Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmunne sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Mandler med kanel (rå og uden sukker)

Opskrift af Strange Skov - Nogle af vores opskrifter indeholder affiliatelinks.

Brændte mandler møder pebernødder – uden sukker, melklister og opvarmning: Her er min opskrift på de dejligste julemandler som nissen også må kunne lide – de forsvinder i hvert fald på mystisk vis og meget hurtigt hjemme hos os.

Brændte mandler er en juletradition som kan være svær at gå udenom, men dem de sælger på strøget (og i butikkerne) består desværre af skambrændte nødder i raffineret vulkaniseret sukker. De sarte, sunde olier i mandlerne kan ikke tåle så høje temperaturer, og sukkeret er det rene gift til at begynde med. – Sikke det kan ødelægge julestemningen, når man ser nærmere på tingene…

De her julemandler er derimod både juleagtige, lækre, rå og fulde af sunde fedtstoffer. Jeg er virkelig glad for at jeg fik mig eksperimenteret frem til den her opskrift. Selv min søn som normalt går udenom mandler spiser dem med stor fornøjelse.

Sådan laver jeg rå julemandler med kanel

Smelt kokosolien i vandbad og bland krydderierne i. Når det er blandet, så hældes det over mandlerne i en større skål og røres rundt med en ske, så det fordeles jævnt.

Når alle mandlerne er smurt godt ind lægges spredes de ud på bagepapir og skilles fra hinanden, så de ikke størkner i klumper.

Kværn så salt henover.

Lad dem køle af udenfor eller i køleskabet.

– Hvis man bruger hasselnødder i stedet for mandler og tilsætter lidt peber i kanel-overtrækket, nærmer vi os pebernødder.


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.

Du kan se flere opskrifter her, på helende og nærende mad, som ikke udløser inflammation, til os med kronisk sygdom.