Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmune sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, Crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Lam og grønkåls-suppe

Opskrift af Siv Skov

Græsfodret lam er noget af det lækreste og møreste kød, når bare det får lov til at simre længe. Og vandet det simrer i, bliver den mest smagfulde og næringsrige kraftsuppe. Sammen med grønkål, ingefær og hvidløg bliver det en antiinflammatorisk-bombe uden lige.

    Ingredienser:

  • 500 g lamme-ben
  • 1 kg grønkål
  • 1 blomkål
  • 5 fed hvidløg
  • et stykke ingefær
  • vand
  • lidt tørret brændenælder eller andre krydderurter
  • lidt salt
  • lidt æblecidereddike

Sådan laver vi lam og grønkålssuppe

Start gerne om formiddagen eller ved frokost-tid med at stege lammebenene kortvarigt ved høj varme og hæld derefter vand og lidt æblecider-eddike i gryden indtil gryden er halvt fuld. Så læg låg på og lad det simre ved helt lav varme indtil aften. En halv time inden man vil spise, skæres ingefær og hvidløg i små skiver og tilsættes suppen. Blomkål deles i mindre bidder og grønkålen skæres ud i mindre stykker og tilsættes også suppen. Lad det fortsat simre ved lav varme i omkring 30 min. Derefter kan suppen smages til med salt og tørret brændenælder eller andre krydderurter.

Det er en helt fantastisk smagfuld suppe, men spis den langsomt, så du ikke kommer til at tygge hårdt på et lille stykke ben. Måske fordi vi har boet i Kina tidligere, så er det ret normal for os at spise mad med ben i, man lærer ligesom bare at mærke efter inde i munden inden man tygger. Hvis det er besværligt, kan man selvfølgelig også si benene fra inden man tilsætter grøntsager.

Du kan læse vores artikel om hvor opbyggende og helende det er for kroppen at drikke kraftsuppe her.


Få endnu flere opskrifter, vejledninger, gode råd og tips i vores store lavpraktiske kogebog, som du kan købe her: www.strangeskov.dk/kogebog


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.