Blev fri af stofskifte-sygdom og overvægt ved at droppe moderne kost

Artikel af Strange Skov

Sarah tabte 50 kg ved at tælle kalorier, undvære og løbe i timevis. Alligevel blev hun sygere og sygere. Hun endte med at tage det hele på igen, før hun forstod at være tynd ikke er det samme som at være rask. Nu er hun både blevet af med sygdomssymptomer og overvægt.

Dr. Sarah Ballantyne er Ph.D. i medicinsk biofysik og har forsket i immunforsvaret og inflammation igennem en årrække. Hun har også kæmpet med overvægt hele sit liv, men det var først da hun begyndte at få en række autoimmune symptomer, at hun mistænkte, at der var noget immunologisk galt. Hun opdagede, at hendes problemer gik ud over bare at spise for meget og ikke være aktiv nok.

Selvom Sarahs familie spiste efter officielle kostråd, var hun allerede overvægtig som barn. “Jeg troede det var min egen skyld,” fortæller hun, men regnestykket gik ikke op. Sarah var aktiv, gik langt til og fra skole, cyklede, gik til svømning og gik lange vandreture med familien i weekenderne. I gennem sine teenageår tog hun 10 kg på om året hvert år og da hun var først i 20’erne rundede hun 120 kg og fik status som “morbidly obese” eller “fedme klasse 3” på dansk (med en højde på 165cm og BMI på ca. 45).

Overvægt var bare ét af symptomerne

Det var ikke kun overvægt, som plagede Sarahs ungdomsår: “Jeg faldt i søvn i bussen til og fra skole, og i bilen ligegyldigt hvor kort turen var.” Hun gik tidligt i seng og i weekenderne sov hun ofte 15-16 timer. Der var også andre symptomer som: tør hud, sarte negle, tyndt hår, hovedpine, depression og fordøjelsesproblemer.

Set i bakspejlet var mange af disse symptomer tidlige tegn på Hashimoto’s thyroiditis, en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen som er både udbredt og overset – ca. 5% af befolkningen har den.

Med viljestyrke og hård kæmpen, ved at tælle kalorier, kulhydrater og ved at løbe i timevis, lykkedes det Sarah at tabe 50 kg i løbet af et år. Med vægten som den eneste målestok, troede hun, at hun nu var sund og rask. Men alligevel udviklede hun hastigt flere og flere sundhedsproblemer: Irritabel tyktarm (IBS), sure opstød, migræne, angst og depression, allergier, eksem, psoriasis i hovedbunden, hyppige forkølelser og halsbetændelse, “og jeg begyndte at lide af en autoimmun hud tilstand kaldet Lichen Planus.”

“Dengang forstod jeg ikke, at det var resultatet af min moderne kost”.

Sammen med et stressfuldt liv, overdreven træning og genetiske forhold, blev resultatet en stadigt stigende inflammation, hormonproblemer og autoimmunitet.

Den aktive livsstil, som havde holdt Sarahs vægt nede, fik en brat ende da en voldsom immunreaktion i hendes lunger udløste astma, med betændelses-reaktioner så alvorlige, at hun hostede blod op. Det førte til depression og tilbagefald. “Jeg tog al vægten på igen, som jeg havde kæmpet så hårdt at tabe.” Med knækket livsmod gav Sarah op, og stoppede med at veje mig selv: “jeg tror jeg nærmede mig 150 kg da jeg var størst” gætter hun.

Frygten for diabetes ændrede alt

Nogle år (og 3 børn) senere, begyndte Sarah at mærke en velkendt svimmelhed efter måltiderne. Hun vidste hvad det betød, og af skam gik hun ikke til lægen, men målte sit eget blodsukker: “Det var højt nok til at kvalificere mig som prædiabetiker og på grænsen af type 2 diabetes.” – Frygten for et liv med diabetes, oveni overvægt og alle de andre sundhedsproblemer, motiverede Sarah til at følge en streng lav-karbo diet som igen hjalp hende til at tabe sig.

“At være tynd er ikke det samme som at være sund” – det var idéen som ændrede alt for Sarah. Hun ville være sund og var klar til at finde ud af, hvordan man gør det. “Indtil da målte jeg kun mit helbred på min vægt og talje.”

Ved hjælp af sin videnskabelige uddannelse og erfaring, begyndte Sarah nu at researche. Videnskabelige artikler om sammenhængen mellem hendes hudproblemer og gluten-sensitivitet førte hende videre til ideen om udelukkelse af en række problematiske moderne fødevarer, baseret på ideen om stenalderkost. “Da jeg så listen over udelukkede fødevarer, tænkte jeg at den her kost var vanvittig.” – Alligevel gav hun udelukkelses-diæten en chance og prøve den i 3 mdr.

Forbedringerne i hendes sygdomssymptomer var dramatiske: “Mine symptomer på IBS og sure opstød forsvandt. Jeg stoppede med at få migræne.” Hendes humør og livsglæde blev hurtigt forbedret.

Smerterne blev mindre. Og energien steg. Hun begyndte at sove bedre. Astma og allergi aftog. Akne og eksem begyndte at klare op. Hendes immunforsvar virkede stærkere, og hun blev ikke ikke længere ramt af “enhver forkølelse børnene havde med sig hjem”. Inden for to uger efter på den nye kost, kunne Sarah stoppe med at tage alle sine recept-pligtige lægemidler – nogle af dem havde hun taget i 12 år. Efter 2 måneder havde hun tabt yderligere 10 kg.

Mad var, i biofysikeren Sarahs øjne, pludselig forvandlet til noget som kan gøre os sunde og raske, i stedet for bare noget som kan gøre os tykke eller tynde: “Jeg begyndte at tænke på at nære min krop, mere end blot at give den energi.”

Efterfølgende har Sarah brugt sin videnskabelige baggrund i medicinsk biofysik, til at videreudvikle på den palæo-autoimmune protokol (AIP), som er en systematisk metode til udelukkelse af problematiske fødevarer (blandt andet korn, bønner, mælk, æg, natskyggeplanter, nødder og frø), for at finde mulige udløsere af autoimmun sygdom for den enkelte.

– Udelukkelses-metoden kendt som AIP beskriver hun på sin hjemmeside, ‘thepaleomom.com’ og i bogen, ‘The Paleo Approach’. Sarah beskrives nu i palæo-verdnen som den førende ekspert indenfor den autoimmune protokol.

PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.