Foto: Matt Kieffer

Kan sygdom bekæmpes ved at skrue ned for tempoet?

Artikel af Strange Skov

Stress fra den hektiske moderne livsstil er en inflammationsfremmende faktor, som både forårsager og forværrer kroniske autoimmune sygdomme. Karen Pallisgaard har undersøgt, hvordan en langsom livsstil kan bruges til at sænke stress-niveauet og giver bud på, hvordan vi rent praktisk opnår helbredsfordelene ved at skrue ned for tempoet.

Forskning viser at stress forårsager inflammation, skader vores immunforsvar og forværrer autoimmune sygdomme, herunder gigt, sklerose og sukkersyge. For at leve bedst muligt med en autoimmun sygdom er det med andre ord nødvendigt at undgå stress.

Men hvordan undgår vi stress i en verden som synes at være opbygget af stress-faktorer?

Karen Pallisgaard dykker med bogen ‘Langsom Livsstil‘ ned i grundtankerne og videnskaben bag fænomenet ‘Slow Movement’, som oprindeligt udspringer fra ‘Slow Food’-bevægelsen – det italienske modspil til Fast Food, som prøver at skifte fokus i fødevare produktion fra mængde og profit til kvalitet og værdi. Ifølge hende er den grundlæggende tankegang bag fænomenet ‘Langsom livsstil’ ganske enkel:

Hvert minut, hvert åndedrag, hver dag kommer vi tættere på døden. Hvorfor vælger vi så at have så travlt og at stresse i en grad, der kun sender os tættere på graven?”

– Karen arbejdede tidligere som redaktør i magasinbranchen. Efter hun gik ned med stress dykkede hun ned i den nyeste forskning om hvordan de sundhedsskadelige effekter af stress, kan afhjælpes ved at skrue ned for tempoet i alle aspekter af livet: “Jo mere jeg læste, desto mere gik det op for mig, hvordan vores moderne livsstil i accelerations-samfundet på mange måder har en nedbrydende effekt på den mentale og fysiske sundhed for mange mennesker.”

Hvordan kan travlhed forværre autoimmune sygdomme?

Selvom forbigående stress er en naturlig del af livet og den akutte stress-reaktion er en naturlig (og nødvendig) kropsfunktion, er det veldokumenteret at kronisk stress har en målbar skadelig indvirkning på vores helbred, især på autoimmune sygdomme, pga. forhøjet inflammation i kroppen.

I ‘Langsom livsstil’ henviser Karen til den canadiske journalist Carl Honoré som i 2004 skrev bogen ‘In Praise of Slow‘, for at undersøge den langsomme bevægelse. Han skriver: “Vi er afhængige af travlhed og presser mere og mere ind i hvert minut. Hvert øjeblik føles som en kamp imod tiden, vi halser efter en målstreg, vi aldrig rigtig synes at nå. Hele kulturen presser os til hele tiden at gøre og at nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er dybt marinerede i stimulanser og distraktioner. Vi er bange for at spilde tiden, og det er enormt svært at hive stikket ud, tage den med ro og fokusere. Det ironiske er, at ved konstant at kæmpe imod tiden spilder vi vores tid – set ud fra et større perspektiv. Og det giver bagslag. Denne hurtige kultur påvirker alt fra vores helbred, kost, arbejde, relationer og miljøet negativt. Vi ræser gennem livet i stedet for at leve det.”

Vi kan selv standse stressens negative effekt på kroppen, hvis vi lærer at lytte til den og lærer at slappe rigtigt af, skriver Karen men understreger at afslapning ikke er “at ligge på sofaen foran fjernsynet, mens man har den ene hånd i slikskålen og smartphonen i den anden hånd” – her stimuleres vores sanser stadig og vi oplever stress.

12 helbreds-fordele ved at sænke farten

ifølge Karen Pallisgaard, forfatteren til ‘Langsom Livsstil’.


  1. Det giver dig mulighed for at hvile og genoplade kroppen og sindet.
  2. Det forbedrer din fordøjelse og dit forhold til mad.
  3. Det styrker dine forhold og fællesskaber.
  4. Det giver indre ro.
  5. Det frigør kreativ tænkning.
  6. Det opfordrer dig til at reflektere over livet.
  7. Det gør dig mere effektiv og i stand til at træffe bedre beslutninger.
  8. Det mindsker stress.
  9. Du får mere energi.
  10. Du bliver bedre til at fokusere og koncentrere dig.
  11. Du lærer at komme til stede i nuet og blive nærværende.
  12. Det giver mere kvalitetstid og bedre livskvalitet.

Har vi mistet evnen til at slappe af?

I et studie som fremhæves i bogen, skulle forsøgsdeltagerne sidde i en stol uden at gøre noget i 15 minutter, den eneste tilgængelige stimulans var en knap, som de selv kunne trykke på, som ville give dem et mildt elektrisk stød. 2 ud af 3 af de mandlige deltagere valgte at give sig selv stød. En af deltagerne fandt det, som Karen skriver: “så uudholdeligt at sidde med sig selv og sine tanker, at han gav sig selv stød 190 gange i løbet af sit kvarter i stilhed”.

“For at slappe dybt af kræver det en ægte pause fra det sansebombardement, vi dagligt bliver udsat for” skriver Karen og henviser til nye undersøgelser af internetafhængihed, som i dag er en anerkendt mental forstyrrelse, som viser at internet- og videospilafhængiges hjerner ligner alkoholikere og narkomaners hjerner. Og at hjernens evne til at håndtere blandt andet tale, hukommelse, motorik og følelser nedsættes betydeligt. Som Karen skriver det: “Jo mere tid man bruger online, desto mere skrumper hjernen.”

(Artiklen fortsætter efter annoncen...)



Sådan modvirkes stress af at leve langsommere

Kan meditation påvirke smerte?

Karen forklarer: “Forskning viser, at det kan ændre din måde at opfatte smerte på en mindre negativ måde. Fjerne de kognitive fortællinger man kan have omkring smerte og ændre fokus til at blot handle om fysiske sensationer i kroppen. Jeg har hørt folk, der mediterede på kropslig smerte, fortælle, hvordan den nærmest blev opløst under meditation. Kroppen og nervesystemet bliver afspændt og i den tilstand er det lettere at slippe smerte.”

En langsom livsstil er ifølge Karens anskuelse ikke en ‘tempoangivelse’, men en sindstilstand, som handler om at finde en indre ro, om at være til stede hvor man er, i et tempo der passer til det. Stress opfatter hun som et grundlæggende menneskeligt livsvilkår, som vi ikke kan undgå, men som hun forklarer: “Vi er designet til at kunne klare det – men med den forudsætning, at vi husker at slappe af og lade op og ikke konstant kører i et accelererende og sygt tempo.”

I bogen fremhæves især 4 områder, hvor vi konkret kan bruge ‘Langsom Livsstil’ til at mindske skadelig påvirkning fra stress:

Søvn, hvile, bevægelse og natur

Søvn og hvile (som ikke er det samme) er begge fundamentale for at opretholde et godt helbred. Søvn er nødvendig for “godt humør, balancering af stress, reparation af vores væv” og for at vedligeholde vores immunsystem, mens hvile og ægte afslapning giver os “mere overskud til at finde løsninger på de udfordringer, der bidrager til stress og spændinger”, skriver Karen og henviser blandt andet til den danske forsker og professor i psykologi, Bobby Zachariae.

Langsom bevægelse (som yoga og gåture) har ifølge forskning “en positiv effekt på depression og stress”, og støtter nervesystemets “parasympatiske afslapningsrespons”, der hjælper med at reducere stress og styrke immunforsvaret. – Læs også vores artikel om gode vaner til daglig bevægelse.

Naturoplevelser er også en effektivt modgift mod stress. Forskning har vist, at naturoplevelser er nødvendige for vores fysiske og psykiske helbred: Blandt andet viste en dansk undersøgelse, at 93 procent af os bliver påvirket positivt af at være i naturen, og henviser blandt andet til Dr. Peter Qvortrup Geisling, som har skrevet en bog om hvordan naturen gavner vores helbred: ‘Naturen på recept‘.

Det er svært ikke at blive inspireret, når Karen konkluderer at “ingen kommer til at takke os for at haste hovedløst gennem vores smukke liv. Men måske vil vores nære, kære takke os for at lade være.” Du kan læse mere i bogen ‘Langsom livsstil – kunsten af få ro på’ af Karen Pallisgaard.

PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.