Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmunne sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Mayonnaise med EKSTREMT meget omega-3 (EPA og DHA)

Opskrift af Strange Skov - Nogle af vores opskrifter indeholder affiliatelinks.

Når jeg laver fisk, som for eksempel stegte sild, stegt makrel, bags laks eller lignende, og gerne vil have en dressing til, så laver jeg mayonaise ud af æg og fiskeolie. Man kan tro at det smager voldsomt med fiskeolie, men i og med dressingen spises sammen med fisk, ja, så smager det hele jo af fisk alligevel.

Ingredienser:

  • 1 æggeblomme
  • 1 dåse torskelever i egen olie.
  • evt. 1 spsk saft fra hjemmelavet surkål eller citronsaft
  • evt. lidt tørret eller frisk dild
  • Sådan laver jeg mayonaisen:

    Brug et piskeris eller en håndmixer og start med at piske æggeblommen og tilsæt så langsomt saften fra dåsen med torskelever, mens det piskes ind i hinanden til en mayonnaise. Når olien er pisket ind i mayonnaisen kan du røre lidt saft fra en hjemmelavet surkål i eller lidt citronsaft og smage til med salt og evt. lidt dild.

    Mayonnaisen smager (ikke overraskende) af fisk. Det er en fiske-mayonnaise, som bedst bruges sammen med fiske-retter. Man kan piske lidt koldpresset olivenolie i, for at gøre smagen mere neutral, men som sagt, når det spises sammen med fisk, så smager det jo af fisk alligevel.

    Man kan også tilføje lidt ekstra smag og lave mayonaisen til remoulade, sådan her:

    Remoulade med ekstra meget omega-3

    Tilsæt finthakket surkål, finthakkede fermenterede agurker og en tsk gurkemeje, lidt hakket persille eller hakket purløg.

    Du kan også bruge hakket friske eller tørret estragon, oregano eller basilikum – det fungerer også godt sammen med fisk.

    Mayonnaisen kan også bruges til en “tun-mousse”, hvor man bruger et par dåser makrel i vand eller sild, sammen med lidt tun, lidt hakket purløg, og evt. lidt hakket hyben (som vi plukke sidst på sommeren og gemmer i fryseren, fordi de er fulde af vitamin C og smager skønt).


    *
    Få vores månedsbrev med ny viden og
    andre autoimmunes erfaringer
    direkte i din inbox.
    *

    Tilmeld dig her...

    * Det er gratis og vi deler ikke dine data.

    Du kan se flere opskrifter her, på helende og nærende mad, som ikke udløser inflammation, til os med kronisk sygdom.