4 fødevarer som kan forværre autoimmun sygdom

Artikel af Strange Skov

At noget anbefales som “sundt” betyder ikke, at vi har godt af at spise det. TV-lægen Pia Norup fremhæver 4 helt almindelige fødevarer, som mange opfatter som “sunde”, men som kan have katastrofalt ødelæggende effekt pÃ¥ vores helbred, og bÃ¥de udløse og forværre autoimmune sygdomme.

“Desværre er det ofte de madvarer, vi spiser mest af, der kan vise sig at være de mest problematiske for os”, skriver Pia Norup i bogen Kronisk Sund. Pia Norup er medicinsk læge og uddannet indenfor Functional Medicine, hun er kendt fra TV2s “Kan man spise sig rask?” sammen med Umahro Cadogan. Fokus i bogen “Kronisk Sund” er hvordan autoimmun sygdom kan modvirkes og undgÃ¥s ved hjælp af kost og livsstil.

I bogen tager hun bland andet fat i 4 problematiske (og meget almindelige) fødevarer, som kan udløse og forværre autoimmun sygdom, såkaldte trigger-foods, altså udløser-mad.

---

#1 GLUTEN fra hvede, rug og byg

– Det betyder bÃ¥de franskbrød, fuldkornshvedebrød, rugbrød, morgenmadsprodukter, spelt, øl og en masse andet…

“Gluten stÃ¥r allerøverst pÃ¥ listen over fødevarer, du skal undgÃ¥, nÃ¥r du har en autoimmun sygdom”, skriver Pia og forklarer at mange mennesker reagerer med mange forskellige symptomer, nÃ¥r de spiser brød og kage og andre produkter lavet af især hvede og variationer af hvede som spelt og ølandshvede, men ogsÃ¥ rug, byg og andre gluten-holdige kornprodukter.

“Gluten fÃ¥r immunforsvaret til at angribe kroppens eget væv.”

Glutens ødelæggende effekt i forbindelse med autoimmun sygdom sker pÃ¥ flere fronter, forklarer Pia. Dels kan gluten mindske tarmens evne til at holde uheldige stoffer ude af vores blod, “fordi kroppen forveksler gluten med noget farligt, den skal skille sig af med i en fart”. Denne tilstand af svækket tarmslimhinde kaldes ogsÃ¥ for “utæt tarm” og kan forstærke mekanismerne bag autoimmun sygdom.

“Blot fordi noget er glutenfrit, er det ikke nødvendigvis sundt” siger lægen.

Glutenfri produkter er imidlertid ikke et godt alternativ til glutenholdige fødevarer af hvede, rug og byg. De glutenfri alternativer kan være stærkt forarbejdede fødevarer, tilsat andre ingredienser, som kan volde problemer.

Selvom man ikke har beviselig gluten-allergi kan man stadig reagere på gluten alligevel. Ved glutenintolerance i en mildere form, reagerer man typisk med oppustethed, diarré og forstoppelse, men også med almindelige autoimmune symptomer som ledsmerter, hudproblemer, hovedpine, træthed, humørpåvirkninger, depression og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.

PÃ¥ trods af at nogle læger stadig er skeptiske er der nu, ifølge Pia Norups bog “valid evidens for, at glutenintolerance spiller en rolle for, om man udvikler autoimmune sygdomme.”

Selvom sammenhængen mellem gluten og autoimmun sygdom pÃ¥vises helt tydeligt har mange mennesker “i Ã¥revis gÃ¥et forgæves til lægen med deres glutensensitivitet”, skriver Pia og henviser til en række forskningsresultater, som viser en tydelig sammenhængen mellem gluten og autoimmune sygdomme. “Nogle læger er stadig meget skeptiske, fordi de (endnu) ikke kan pÃ¥vise sygdommen i f.eks. en blodprøve.”

---

#2 Bønner, linser, sojamælk og hummus

– Og hvad der ellers er lavet af bælgfrugter.

Bønner og bælgfrugter anbefales ofte som sunde naturlige fødevarer, men helsekost-favoritterne fra bælgfrugter indeholder en række plantegifte, som kan udløse autoimmune reaktioner. Har man en autoimmun sygdom kan det have alvorlige følger at indtage bælgfrugter. Det gælder bÃ¥de ærter, kikærter, røde bønner, sorte bønner, hvide bønner, brune bønner, sojabønner, mungbønner, linser og alle andre produkter, der er lavet af bælgfrugter, f.eks. tofu, vegansk “fars”, sojasauce og miso og fermenteret soja-pasta.

Problemet er, at bælgfrugter er frø og naturligt indeholder “nogle stoffer, der beskytter dem mod at blive spist af dyr. AltsÃ¥ stoffer, som er giftige eller pÃ¥ anden mÃ¥de skadelige for dyr, sÃ¥ de gÃ¥r i en stor bue uden om planten, sÃ¥ den kan overleve.”

De mest skadelige stoffer i bælgfrugter er saponiner og lektiner. Saponiner er sæbelignende stoffer (som skummer nÃ¥r vi skyller bælgfrugterne), og fungerer som naturlige pesticider. Planter med disse stoffer har i gamle dage være brugt som naturligt vaskepulver. Bælgfrugter indeholder store mængder af disse sæbestoffer, som i følge Pia Norup, kan “forværre tilstanden af utæt tarm ved at gøre tarmslimhinden mere utæt og mere modtagelig for inflammation”.

Lektiner er en anden naturlig insektgift, som forsvarer plantens frø. Lektiner findes i særligt store mængder i bælgfrugter, og kan gøre alvorlig skade pÃ¥ bÃ¥de cellerne i vores tarm og vigtige celler i vores immunforsvar. “De nedbrydes ikke nÃ¥r madvarerne tilberedes, og kan i særlig høj grad trænge ud gennem tarmslimhinden og blive optaget i blodbanen.” Forskning viser, at disse lektin-stoffer kan spille en rolle i autoimmune sygdomme, gigtsygdomme, bland andet leddegigt.

Hvis man lider af autoimmun sygdom, konkluderer Pia “kan det være en god idé at udelukke bælgfrugter i en periode for derefter at genindføre dem og se, hvordan det gÃ¥r.”

---

#3 Kartofler, peber, tomater og gojibær

– Og alle de andre planter fra natskyggefamilien.

Udover at være anbefalet som helsekost og udrÃ¥bt som “superfoods”, hvad har kartofler, auberginer og gojibær sÃ¥ egentlig tilfælles?

Sammen med tomater, peberfrugter, chili og flere er de medlemmer af en gruppe planter (natskyggefamilien) som indeholder en række giftige stoffer, som kan udløse autoimmune reaktioner: Solanin, capsaicin, og ligesom bælgfrugter har mange af disse planter et højt indhold af de problematiske plantegifte lektiner og saponier.

• Solanin er en plantegift der forekommer i arter af natskygge-slægten, som fremskynder celledød (apoptose). Stoffet findes i kartofler og udvikles i særligt høje koncentrationer i grønne eller spirede kartofler.
• Capsaicin findes i peberfrugter og er det aktive stof som gør chili stærke. Stoffet kan “irritere et i forvejen overaktivt immunforsvar,” skriver Pia i afsnittet om natskygge-familiens pÃ¥virkning af autoimmunitet.

Natskygge-familien tæller mange giftige planter, som har udviklet særligt effektive insektgifte, blandt andet nikotin i tobaksplanten og selv blandt de spiselige er nogle af plantedelene ofte giftige. For eksempel er kartoffel-plantens frugter og blade for giftige til at spise. Mange af de natskygge-grøntsager som almindeligvis spises stammer fra Amerika og er blevet introduceret i danskernes kost for relativt nylig.

Selvom effekten af giftstoffer fra planter i natskygge-familien ifølge Pia ikke i høj grad er testet pÃ¥ mennesker, fremhæver hun, at mange autoimmune patienter rapporterer at udelukkelse af disse fødevarer, gør en forskel for deres helbred: “Nogle mennesker oplever, at det betyder noget, og at de fÃ¥r det væsentlig bedre ved at udelade dem.”

Til dem som spiser kartofler eller andre natskygge-grøntsager “næsten dagligt”, anbefaler Pia at “udelukke dem i seks uger. Det er nemlig desværre ofte de madvarer, man spiser mest af, der kan vise sig at være de problematiske.”

Selvom det kunne ligne det, så er zucchini, agurker, meloner, squash og græskar IKKE medlemmer af natskygge-familien.

Læs også blog-indlægget: 4 usandheder om kartofler afsløret.

---

#4 Mælk, ost, fløde og yoghurt

– Mælkeprodukter af alle slags. Og det handler IKKE bare om laktose…

Der er nogle problemstillinger i forhold til mælk og mejeriprodukter, som man skal være opmærksom pÃ¥, hvis man har en autoimmun sygdom, forklarer Pia Norup, idet mælk er en “meget hyppig Ã¥rsag til fødevarereaktioner”, som kan udløse immunforsvaret til at overreagere.

“Der er pÃ¥vist en øget mængde inflammations-markører hos mennesker, der drikker meget mælk.”

Proteinerne i mælkeprodukter volder problemer: Mest kendt er proteinet kasein, “som man kan udvikle regulær allergi overfor”, skriver hun og pointerer at alle mælkeprodukter indeholder mælkeprotein: mælk, ost, yoghurt, kefir og alle andre mælkeprodukter. Bare spor af kasein i maden, kan fremkalde en reaktion: “Symptomerne pÃ¥ en allergisk reaktion overfor kasein vil f.eks. være kløe i mund og svælg, slim i hals og næse, snue og forkølelsessymptomer, hævelse af tungen og i halsen, diarré og udslæt.”

Et andet vigtigt problem ved mælk i forhold til autoimmunitet er et nedbrydningsprodukt fra laktose, som kan give oxidativt stress og kronisk inflammation, fremme aldringsprocesserne, mindske knogletæthed og muskelmasse, forklarer Pia og henviser til forskning som viser at pÃ¥ trods af sit høje kalkindhold kan mælk have en “nedbrydende effekt pÃ¥ knoglevævet, sÃ¥ man fÃ¥r mindre knogletæthed.”

Anden forskning sætter indtagelse af mælk i sammenhæng med autoimmun sygdom, blandt andet “forekomsten af sclerose og type 1-diabetes.” Dette hænger ifølge Pia Norup sammen med at immunsystemet forveksler proteinet i mælk med vores egne celler.

Du kan læse mere om Pia Norups tilgang til at modvirke kronisk sygdom med kost, motion og livsstil i hendes bog ‘Kronisk Sund‘.

Hej, jeg hedder Strange - det er mig der har skrevet den her artikel.

Jeg har udgivet en bog om hvordan kost og kronisk sygdom hænger sammen og hvad vi selv kan gøre for at få det bedre.

Du kan købe min nye bog her.