Tak ❤️

Hej,

Sikke mange beskeder og emails jeg har fået den sidste tid, det er faktisk helt overvældende! Der er mange, som allerede har købt min nye bog og er gået i gang med at læse den. Og mange som har skrevet søde tilbagemeldinger om bogen. Det betyder mere end I aner.

Krista skrev sådan her: “Jeg har netop læst jeres bog og alting gir pludselig mening. Tak 🙏. Glæder mig til jeres kogebog udkommer. I aften har jeg købt ind til jeres opskrift Bon appetit fra bogen. Glæder mig. Jeg er pludselig topmotiveret.”

Thea skrev: “Nu har jeg læst bogen – fantastisk værk – og med henvisning til forskning – så flot arbejde – 😊 Dejligt, der nu findes et mesterværk at henvise til, når nogen ikke tror, det er sundhedsfremmende på mange planer at leve den livsstil, jeg gør. Tankevækkende, at så meget af den forskning, der ligger til grund for indholdet i bogen, er publiceret for mange år siden – men senere modbevist på et forkert grundlag – Rystende, hvad vi skal være vidne til på grund af økonomiske interesser.”

Og Pernille skrev: “Sikke en bog 🙂 fantastisk… Man MÅ simpelthen læse bogen som øjenåbner, som info, som oplagt debat-emne…og meget mere. Den skaber i mine øjne bevægelse på flere planer, bevidst og ubevidst. Jeg har læst bogen…2 gange, og den har mine varmeste anbefalinger. Men du skal have mod, for verden er ikke den samme bagefter 💪❤😃”

Jeg har skrevet bogen “Kost & Kronisk Sygdom – Derfor bliver vi syge og sådan kan vi spise os til bedring” for at give det videre, som hjalp mig. Jeg vil gerne hjælpe andre, det er mit mål med bogen. Så at høre tilbage fra mennesker som har læst bogen, hvor meget den har hjulpet dem, at de har lært noget de ikke vidste, at de har indset ting, fået AHA oplevelser og at bogen har hjulpet dem til at ændre deres kost – det er jo fantastisk!

Nu har jeg brug for din hjælp, for bogen kan kun hjælpe dem, som læser den. Og jeg vil gerne hjælpe alle, som har brug for det. Kronisk sygdom og autoimmune sygdomme er stigende. For hvert år er vi flere og flere som får en diagnose. Den udvikling vil jeg gerne være med til, at forsøge at sænke farten på eller prøve at bremse. Derfor har jeg brug for din hjælp med at sprede budskabet om min nye bog. Jo flere som læser den, jo flere kan vi hjælpe. Så hvis du vil fortælle om min bog og dele linket til bogen med andre, så vil det være super hjælpsomt både for mig, og dem du deler det med.

Bogen kan du læse her: https://www.strangeskov.dk

Kærlig hilsen
Strange


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.