Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Et klamt indblik i fødevareprodukter og fabriksmad!

Blogindlæg af Strange Skov

Nogle gange får vi sådanne små indblik i hvad det er fødevareindustrien har gang i, og hvad det er for en madkultur vi har sat os selv i.

Jeg læste lige, at den danske fiskekonserves-producent Sæby, som laver makrel, piller skindet af deres makrelfileter UDEN at bruge kemikalier til det. Det vil sige, de gør det i hånden og de har specielle teknikker. Og det er jo godt, men det at de fremhæver, at de gør det uden kemikalier, får mig til at tænke på: Hvad gør de andre fabrikker så? Vil det sige, at det er almindeligt at bruge kemikalier til at få skindet af makrellerne?

For mig er det chokerende, men egentlig ikke overraskende. Og det gør mig faktisk lidt ked af det og ærgerlig, at jeg ikke bliver overrasket, når jeg hører om de her ting.

Ligesom den video der gik viralt med medarbejdere, der filmede sig selv bade i mælken på en fabrik eller tisse i maden på samlebåndet på en Kelloggs fabrik eller når folk finder knogler fra mus og rotter i dåsemad og andre klamme historier fra fødevare-industrien.

Jeg fandt selv engang en hel afrevet negl i en pose müsli, og neglen var blevet ristet med, så den var brun i kanten. Jeg skrev et brev, et meget langt brev faktisk og klistrede den ristede negl på brevet og sendte det tilbage til Kohberg med titlen “Her får I jeres negl tilbage”.

De sendte så en stor kasse müsli og brød tilbage, men på det tidspunkt havde jeg mistet al lyst til deres produkter. Og det bekræfter bare for mig, at mad ikke hører til på en fabrik, det hører til hjemme hos os selv i vores eget køkken.

Hvad er det, de gør ved vores mad på fabrikkerne? Det overrasker mig ikke. Jeg har efterhånden forstået, at man ikke kan lave mad på en fabrik. En fabrik kan lave fødevare-produkter. Og fødevare-produkter er ikke mad.

Det er skræmmende, for det virker som om at dem der vinder, er dem som gør det ringest og billigst, det er dem der slipper af sted med det. Og det synes jeg er en skam. For det er os der bestemmer, vi bestemmer selv over hvad vi køber og dermed hvad vi støtter op om.

Det er en skala fra ordentlig rigtig mad, som en makrel vi selv har fanget med en fiskestang i en robåd ude på en sø og så hele vejen til den anden ende af skalaen med en harsk fiskeolie tablet, eller fra æbler, grønkål og bær fra sin egen have til den anden ende af skalaen med en underlig af-art af et fødevare-produkt som er forarbejdet til ukendelighed.

Men vi bestemmer selv. Jeg bestemmer selv hvor på skalaen, jeg vil være. Jeg bestemmer hvad jeg vil have. Vi stemmer hver gang vi køber mad. Vi stemmer på den industrielle mentalitet i fødevareproduktion, når vi køber det billigste og undlader at se på, hvad det er, hvordan det er lavet og hvad der foregår på fabrikken.


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.