Hej,
Hvordan har du det?
De fleste af os med kronisk sygdom oplever flere forskellige former for symptomer og ofte også smerter. Sådan havde jeg det i hvert fald selv. Min liste over symptomer blev længere og længere, som tiden gik. Og smerterne var en tiltagende del af min almindelige hverdag. Tidligere tænkte jeg ikke videre over det, det var bare sådan som det var. Men nu ved jeg, at smerter og symptomer var min krops måde at fortælle, at der er noget galt. Symptomerne er IKKE dét, der er galt, de er resultatet af det. Ledsmerter, udslæt på huden, maveproblemer, træthed, ømhed, hævelse og mange andre symptomer, er endestationen for en hel kædereaktion, som starter et andet sted med en årsag. Årsagen er det der udløser symptomerne.
Når vi brækker benet, lægger hånden på en kogeplade, eller spiser noget giftigt, sender kroppen signaler til os om det. Det oplever vi som, “det gør ondt”. Hvis vi ignorerer smerten eller bedøver, maskerer eller kemisk undertrykker den uden at fjerne årsagen, bliver den ved med at være der. Hvis vi bliver i det, som forvolder skaden, og samtidigt tager nogle piller, så vi ikke kan mærke smerten eller “tager den i stiv arm”, så bliver den kun værre og til sidst uudholdelig. Den går ikke væk, den bliver kronisk. Smertestillende medicin tager ikke smerten væk, den overdøver den. Symptombehandling maskerer symptomerne, men behandler ikke årsagen.
Det er let at se smerten som fjenden. Men det er ikke rigtigt. Og det er ikke hjælpsomt. Smerten er feedback. Det er kroppen, som siger: “Det dér du laver, lad vær med det, tak”. Smerte er en invitation fra kroppen til at reagere, ikke til at stikke fingrene i ørerne eller bide tænderne sammen.
Jeg har færre smerter og mindre hyppige smerter nu, men jeg kan stadig få ondt, hvis jeg en dag overanstrenger min krop eller sidder for længe i en dårlig stilling (f.eks. når jeg sidder foran computeren i flere timer i træk for at skrive på min næste bog). Smerterne er ikke længere kroniske, de kommer en sjælden gang imellem i kort tid, men det er jeg glad for: Jeg vil nemlig gerne kunne mærke, hvad min krop fortæller mig. Jeg har brug for min krop til at guide mig. Jeg vil gerne vide det, hvis jeg gør noget forkert, så jeg kan ændre på det, og det fortæller min krop mig.
At lytte til min krop har jeg ikke været god til tidligere. Bare små ting i det daglige, som når jeg har det varmt, så tager jeg en trøje af, og når jeg har det koldt, så tager jeg en trøje på. Det gjorde jeg ikke tidligere. Jeg lagde simpelthen ikke mærke til det, og som konsekvens så fik jeg ondt eller blev forkølet, som kunne sætte gang i autoimmune reaktioner eller angreb andre steder i min krop. Jeg kan også huske, at min far altid gik rundt med åbenstående skjorte og jakke, fordi han havde det for varmt (på grund af inflammation i kroppen), også selvom det var frostvejr ude. Og så blev han syg. Hele livet skiftede han imellem, at ligge syg i sengen med halsbetændelse, og at gå rundt udenfor med åbentstående jakke. Igen og igen. Fordi han ikke lyttede til sin krop, sikkert fordi han var træt af at høre på den, fordi den for det meste sagde: “Av, av, av!”
Smerte er det sprog, som kroppen bruger til at kommunikere, når der er noget galt. Det er ikke smerten, der er problemet. Smerten er budbringeren. Når vi bekæmper smerten, skyder vi budbringeren. Når vi lytter til og reagerer på smerten, har vi mulighed for at finde og fjerne årsagen.
Der kan være flere årsager til vores symptomer og smerter. For rigtig mange af os, kan den daglige kost være med til enten at forbedre eller forværre vores sygdom. Hvis det vi spiser hver eneste dag er skadeligt for os, så vil den skadelige kost kunne gøre vores symptomer kroniske. Så længe vi spiser ting som gør skade i vores krop, så længe vil vi opleve symptomer. Jeg går i dybden med, hvad vi med fordel kan undgå i vores kost, for at undgå at sætte gang i sygdomsangreb og hvordan vi kan opnå bedring ved at ændre hvad vi spiser i min bog ‘Kost & Kronisk sygdom’ som findes både som trykt bog, e-bog og lydbog her: www.strangeskov.dk/bog
Rigtig god weekend.
Kærlig hilsen
Strange
Del på