Stegt torsk med frisk koriander
Det her lærte vi at lave i Portugal, og det er blevet én af mine go-to retter efter jeg har trænet, for fisken er god simpel protein (til at opbygge muskelmasse) og koriander er næringstungt og så smager det fantastisk sammen.
Den Portugisiske nationalret er Bacalhau med koriander, olivenolie og hvidløg. (Læs også min blog-post fra Portugal om denne lækre madopdagelse) De bruger tørret klipfisk fra Island som er udblødt i vand. Det er lidt utroligt at Portugal som har Europas største fiskeområde, alligevel importerer deres nationalret fra Island. Men det smager virkelig godt, så det er måske forståeligt.
- Ingredienser:
- 1-2 stykker torskefisk eller anden hvid havfisk
- 1-2 håndfulde frisk koriander
- lidt klaret smør
- lidt salt og peber
pr. person
Herhjemme kan frisk koriander ofte købes i de der små dejlige arabiske grønthandlere, som ligger rundt omkring. Selvom vi bor langt ude, er der også skudt et par af dem op i nærheden af os, efter der er kommet syrere hertil. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg bruger ofte torsk eller pollock eller lyssej til den her ret. Den her fisk er købt frossen fra frysedisken i supermarkedet, tøet op i køleskabet fra dagen før og så stegt på stegepanden i ca. 5 min. i lidt smør. Fisken kan også dampes, det tager ikke længere tid. Jeg plejer at spise noget mere koriander end der er på billedet (det her var Siv’s tallerken).
– Meget nem og hurtig mad med en stor smag.
Få endnu flere opskrifter, vejledninger, gode råd og tips i vores store lavpraktiske kogebog, som du kan købe her: www.strangeskov.dk/kogebog
Del på