Føles din krop rar at være i? Vægttab, mere energi og overskud følger naturligt med den rigtige kost

Hej,

Hvordan har du det?

Sikke et fantastisk dejligt sommervejr vi har fået, jeg håber du kommer udenfor og nyder det. Der er intet som solskin og blomstrende natur til at lokke os udenfor og være aktive. Sådan har jeg det i hvert fald nu, men jeg kan godt huske dengang for år tilbage, hvor jeg sad indenfor foran computeren og kunne sidde der i dagevis uden at komme ud og røre mig. Dengang jeg vejede 20 kg for meget, havde en masse sygdomssymptomer, var plaget af gigt og ingen energi havde. Jeg kan nu se i bakspejlet, hvordan det hele hænger sammen. Hvordan den mad vi spiser er brændstof til vores krop og den kan enten hjælpe os fremad eller holde os tilbage. Nu hvor jeg spiser mad som nærer min krop og undgår det som skader den, så har jeg fået lysten og energien til rigtig at nyde sommeren udenfor sammen med min familie. Og nu kommer motion og bevægelse helt af sig selv.

En sund og flot krop kræver ikke sultekure, hård træning og sure løbeture.

Jeg vil fortælle dig om Mark Sisson. Mark er 66 år gammel, og har styr på det der med at bevæge sig. I hans unge dage var han elite sportsmand, men han har erstattet benhård træning med sjov og leg og føler sig nu i bedre form end nogensinde. Han siger, at stenaldermanden er hans inspiration.

Efter Mark stoppede som maratonløber og ironman på højt niveau, har han fundet ud af, at man ikke behøver at knokle for at have en sund og stærk krop, men at der er en optimal sammensætning af bevægelsesformer, som holder vores kroppe raske. Den sammensætning er baseret på, hvordan vores forfædre brugte deres kroppe i flere hundrede tusind år eller i det meste af den tid, mennesker har været på jorden.

Læs hele artiklen her:

66-årige Mark: En fit krop kræver ikke hård træning

autoimmun.co/artikler/66-aarige-mark-en-fit-krop-kraever-ikke-haard-traening/


Jeg har selv opdaget at en flad mave, synlige muskler og det som man kalder en pæn krop, i virkeligheden er sådan som vi allesammen ser ud, indenunder. Når vi ikke er blevet forgiftet af dårlig kost. Og jeg tror, at vi allesammen kan nå tilbage dertil. Bare ved at undgå det som forgifter os.

Sådan som jeg selv så ud før, som jo egentlig er ret almindeligt, lidt overvægtig, lidt svag, lidt bleg, lidt for blød, det troede jeg var helt normalt. Jeg troede at det var meningen. At hvis man ikke gør noget aktivt for at undgå det, så bliver det bare sådan. Hvis man ikke kæmper imod det, så får man sådan en alt for blød og træt krop. Men det er ikke rigtigt.

Det er fejl-ernæring, der gør os syge og giver os en overvægtig krop.

– Og det bliver mere absurd af, at vi samtidigt går rundt og har det dårligt over, at vi ser ‘forkerte ud’, når det ovenikøbet er den samme industri (fødevare-industrien, sportsudstyr-industrien og sundheds-industrien) som fortæller os, hvordan vi BURDE se ud og samtidigt sælger os produkter, som forgifter vores krop.

– Jeg tror på, at vi får en flot krop helt naturligt, når vi spiser den rigtige mad og undgår den forkerte.

Det er et enkelt budskab som vi ikke hører så ofte, fordi man ikke kan tjene penge på at sprede det.

Jeg var overvægtig i mange år, men de overflødige kilo forsvandt hurtigt og uden hårdt arbejde, da jeg ændrede min kost. Vægttab var ikke mit mål, jeg ændre min kost for at blive af med andre kroniske sygdoms-symptomer.

– Til min overraskelse oplevede jeg, at min vægt helt naturlig normaliserede sig, da jeg lærte at give min krop, det den har brug for i form af den rigtige mad.

Læs hele blog-indlægget her:

En flot krop kræver IKKE hård træning

autoimmun.co/strange-skov/en-flot-krop-kraever-ikke-haard-traening/


Da jeg var overvægtig gad jeg ingenting. Men ikke fordi jeg var doven. Jeg havde simpelthen ingen energi.

Det at gide, er ikke noget man vælger at gøre. Det er efter min mening noget der sker når kroppen er i balance. Når kroppens behov bliver dækket. Når vi får næring, vand, sol, søvn, ro, varme, frisk luft, kærlighed og hvad der ellers skal til, så bliver vi helt naturligt klar til det hele, motiverede og “spændt op til lir” – KLAR til at møde livet med oprejst pande og et kæmpe smil. Uoplagthed eller “dovenskab” som man også kunne kalde det, er efter min mening et symptom på, at der er noget galt på linje med ledsmerter, overvægt, bumser og depression.

Hvis en abe spiser en giftig plante og bliver syg, så svinger den jo ikke rundt oppe i trætoppene, nej, den lægger sig ned og slapper af indtil den bliver rask (eller dør). Og hvis den bliver rask så har den lært, ikke at spise den plante igen. Hvis den blev ved med at spise giftig mad hver dag, så ville den ligge stille hver dag. Det er jo ikke, fordi den er doven. Det er det samme med os. Hvis vi hver dag spiser noget der ikke er godt for os, så bruger kroppen al vores energi på at kæmpe med den dårlige kost, i stedet for, at vi kan bruge vores energi på, at have det godt og nyde livet.

Læs hele blog-indlægget her:

Overvægtige er IKKE dovne

autoimmun.co/strange-skov/overvaegtige-er-ikke-dovne/


Som 27-årig havde jeg aldrig gættet hvor jeg ville være henne sundhedsmæssigt 10 år senere. Aldrig. Jeg vejede 20 kg for meget, havde begyndende gigt-sygdom og jeg kunne forvente at gå i min fars fodspor til et liv med smerter, medicin og alt for tidlig død. For jeg vidste ikke, at jeg kunne gøre noget selv. Jeg opdagede det ikke, fordi jeg havde travlt med ikke at ville se på det.

Når jeg så på min far eller så mig selv i spejlet var det spørgsmål jeg undgik at stille mig selv: Hvordan har du det om 10 år?

Men for 4 år siden skete der noget. Der var nogle brikker jeg pludselig kunne lægge sammen.

For 4 år siden kunne jeg ikke længere ignorere symptomerne. Jeg ændrede min kost. Drastisk. Det er jeg dybt taknemmelig over at jeg gjorde og over hvor godt jeg har det nu.

Læs hele indlægget her:

Hvordan har du det om 10 år?

autoimmun.co/strange-skov/hvordan-har-du-det-om-10-aar/


Hvordan har du det? Har du det så godt, som du gerne vil have det?

Har du en krop som føles rar at være i? Eller kunne du godt have det bedre, kunne du godt tænke dig at tabe dig, at have færre sygdoms-symptomer, at have mere energi og overskud? Så vil jeg gerne hjælpe dig. Det er ikke så svært, som det måske ser ud. Jeg ved at det kan virke håbløst, men det er det ikke. Jeg har selv været der. Det er derfor jeg har lavet et online kursus-forløb, hvor jeg guider dig igennem kostændring, hvor du lærer at samarbejde med din krop og få en krop, som du føler dig glad og tilpas i. Du kan starte på forløbet med det samme her: www.strangeskov.dk

Fortsat rigtig dejlig sommer!

Kærlig hilsen
Strange


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.