Disse hud-problemer kan være tidlige tegn på diabetes

Artikel af Strange Skov

Hud-problemer, små og store, kan være generende og ødelæggende for vores selv-følelse. Men mange af disse på overfladen mindre hud-skavanker kan være advarselslamper, der lyser for meget mere alvorlige underliggende sundhedsproblemer, som meget forskning påviser, er stærkt relateret til vores daglige kost-valg.

En acrochordon (også kendt som stilkevorte, skin-tags, hudflap, pedunculated papilloma eller fibroepithelial polyp) er en lille godartet svulst som primært opstår i områder hvor huden danner folder, så som nakken, armhuler og lyske (kilde¹). De kan også opstå i ansigtet, oftest på øjenlågene. De varierer typisk fra et riskorn helt op til en golfbold i størrelse. I de fleste tilfælde er de ufarlige, nogen får dem fjernet hos lægen (eller ved hjælp af diverse gamle husråd som at gnide dem i æble-eddike).

– Men de færreste ved, at de små hud-udvækster kan være et tidligt tegn på diabetes og anden kronisk sygdom.

Stilkevorter og acanthosis i armhule.

Tidlige tegn på diabetes

I en dermatologisk undersøgelse fandt man, at patienter med stilkevorter er over 7 gange mere tilbøjelige til at have forhøjet insulin-resistens (kilde²), og konkluderer: “tilstedeværelsen af stilke-vorter (skin tags) er stærkt forbundet med insulin-resistens uanset andre risikofaktorer.” Et andet studie konkluderede at “stilkevorter er markører for insulin-resistens og metabolisk syndrom”, som er værd at holde øje med i forhold til udvikling af diabetes og anden kronisk sygdom (kilde³).

Mørke plamager i armhuler (acanthosis nigricans).

Hvordan kan hud-problemer hænge sammen med diabetes?
Insulin-resistens er et forstadie til diabetes: Når kronisk højt blodsukker og kronisk højt insulin i blodet mindsker kroppens evne til at reagere på insulin og kroppens celler dermed ikke længere optager sukkerstoffer i blodet, som de skal (kilde⁴).

Det tvinger bugspytkirtlen til at producere mere insulin, for at hjælpe blodsukker ind i cellerne. Ofte vil blodsukker-niveauet dog fortsat se normalt ud i målinger, fordi bugspytkirtlen er på over-arbejde for at producere den øgede mængde insulin. Når bugspytkirtlen ikke længere kan følge med, bliver resultatet forhøjet blodsukker, prædiabetes og derefter diabetes type 2, som i stigende grad opfattes som en autoimmun sygdom (kilde⁵, kilde⁶). Almindelige følgesygdomme er blandt andet hjertekarsygdom, fedtlever-sygdom, øjen-komplikationer og i værste fald amputa­tioner.

300.000 danskere har ifølge tal fra Diabetesforeningen prædiabetes, og op til 40% af dem vil udvikle type 2-diabetes inden for få år (kilde⁷).

Andre hud-problemer kædes til prædiabetes

Pigment-ændringer (Vitiligo).

Stilke-vorter er ikke de eneste hud-problemer, som giver os tidlig advarsel om, at forkerte kost-vaner er ved at gøre alvorlig skade på vores helbred.

Insulinresistens kan vise sig i et “bredt spektrum af kliniske manifestationer”, skriver et andet forskerhold (kilde⁸), og nævner blandt andet acanthosis nigricans (mørke plamager på huden), skæg-vækst hos kvinder, og kvindeligt hårtab (androgenetic alopecia), og andre former for hyperandrogenisme, herunder polycystisk ovarie-syndrom (PCOS). Ifølge forskerne bag studiet, ligger den biologiske forklaringen i at forhøjet insulin aktiverer et væksthormon (IGF-1), som molekylært ligner insulin og kan fremprovokere disse hud-vækster. Ifølge anden forskning forklarer dette insulin-lignende væksthormon også diabetes patienters øgede risiko for cancer (kilde⁹).

Kosten en del af løsningen

Akne kædes til insulin-resistens.

Hudsygdomme som psoriasis, hidradenitis suppurativa og vitiligo er alle stærkt forbundet med insulin-resistens og metabolisk syndrom (kilde¹⁰). Der er også forskning som kæder insulin-resistens sammen med akne (kilde¹¹).

Flere af forskerne bag undersøgelser af hvordan insulin-resistens udtrykkes i huden, konkluderer at man i behandlingen af disse hud-sygdomme også “bør inddrage livsstilsændringer som kost-ændringer og motion, ud over medicin.” Et forskerhold konkluderer at hud-problemer er “en pålidelig og nem måde at opdage insulin-resistens” (kilde¹²).

Både insulin-resistens og diabetes kædes sammen med overvægt og usunde kostvaner, især sukker og fødevarer med højt indhold af kulhydrat. Forsøg viser at kost lav på kulhydrat og sukker, samt færre daglige måltider kan modvirke og endda vende insulin-resistens (kilde¹³).

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.