Hej,


Jeg vil bare lige ønske dig en rigtig god jul fra mig og min familie.
For mig er noget af det bedste ved den mørke tid de juledage vi tilbringer udenfor.
Hvert år bygger vi vores jule-kåte, en slags tipi eller samisk ‘kåte’, som kun står oppe i julen. Ude i mørket og kulden, mellem træer og stjerner, kan vi bedre mærke hvem vi er, huske hvor kommer fra og se hvor vi er på vej hen.
På rådyr-skind vi selv har garvet, varmer vi os ved bålet midt i julekåten, spiser julegodter, fortæller historier og leger .
– Der er ikke noget vi skal nå, det hele må gerne gå langsomt, langsomt.
Sunde Julegodter
Jeg har eksperimenteret mig frem til et par julegodter som er lavet af rigtige råvarer uden sukker, mel og mælk. Især julemandlerne er et hit herhjemme. Du får opskrifterne her…
Jeg håber du får en rigtig dejlig jul og kommer godt ind i det nye år.
De bedste hilsner
Strange