Fiber gør forstoppelse værre, viser forskning

Hej,

Hvordan har du det?

width="631"Hvis du har prøvet at have problemer med maven, så har du måske fået at vide, at “Fiber hjælper mod forstoppelse”. At spise mere fiber er ofte den løsning, som man anbefales, når man har ondt i maven. Men er der beviser for at fiber skulle være gavnligt?

Da et hold forskere fra Singapore besluttede at afprøve hypotesen om fiber og forstoppelse på rigtige patienter i et klinisk forsøg, var resultatet overraskende for mange: forstoppelse forværres af kostfiber.

Idéen om at det kunne være mangel på fiber i kosten, som var årsag til tarmsygdomme, blev første gang foreslået af læger i 1971. Gennem efterfølgende omtale i populære medier er kostfiber siden blevet almindeligt accepteret som en nødvendig del af en sund kost og som en nødvendighed for normal afføring. Det er også siden blevet almindeligt at anbefale kostfiber i behandling af forstoppelse af både offentligheden og af læger. Kostfiber er plantemateriale som går ufordøjet igennem tarmen, og som på den måde skulle bidrage til at “sætte gang i maven”.

Men nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved denne antagelse.

Selvom mange stadig tror, at kostfiber forbedrer de muskelsammentrækninger, der flytter mad gennem tarmen, er der ingen bevis for det i praksis. I forsøg på mennesker, har det modsatte endda vist sig: at fiber snarer modvirker disse naturlige bevægelser i tarmen og derved øger luft i tarmen.

Flere studier viser nu, at kostfiber ikke forbedrer forstoppelse hos patienter med irritabel tarmsygdom, at kostfiber kan øge oppustethed og ubehag i maven og at kostfiber klinisk forværrer mavesmerter og forstoppelse.

Jeg har skrevet en artikel om, hvad forskerne fandt ud af, som du kan læse her:

Nyt studie: Fiber gør forstoppelse værre

https://autoimmun.co/artikler/nyt-studie-fiber-goer-forstoppelse-vaerre/


Da jeg delte artiklen på facebook i går, var der mange som fra deres egen erfaring, kunne snakke med om at fiber ikke er hjælpsomt i forhold til maveproblemer. Og der var flere som spurgte, hvad der hjælper mod forstoppelse i stedet for et større indtag af fiber. Jeg svarede: Hvis vi spiser mere stivelse (fra brød, pasta, ris, kartofler osv.) end kroppen kan nå at omdanne til sukker, så fortsætter stivelsen ned i tyktarmen, hvor den stivner og bliver hård (tænk på at tapetklister og andre limprodukter også er lavet af stivelse). Når vi derimod spiser rigtig mad, så oplever de fleste, at deres afføring bliver normal.

En af hovedpointerne med artiklen er at forskerne fandt, at jo mere fiber man spiser jo mere afføring har man. Men fiber hjælper ikke på, at afføringen bliver lettere, tværtimod.

En af årsagerne til forstoppelse kan være at man spiser stivelsesrige fødevarer, og for mange hjælper det at gå over til at spise rigtig mad, som kød, fisk, æg, fedt, krydderurter, bær, og eventuelt frugt, grønt og nødder i mindre mængder (fordi disse også indeholder en del kostfiber).

Du har måske læst min kone Sivs historie med at have mavesmerter og maveproblemer det meste af sin barndom og ungdom, indtil vi ændrede vores kost. Den historie fortæller hun i vores bog ‘Kost & Kronisk sygdom’ som du kan købe her www.strangeskov.dk/bog

Rigtig god weekend.

Kærlig hilsen
Strange