Foto: Thomas Hergaard

Sådan kan simpel suppe genopbygge skader fra autoimmun sygdom

Artikel af Strange Skov

‘Bone broth’ – afkog af kød og ben har i århundreder været brugt til at styrke led, hud, fordøjelse, knogler og bindevæv, som skades af mange autoimmune sygdomme. Med basis i en holistisk tilgang til lægevidenskab, ‘funktionel medicin’ afdækker bogen ‘Bone Broth’, hvordan denne gammeldags suppe kan bruges mod sygdom.

Forfatterne bag bogen fra bog-serien ‘Functional Foods’ anbefaler en daglig kop bouillon, som et “hverdagssupplement til et stærkt helbred”, som de skriver. ‘Bone broth’ er det engelske udtryk for det vi på dansk kalder ‘bouillon’ – en kraftigt velsmagende suppe, langtidskogt på ben, som traditionelt har været en hjørnesten i de fleste madkulturer, men som i nyere tid har måtte vige pladsen for diverse pulver-produkter. Det viser sig, ifølge bogen, at gammeldags ben-afkog er ligeså næringsrigt, og dermed helbredende, som det er velsmagende.

Bone broth er især effektiv i genopbyggelse og daglig styrkelse af vores knogler, led, hud, fordøjelse og bindevæv, dele af kroppen som rammes hårdt af en række autoimmune sygdomme, som leddegigt, psoriasis og tarmsygdomme.

“De penge, vi bruger på vores mad – kan vi senere spare på apoteket.”

Bogen som både gennemgår videnskaben bag de helbredsmæssige fordele ved bone broth og giver en praktisk introduktion til suppe-brygningens ædle kunst, er skrevet i fællesskab af Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen og Sandra Pugliese. Anna er speciallæge i almen medicin og naturmedicinsk heilpraktiker. Charlotte er cand.scient. i klinisk ernæring og ernæringsterapeut. Begge er certificeret ‘Functional Medicine Clinical Practitioner’. Sandra, som er kogebogsforfatter har stået for opskrifterne i bogen.

Noget så enkelt og gammeldags som at koge suppe på ben, som både er velsmagende og yderst næringsrigt, og som har været en del af vores madkultur så længe vi har kunne koge ting, lader til at være forsvundet fra vores bevidsthed. Charlotte, som er ernæringsterapeut, fortæller om hvordan hun første gang hørte om ‘bone broth’ på et functional medicine kursus om fordøjelsen i London i 2012. Foredragsholderne fortalte, at hønsekødssuppe kunne bruges til at “reparere en nedbrudt tarmslimhinde eller ‘leaky gut’ og generelt hjælpe folk med fordøjelsesproblemer.”

Hvor der i kostrådenes verden ofte fokuseres på hvordan enkeltstoffer i en fødevare kan have anti-inflammatorisk og medicinsk effekt, indeholder bone broth en masse vigtige næringsstoffer, som også fungerer i samspil – måske endda på måder ernæringsvidenskaben endnu ikke har afdækket.

– “Derfra begyndte jeg at bruge bone broth til klienter med allergi, inflammatorisk tarm og autoimmun sygdom”, fortæller Charlotte, som også selv laver bone broth i slowcooker et par gange om ugen: “Min datter og jeg starter normalt dagen med en kop broth.” Hun fortæller også, at hendes hud er blevet mindre rynket og fyldt mere ud, og at hår og negle er blevet stærkere.

“Det meste af de fødevarer som er tilgængelige i butikkerne er industrielt forarbejdede, hvilket fjerner vigtige næringsstoffer fra maden som vores krop behøver.”

I østen har man ikke helt glemt de mange fordele ved kogte ben, og har stadig en levende suppetradition: “I traditionel kinesisk medicin, hvor ernæring spiller en vigtig rolle i enhver behandling, har bone broth en særlig betydning”, skriver hun. Her bruges langtidssimrede ‘mestersupper’, kogt på kød og ben ved lav varme i op til 36 timer, til genopbyggelse efter langvarig sygdom.

Studier viser, at et dagligt indtag af kyllingeessens (kraftig bone broth) blandt andet kan “styrke immunforsvaret, dæmpe negative effekter af stress som udmattethed, dæmpe ængstelse og sænke blodtryk”. Ben-suppens helbredende egenskaber beskreves allerede i middelalderens tidligste lægebøger, hvor hønsekødssuppe blev anbefalet til behandling af blandt andet tarmsygdomme. Denne anbefaling bæres blandt andet videre i moderne functional medicine, “fordi bone broth indeholder letfordøjelige og letoptagelige næringsstoffer og på den måde sørger for næring til kroppen, mens tarm og fordøjelse kan blive genopbygget.”

6 GODE GRUNDE TIL AT SPISE BONE BROTH

– fra bogen ‘Bone Broth‘ af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen.


  1. Kollagen: Bone broth nærer dine knogler og led, din hud, dine blodkar og din tarm. Det skyldes bl.a. kollagen, en af bone broths unikke næringsstoffer.
  2. Næringsrig: Bone broth er spækket med andre letoptagelige næringsstoffer, som glutamin, mineraler, elektrolytter og hyaluronsyre.
  3. Undgå madspild:Bone broth er nemt at lave, økonomisk og bæredygtigt. Du spiser hele dyret, du kan nedsætte madspild ved at bruge grøntsagsrester, knogler osv.
  4. Slowfood: Bone broth får dig og dit køkken ned i tempo (slowfood), og kan opleves som nærende og tilfredsstillende fra et dybt sted.
  5. Smag: Bone broth får alting til at smage bedre, en gammelkendt kokkehemmelighed.
  6. Naturligt: Bone broth er mad helt uden tilsætningsstoffer, modsat købt bouillon. Altså mad uden kemi og kunstige stoffer.

Når man koger (eller brygger) bone broth, trækkes næring fra knogler, ben, marv, og krydderurter ud i suppen, og dette gør næringsstofferne let tilgængelige for kroppen. Som byggematerialer til kroppen i flydende form, leverer bone broth de byggesten, som vores led, knogler, brusk og hjerne behøver for at genopbygges og vedligeholdes.

(Artiklen fortsætter efter annoncen...)



Den lette tilgængelighed af næringsstoffer er især en fordel for de af os som er svækkede af sygdom: “På den måde stiller bone broth kun få krav til vores egen fordøjelse, hvilket specielt kan være en fordel hos de mennesker, som mangler mavesyre (vi laver mindre mavesyre med alderen) eller fordøjelsesenzymer. Det kan også være en fordel for mennesker, som har udfordringer med næringsomdannelse og optagelse på grund af en beskadiget tarmslimhinde eller generelt er svækkede.”

Næringsstoffer i en naturlig pakke som vores krop genkender

“Bone broth kan noget, som individuelle kosttilskud aldrig vil kunne.”

Indenfor ernæring er der ofte meget fokus på enkeltstoffer og deres målbare effekt, hvor effekten af samspillet mellem disse stoffer i vores krop er mere kompliceret og sværere at måle. Men der er stigende fokus på samspillet mellem forskellige næringsstoffer og vigtigheden i at indtage dem i en for kroppen genkendelig pakke. I bogen skriver de: “om helbredseffekterne skyldes enkeltstoffer som nedbrudt kollagen, carnosin, glutamin, hyaluronsyre eller samarbejdet mellem de mange stoffer, som vi slet ikke kender alle af, er måske ligegyldigt? I hvert fald kommer disse næringsstoffer i en naturlig pakkeløsning og i et balanceret forhold til hinanden, som vores krop genkender. Der er nemlig ikke den store forskel på protein, mineral og fedtsyresammensætning i menneskers og dyrs hud, knogler og marv.”

Foto: Thomas Hergaard

Hvordan laver man så
bone broth?

  1. Kom kød, skrog og knogler i en stor gryde eller slowcooker, dæk med vand, bring det i kog (fjern afskum), og lad det koge godt et par minutter. Skru ned for varmen og lad det simre ved ganske lav varme, i 3-24 timer.
  2. Grøntsager og krydderurtebuket kan evt. tilsættes senere i simringen – ca. en time inden suppen er færdig
  3. Når brothen er færdig skal den sies over i mindre beholdere og køles ned så hurtigt som muligt. Den kan holde sig 7-10 dage på køl eller 1 år på frost.

Du kan læse meget mere om bone broth i bogen ‘Bone broth (Functional foods) – den kraftfulde drik, der nærer, opbygger og heler’ af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen, hvor der også er en masse opskrifter på hvordan man laver bone broth og hvordan bone broth kan bruges til at forbedre den daglige madlavning.

PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.