelin-membraner (kilde¹). Derfor er det vigtigt at kroppen har tilstrækkeligt kolesterol for at kunne genopbygge myelin-laget (kilde²).

En række studier har vist sammenhæng mellem kolesterol og multipel sklerose. Et græsk studie fra 2022 fandt at, citat: “sklerose-patienter har lavere kolesterol i blodet og i den væske som omgiver hjernen og rygmarven”. (kilde³, kilde⁴)

Kolesterol er så vigtigt for kroppen, at de fleste af vores celler selv kan producere stoffet. Ca 70% af kolesterolet i vores krop produceres af kroppen selv. Men en væsentlig del af dette essentielle byggemateriale får vi dog fra kosten: 30% af kroppens kolesterol kommer fra den mad vi spiser (kilde⁵).

Madpyramiden blev lanceret i 1976 af supermarkedskæden COOP (dengang Brugsen).

En vigtig ledetråd til multipel skleroses forbindelse til kost ses imidlertid tydeligt fra sygdommens historie. Det er ikke så længe siden, at multipel sklerose var en næsten ukendt sygdom (kilde⁶, kilde⁷). Historisk set er multipel sklerose, ligesom de fleste kroniske sygdomme, et relativt nyt fænomen (kilde⁸). Men dette ændrede sig markant i perioden fra sidst i 1970’erne og frem. Efter de fedt-fattige offentlige kostråd blev indført sidst i 1970’erne, så man en kraftig stigning i antallet af mennesker med sygdommen. På mindre end 15 år efter de fedtfattige kostråd fordobledes og tredobledes sklerose i en række Europæiske lande (kilde⁹).

Den fedtfattige kost, som blev udbredt i 1970’erne og frem, er en markant afvigelse fra nordiske kost-traditioner, som gennem årtusinder var baseret på store mængder kød og animalsk fedt, med meget lav forekomst af både kroniske sygdomme og hjerte-kar-sygdom.

Der er nu mere og mere forskning som tyder på, at den fedtfattige kost meget vel kan have haft en række utilsigtede bivirkninger, herunder en øgning i kroniske sygdomme, som multipel sklerose. (kilde¹⁰).

Tarmflora og fordøjelse kan spille ind

Udover mangel på kolesterol i kroppen, er der flere andre måder den fedtfattige kost kan forværre multipel sklerose.

Den fedtfattige kost promoverede i en årrække, at erstatte fedt i kosten med flere kulhydrater. Det har senere vist sig, at multipel sklerose er stærkt forbundet til stofskiftesygdomme, som er direkte relateret til højt indtag af kulhydrater (kilde¹¹, kilde¹²), og at raffinerede kulhydrater kædes til øget risiko og forværrede symptomer ved sygdommen (kilde¹³).

Multipel sklerose kædes også til inflammatoriske tarmsygdomme (betændelse i tarmen) (kilde¹⁴, kilde¹⁵, kilde¹⁶), og forskning i tarmflora tyder på, at interaktioner mellem tarmflora, immunforsvar og kosten kan have del i at udløse og forværre sygdommen. Krydsreaktioner mellem immunforsvaret og bestemte tarmbakterier kædes i forskning til multipel sklerose (kilde¹⁷, kilde¹⁸). Disse tarmbakterier trives på kulhydrater som vi spiser (sukker og især stivelse, som brød, pasta, ris og kartofler), og hænger sammen med en forværring af sygdommen. Om det er disse tarmbakterier som udløser sygdomsangreb, om det er kulhydrater og stofskiftesygdom i sig selv, eller fedt og kolesterol-mangel, eller en kombination af det hele, vides endnu ikke med sikkerhed.

Planteolie kan skade kroppens kolesterol

Et andet aspekt af den moderne kost, som kan have ødelæggende effekt på kroppens livsvigtige kolesterol er industrielle planteolier (som vindruekerne, majs, raps og sojaolie), som er en ganske ny opfindelse.

“…bedre bevægelighed, daglig funktion og livskvalitet med øget fedtindtag, nedsat kulhydratindtag, og øget indtag af kolesterol…”

Nyere forskning har vist, at der findes stoffer i planteolier, som kan reagere kemisk med kroppens kolesterol, beskadige det, så det omdannes til giftige ‘kolesteroloxider’. Forskning i denne kemiske process peger på, at det hverken er kolesterol eller mættede fedtsyrer, men derimod disse stoffer i planteolier, som forårsager åreforkalkning og aldersrelaterede sygdomme (kilde¹⁹). Planter laver ikke kolesterol, men kemisk lignende stoffer, ‘plante-steroler’, som findes i planteolier, og kan modvirke vores optag af det livsnødvendige kolesterol fra kosten (kilde²⁰, kilde²¹).

En fed løsning

Flere nyere studier peger på, at ‘ketogenisk’ kost (høj på fedt og lav på kulhydrat) kan hjælpe patienter med multipel sklerose (kilde²², kilde²³, kilde²⁴, kilde²⁵, kilde²⁶, kilde²⁷, kilde²⁸). Forskerne bag et af studierne skriver, at patienterne fik, citat: “bedre bevægelighed, daglig funktion og livskvalitet med øget fedtindtag, nedsat kulhydratindtag”, og nævner øget indtag af kolesterol i kosten som en af de næringsstoffer som gjorde en positiv forskel.

Spiser man mindre kulhydrater må man øge sit fedt-indtag for at undgå for stort vægt-tab på længere sigt. Gode kilder til kolesterol er æggeblommer, lever, torskelever, levertran, hjerte, nyre, tunge, smør, fiskerogn, krebs, rejer, flæskesvær, oksefedt, m.m. (kilde²⁹)

Du kan se DTU Fødevareinstituttets liste med de mest kolesterolrige madvarer her.

På grund af årevis med advarsler imod kolesterol og mættet fedt, vil nogle forståeligt være bange for at spise mad med kolesterol og mættet fedt. Men ifølge nyere forskning er hverken kolesterol eller mættet fedt i kosten årsag til hjertekarsygdom (kilde³⁰, kilde³¹, kilde³²). Derimod, mistænkes sukker, raffinerede kulhydrater og industrielle planteolier i nyere forskning for at være involveret i de biologiske mekanismer bag åreforkalkning (kilde³³, kilde³⁴, kilde³⁵, kilde³⁶, kilde³⁷). Animalske fedtkilder er hvad mennesker har spist gennem millioner af år (kilde³⁸, kilde³⁹, kilde⁴⁰, kilde⁴¹), modsat planteolier som er kommet til i moderne kost for meget nylig (kilde⁴²).

Naturlige kilder til animalsk fedt er hakkekød med høj fedtprocent, oksekød, lammekød og svinekød med fedtkant, fede fisk som makrel, sild og laks, torskelever, smør, leverpostej, and, gås og kylling med skind.

Læs også denne artikel om en læge med multipel sklerose, som oplevede utrolig bedring ved at ændre sin kost fra fedtfattig vegetarkost til en naturlig kost med mindre kulhydrater og mere kød og fedt: Sklerose-ramt læge fra kørestol til cykel med kostændring

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.