Supersunde fiskefrikadeller på 5 min.
Sardiner på dåse er nemt, bæredygtigt, fuld af fiskeolje og forholdsvis billigt. Men det kan godt være svært at blive ved med at juble over indholdet af sådan en dåse små fisk med skæl og ben og det hele. De her sardin-frikadeller er en løsning på det problem.
- Ingredienser:
- 1 dåse sardiner
- 1 æg
- tørrede krydderurter, f.eks. ramsløg og brændenælder
- smør
- salt og peber
- 5 min.
I stedet for friske fiskefrikadellers hvide og gyldne farve bliver sardin-frikadellerne lidt kommunefarvede, men til gengæld er de fulde af fiskeolje og kalk fra de små fede fisk og deres ben.
Sådan laver vi sardin-frikadeller på 5 min.

Sardinerne tages op og dryppes af (den solsikkeolie de typisk ligger i, er ikke noget værd at spise).
Mos sardinerne i en skål med en gaffel til det er en ensartet (grå) masse – benene er helt møre af henkogningen og forsvinder fuldstændig – men de er fulde af kalk.
Tilsæt æg, salt, peber og krydderurter og rør videre til farsen bliver mere fast. Form frikadeller med en ske og steg dem i smør ved mellem-høj varme indtil de er faste.
Spis dem med et spejlæg eller på spinat med god koldpresset olivenolie, citron saft og lidt røget salt.
Få endnu flere opskrifter, vejledninger, gode råd og tips i vores store lavpraktiske kogebog, som du kan købe her: www.strangeskov.dk/kogebog
Del på