Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmunne sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Scombro Chiavennese – makrelsalat fra de Italienske alper

Opskrift af Strange Skov - Nogle af vores opskrifter indeholder affiliatelinks.

Chiavenna er den mest vidunderlige italienske alpeby, hvor vi første gang gik på opdagelse i små og store italienske madbutikker bugnende af friske råvarer og lækre specialiteter. Det var her vi første gang lavede “Scombro” – vores bud på makrelsalat (uden tomat).

    Ingredienser:

  • 250g hele makreller i saltlage (eller sardiner i vand eller olie)
  • En rød peberfrugt i fine tern
  • 3-4 spsk. mayonnaise
  • salt og peber
  • 5 min.

I syden kan man få makrel uden tomat. Tænk engang at der i denne verden findes dåse-makrel som ikke er smurt ind i tvivlsom tomat-snask fra Bulgarien. Da vi først på sommeren 2016 kørte igennem den lille alpeby, Chiavenna, i det nordlige Italien var der frisk smeltevand i floden og tilbud på “scombro” i den lokale butik: 27 kr/kg for makrel i saltlage på dåse – jeg købte hele hylden.

Det er noget så nemt at have nogle dåser sardiner eller makrel liggende, men det er dog muligt at blive træt af disse supersunde og bæredygtige små fisk ‘al naturale’. Denne opskrift er baseret på almindelig tun-salat – bare med masser af omega-3 fedt fra de fede fisk i stedet for kviksølv fra de stakkels rovfiskede tunfisk.

Makrel (uden tomat) og sardiner fungerer lige godt. Bedst er det hvis de er henkogt på dåse eller glas så benene er helt møre. Benene forsvinder helt af sig selv.

Glamping: Vi spiser godt når vi er på tur!

Sådan gør vi

Tag fiskene op og kassér lage eller olie. Mos fiskene grundigt i en skål med en gaffel. Når alt er en fin tør masse tilsættes mayonnaise (opskriften på hjemmelavet mayonnaise kan se du her) en skefuld adgangen mens der røres, indtil konsistensen er ikke for tør ikke for tynd.

Tilsæt rød peberfrugt i fine tern og smag til med salt og peber.

Serveres i et salatblad, som dip til agurk eller gulerod eller på paleobrød med lidt god italiensk ost og helst en mundfuld frisk alpeluft.

Tip: Hvis du til noget andet mad, samme dag har åbnet en dåse “torskelever i egen ojle”, så kan du bruge noget af torskens “egen olje” (aka levertran) og røre det i mayonnaisen, for det smager/opdager man alligevel ikke når først makrellen er blandet i. Men super sundt bliver det.


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.

Du kan se flere opskrifter her, på helende og nærende mad, som ikke udløser inflammation, til os med kronisk sygdom.