Grydestegte kyllingelår med svampe og pinjekerner
I Provence i Sydfrankrig havde vi købt ferske kyllingeoverlår, som jeg tænkte skulle grydesteges og det var jo sin sag på gasblus i bilen i den bagende hede.
Så jeg fik lov til stege sammen med kyllingerne derinde i bilen, mens Siv og børnene legede i skyggen under nogle store træer. Men det tog faktisk ikke så lang tid og retten passede egentlig bare sig selv på blusset. Og så smagte det fantastisk.
- Ingredienser:
- Kyllingelår 1-2 stk pr. person
- Så mange champignoner du kan spise
- lidt salt og peber
- en håndfuld tørret brændenælder
- lidt pinjekerner
- et par håndfulde små søde tomater
Først brunede jeg dem med skindsiden nedad i lidt smør på panden og så vendte jeg dem om. De fik bare lov til at simre under låg i en halv time ved mellem varme. Kyllingelårene tog jeg kortvarigt op af gryden, for at lægge en masse champignoner nederst i gryden, så kyllingerne ovenpå, lidt salt, peber og et god omgang tørret brændenælder og så låg på igen. Så simre det en halv time mere og når kødet er mørt hældte jeg lidt pinjekerner og små tomater ovenpå.
Kyllingefonden og champignon-saften sammen gav en umami-eksplosion og blev en rigtig god suppe.


Få endnu flere opskrifter, vejledninger, gode råd og tips i vores store lavpraktiske kogebog, som du kan købe her: www.strangeskov.dk/kogebog
Del på